Uddannelse opkræver 2.300 om måneden for svømmehal og software
2.300 kroner i materialeudgift hver måned til betaling af software, blyanter og svømmehal i fritiden. Sådan har vilkårene været i 17 år for studerende, der uddanner sig til animationstegner eller grafisk historiefortæller på VIA. Nu rejses der tvivl om, hvorvidt VIA har opkrævet ulovlig brugerbetaling, og Styrelsen for Forskning og Uddannelse er gået ind i sagen.