Corona har været et wakeup-call: Vi kan ikke realisere det gode liv på egen hånd
Røde Kors-koordinator Mads Mølstrøm er en af dem, der under corona-krisen har været vidne til masser af skøre, smukke eksempler på nye fællesskaber og frivllighedskultur. ”Det var en ny erfaring for mange, at der er nogen til at gribe dem, der falder”, siger den 30-årige filosof. © Foto: Lars Bech
Aflysningen af de sociale fællesskaber har gjort flere bevidste om, at de ikke kan realisere det gode liv på egen hånd, mener forskere: "Et wakeup-call for mange i forhold til at spotte de tomme og overfladiske relationer, de indgår i".
Krisen har understreget, at lykken ikke er at køre derudaf på egen hånd.
Det mener Søren Juul, der er lektor i sociologi ved Aalborg Universitet og forsker i fællesskaber.
”Da de mange selvfølgelige fællesskaber forsvandt – på arbejdspladsen, på studiet eller i sportsklubben – blev det af flertallet oplevet som et tab. For dem er indskrænkningen af deres livsudfoldelsesmuligheder både ensomhedsskabende og næsten ubærlige. Det har samtidig gjort mange langt mere bevidste om, at de ikke kan realisere det gode liv på egen hånd”, siger Søren Juul.
Om få år vil vi kunne måle på langtidseffekterne af coronakrisen. Det ser Bjarke Oxlund, professor og institutleder på Antropologi ved Københavns Universitet, frem til med stor professionel nysgerrighed:
”I en årrække har tendenserne været, at flere bor alene, at vi dyrker fitness frem for holdsport, og at vi bor længere væk fra vores nære slægtninge end tidligere generationer. Det er ikke utænkeligt, at erfaringen fra coronakrisen vil få os til at handle anderledes”, siger Bjarke Oxlund.
Akademikerbladets adventskalender
År 2020 har udviklet sig til et af de mørkeste år i nyere tid. Men det har trods alt ikke været ren elendighed. Vi sætter i årets adventskalender fokus på det, der lyser op i mørket.
Knap så meget at gå glip af
Ifølge lektor Søren Juul var der mange, især unge, der i starten af nedlukningen fik bedre mulighed for at fordybe sig og genopdage aktiviteter, de brænder for, men som de sædvanligvis ikke har tid til.
"Nogle er blevet mindre fortravlede, fordi der er knap så meget at gå glip af”, siger Aalborg-forskeren.
Hvis man skal sige noget positivt, har coronakrisen måske været et wakeup-call for mange i forhold til også at spotte de tomme og overfladiske relationer, de indgår i.Søren Juul
Det bliver også tydeligere, at ikke alle fællesskaber giver lige meget værdi, påpeger han.
”Hvis man skal sige noget positivt, har coronakrisen måske været et wakeup-call for mange i forhold til også at spotte de tomme og overfladiske relationer, de indgår i. Den erfaring kan medvirke til, at kvaliteten af vores fællesskaber måske bliver bedre, når vi må være sammen igen”, siger Søren Juul.
Det hypermobile, globale fællesskab var allerede inden coronaen på retur, påpeger Bjarke Oxlund.
”Både brexit, Trump og klimakrisen har sat den bevægelse i gang. Med coronaen blev også den mest intime mobilitet påvirket, og selv kommunegrænserne i Nordjylland blev meget virkelige”, siger KU-professoren.
Alene derfor rykker vi tættere sammen, i hvert fald i en periode.
”Vores fælles opgave med at få hverdagen til at køre har fået civilsamfundet til at blomstre. Det er blevet vigtigere at være noget for andre,” siger Bjarke Oxlund.
Efterspil skal takles fair
For Johan Hedegaard Jørgensen, der er formand for De Studerendes Fællesråd (DSF), er det lidt vanskeligere at få øje på, at fællesskabet står styrket. I hvert fald blandt de unge, der er maksimalt pressede, mener han
”Der venter en kæmpe regning for krisen, som lander hos os unge. Samtidig har studerende som de eneste ikke fået hjælpepakker. Vi har bare fået lov til at låne flere penge”, siger Johan Hedegaard Jørgensen.
Hvis opbakningen til velfærdsmodellen skal bestå blandt de unge, er det helt afgørende, at krisens efterspil bliver tacklet på en fair og retfærdig måde, mener DSF-formanden.
”Krisen har understreget, at unge tager enormt meget ansvar. Vi har accepteret at sidde hjemme i månedsvis på vores små værelser. Når man kritiserer unge for at bruge byrummet, skal man huske på, at de færreste af os har adgang til haver eller sommerhuse”, siger han.
Fællesskab skal forstås bredere, påpeger han.
”Det afgørende både i den aktuelle situation, men også i forhold til de kampe der kommer i fremtiden – fx klimakampen - bliver, at vi også oplever en solidaritet på tværs af generationerne”, siger Johan Hedegaard Jørgensen.
