Ingen hjælp til flere ledige akademikere i ny finanslov

De seneste år er der kommet flere akademikere ud på arbejdsmarkedet, og i dag har knap en halv million danske arbejdstagere en akademisk uddannelse. Men ledigheden blandt akademikere er også stigende. Fire ud af ti ledige på det danske arbejdsmarked er akademikere. 

Siden 2018 har de akademiske a-kasser oplevet en stigning i fuldtidsledige på mellem 25 og 40 procent svarende til over 24.110 fuldtidsledige medlemmer i oktober måned i år. Det er en stigning på 31 procent siden 2018.

Og i august blev 9.000 nyuddannede akademikere, der har færdiggjort deres uddannelse inden for de sidste 12 måneder, registreret som ledige, hvilket er 1.300 flere end året før.

Den stigende akademikerledighed er imidlertid ikke noget, der afspejler sig i nye tiltag på den netop vedtagne finanslov for 2021.

Men selvom regeringen har reserveret midler til at tage bestik af coronakrisen, så er den stigende akademikerledighed er ikke noget, der afspejler sig i tiltag i den nye finanslov.

”Jeg havde meget gerne set nogle tiltag i finansloven, der er rettet mod nyuddannede akademikere. Det er med en vis grad af ærgrelse, nu vi har gjort så meget ud af at komme med så mange konkrete forslag, at det ikke er grebet af finansloven”, siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne, der repræsenterer 431.000 akademikere.

Politikerne skal prioritere at hjælpe de nyuddannede, så de ikke ender som en corona-årgang, der aldrig fik fodfæste på arbejdsmarkedet. Det mener formand for DM Camilla Gregersen.

”Det er jo en dybt fortvivlende situation for de unge, og de må ikke efterlades på perronen. Det er oplagt at sætte midler af til at lave match mellem de nyuddannede og arbejdspladser, for når man lander sit første job, går det nemmere derfra. Det er en god investering at hjælpe de unge i gang”, siger Camilla Gregersen.

Regeringen har ikke prioriteret akademikere

Heller ikke professor på Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet Thomas Bredgaard ser tiltag i finansloven, som er direkte målrettet akademikerområdet.

”Havde der været tiltag målrettet akademikere i finansloven, så havde regeringen og støttepartierne også omtalt det selv, for det er et område, der har fået en del opmærksomhed i den offentlige debat det sidste års tid”, siger Thomas Bredgaard.

Han understreger, at akademikere ikke har været regeringens første prioritet under den første halve periode af Mette Frederiksens regeringstid.

”Der er ingen tvivl om, at regeringen især arbejder for det ufaglærte og faglærte segment. Det har vi set bl.a. med Arne-pensionen, og der er også en klar dagsorden om at flytte arbejdskraft over til det faglærte område, ligesom der er et synspunkt om, at vi har en overproduktion af akademisk arbejdskraft – især inden for humaniora”, siger Thomas Bredgaard.

Selvom der under coronakrisen har været en stigende ledighed blandt akademikere – og ikke mindst en stor bekymring for, hvad der kommer til at ske med alle de nyuddannede akademikere midt i en krise – så har Thomas Bredgaard ikke været bekymret for akademikeres jobudsigter. Lige indtil mandag den 7. december, hvor regeringen med nye restriktioner lukkede 38 kommuner.

”For en uge siden ville jeg ikke være voldsomt bekymret på akademikernes vegne, fordi det er gået bedre i den danske økonomi, og beskæftigelsen har også været stigende. Enkelte områder som for eksempel humaniora har dog haft en højere ledighed, mens der mangler akademikere inden for ingeniørvidenskab, men sådan har det jo været længe”, siger han.

”Nu kommer der en ny nedlukning i en måneds tid med risiko for forlængelse, og vi kunne se dramatiske konsekvenser af nedlukning af landet i foråret. Det er ikke godt for hverken dansk arbejdsmarked, økonomi og i særlig grad for nyuddannedes akademikeres jobmuligheder”, siger Thomas Bredgaard.

Ingen støtteordninger i finansloven

Akademikerne fremlagde tidligere i 2020 en liste af forslag, der understøtter og udvikler erhvervslivet, kickstarter den grønne omstilling og styrker dagpengesystemet. 

Akademikerne havde især håbet, at regeringen i finansloven havde afsat midler til forslaget om at etablere en såkaldt omstillingspilotordning.

Det er en erhvervsstøtteordning, der med et økonomisk tilskud på minimum 80 millioner over en treårig periode skal hjælpe 750-800 små og mellemstore virksomheder til at ansætte en højtuddannet i mindst seks måneder til at skabe grøn omstilling, digitalisering og eksport.

”Vi oplever, at regeringen står på hælene, når det gælder vidensområdet. Det har vi set, når det gælder universiteterne og økonomisk hjælp til ph.d'ere og med flere af vores forslag som for eksempel en omstillingspilotordning, der kan hjælpe små virksomheder til at vækste. Der er helt enkelt en forsinkelse overfor akademikere, når det gælder initiativer, der tilgodeser denne faggruppe på arbejdsmarkedet”, siger Lars Qvistgaard.

Skal man ifølge Akademikernes formand have en lille smule forhåbning for jobskabelse til akademikere i finansloven, så gælder det den styrkede rammer for mindre virksomheder og iværksætteri.

Blandt byder finansloven på et nyt virksomhedsprogram, som skal hjælpe små og mellemstore virksomheder til digitalisering og grøn omstilling, ligesom der er afsat penge til en ny digitaliseringsfond og til styrkelse af netop iværksætteri.

Camilla Gregersen mener, det er godt og rigtigt, at politikerne har reserveret midler i finansloven til at tage bestik at corona-udviklingen. Men hun understreger også, at indsatsen i forhold til akademikerledigheden, ikke mindst dimittendledigheden, er blevet yderligere aktuel i løbet af året.

”Derfor har DM sammen med Dansk Arbejdsgiverforening, DI og DE peget på konkrete løsninger til netop at nedbringe dimittendledigheden. De løsninger har vi sendt til politikerne, og DM har plads i Beskæftigelsesministerens partnerskab om at hjælpe de unge. Vi har det som højprioritet at hjælpe de unge”, siger DM’s formand.