Kvote 2: Kloge børn eller kloges børn?

Karakterræs og ekstreme adgangskvoter på de mest søgte uddannelser har skabt politisk flertal for at ændre optagelsessystemet. Både regeringen og støttepartierne SF og Radikale Venstre ønsker et nyt optagelsessystem, hvor karakterer spiller en mindre rolle, skriver Forskerforum.

“Det skal bygge mere på optagelsessamtaler og optagelsesprøver”, har SF’s gruppeformand, Jacob Mark, udtalt til DR og begrundet med, at dårlige karakterer i irrelevante fag kan ødelægge ens muligheder for at komme ind på drømmestudiet.

Han ønsker folketingsforhandlinger inden jul om et nyt optagelsessystem. Og den er uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) helt med på. “Det, synes jeg, meget usunde fokus på karakterer i de seneste år skal blødes op. Der er brug for hele mennesker, der kan tænke kreativt, kritisk og er motiverede. Karaktererne fylder for meget, og de fylder i særdeleshed for meget for vores unge, som i mange tilfælde knækker, hvis de ikke får lige præcis den karakter, de har brug for”, udtalte hun ligeledes til DR.

Ved, hvad de skal sige
At droppe karakterer til fordel for kvalitativ udvælgelse kan lyde godt og ædelt, men bagsiden af medaljen er knap så glinsende. Undersøgelser viser nemlig, at kvote 2-optag med ansøgninger og samtaler primært tilgodeser børn af højtuddannede. Politikerne risikerer derfor et tilbageskridt i forhold til at bryde den sociale og uddannelsesmæssige arv.

“Så snart man bevæger sig over i alternative, subjektive optagelseskriterier, har det en tendens til at favorisere børn fra højtuddannede hjem, fordi de er gode til at finde ud af, hvordan man performer – de ved, hvad man skal sige”, fortæller seniorforsker Jens-Peter Thomsen fra forsknings- og analysecenteret VIVE, der forsker i forholdet mellem uddannelse og social mobilitet.

Han advarer politikerne mod at lade sig rive med og forandre et system, som et langt stykke hen ad vejen virker rigtig godt.

“Når de snakker om, at vi fuldstændig skal ændre optagelsessystemet, synes jeg, det er alt for forhastet. Man skal virkelig passe på, at man ikke smider et system ud, som er det mindst ringe”.

Frygter uforudsigelighed
Han fortæller, at forskerkolleger i flere andre lande med en vis misundelse ser på det danske karakterbaserede optagelsessystem, fordi det er enkelt, gennemsigtigt og ikke så socialt skævvridende som optagelsesprøver. Det gælder blandt andet amerikanske universiteter, der har et langt stærkere element af udvælgelse.

“Som barn af kortuddannede er man bedre tjent med et system, der er forudsigeligt. I dag ved du, at du har tre år til at få et højt gennemsnit. Men hvis du til sammenligning kommer til en optagelsesprøve, har du et skud i bøssen, og du aner ikke, hvad der gjorde forskellen. Din retsstilling er helt anderledes”.

Jens-Peter Thomsen peger også på, at karakterræset, som politikerne gerne vil til livs, ikke er et nyt fænomen. Det er blot kommet til at virke voldsommere på grund af den karakterbonus, der blev indført i 2009.

“Jeg anerkender, at der kan være en masse utilsigtede effekter ved karaktersystemet. Men hvad er alternativet? Man fjerner ikke ræset ved at fjerne karakterer. Det vil stadig være håbløst svært at komme ind på psykologi og medicin”.

Hans primære opfordring er, at man grundigt undersøger virkningerne af forskellige metoder, inden man begynder at ændre systemet.

Forhåndsmøde med studiet
Og den bøn er allerede blevet hørt. Den tidligere uddannelsesminister Tommy Ahlers nedsatte i foråret en ministeriel arbejdsgruppe, der netop skal undersøge alternativer og supplerende elementer til det danske optagelsessystem. Det arbejde har været afbrudt af valgkamp, regeringsskifte og sommerferie, men fortsætter nu igen.

En inspiration for den tidligere minister, som Jacob Mark også refererer til, er SDU, der for to år siden indførte en udvidet brug af kvote 2-optag med den såkaldte uniTEST – en multiple choice-øvelse med 60 spørgsmål, som tester evnen til at ræsonnere og forstå forskellige områder. Nogle fag supplerer yderligere uniTESTen med ansøgninger og interview, andre har som led i ansøgningsprocessen, at man skal overvære en undervisning med efterfølgende grupperefleksion. Et meget centralt element er ifølge SDU’s studiechef, Annette Lund, at alle kvote 2-ansøgere møder op på SDU og får et møde med det studie, de vil søge ind på.

“Hovedtesten er, at hvis man ikke synes, man kan afsætte en dag til at komme herhen til optagelsesforløbet, så er det op ad bakke. Så det er i sig selv en mekanisme. Vi hører fra det videnskabelige personale, at det, at de studerende allerede har stiftet bekendtskab med studiet, gør, at de møder ind med et engagement og en drive, man før brugte to-tre uger på at få op at køre”, siger Annette Lund.

Pengene tjenes hjem
Formålet med større kvote 2-optag er at få mere motiverede studerende, der dermed også klarer studierne bedre. Og de ambitioner holder foreløbig stik, viser målingerne.

“Er du kommet igennem kvote 2, har du en prøveperformance, der ligger et par procentpoint bedre end kvote 1. Og det var også det, vi regnede med på forhånd”, siger hun.

Afviklingen af de mange test og aktiviteter er en stor og ressourcekrævende affære. Men kalkulen er, at pengene bliver tjent hjem qua bedre gennemførelse og dermed flere STÅ-midler.

De undersøgelser, der viser, at kvote 2-optag primært fremmer akademikernes børn, kan Annette Lund ikke se afspejlet på SDU.

“Vi kan ikke genkende det. Vi har en hel del personer med en håndværksmæssig baggrund, der har haft svært ved at gennemføre gymnasium og kommer med ringe gennemsnit. De har mulighed for at vise, at de kan og er motiverede. SDU har generelt gode erfaringer med studerende fra ikkeakademiske hjem, hvilket blandt andet skyldes vores geografi”.

Hun tøver ikke med at kalde SDU’s model en succes – for SDU. Om den vil virke andre steder, tør hun ikke sige.

Strategisk karakterjagt
RUC-rektor Hanne Leth Andersen sidder i referencegruppen bag den arbejdsgruppe, der skal undersøge og komme med forslag til et nyt optagelsessystem. Her sidder hun som repræsentant for Danske Universiteter, der i sig selv rummer ret forskellige syn på et ideelt optagelsessystem. Lige fra frontrunnerne på SDU til AU, hvor især prorektor Berit Eika er ivrig talsmand for det karakterbaserede optag.

“I Danske Universiteter mener vi, det er vigtigt, at vi gør os det klart, hvilke udfordringer vi vil løse ved at ændre systemet. Handler det om præstationskultur eller om at nedbringe frafaldet? Og så skal vi finde det rigtige værktøj”, siger Hanne Leth Andersen. Ud fra en mere pædagogisk vinkel ser hun dog personligt gerne, at man bevæger sig væk fra det store karakterfokus.

“Det, at kvote 1 kun optages på karaktersnittet, gør, at man koncentrerer sig om et så højt snit som muligt. Og det avler en strategisk tilgang til undervisning og eksamen. Så i stedet for at eleven udvikler interesse og nysgerrighed og tillader sig at begå fejl, skaber vi incitament til en uhensigtsmæssig strategisk adfærd. Og det er ikke de kompetencer, der er brug for”.

Ønsker mindre vægt på snit
Hun mener, at præstationskulturen er resultatet af en udvikling – en tidsånd – der har stået på i en periode, og som blandt andet er fremmet af politiske tiltag som fremdriftsreform og uddannelsesloft. Derfor ligger løsningen ikke alene i en justering af optagelsessystemet, men det kan være et skridt på vejen.

Hendes eget konkrete forslag er, at man ikke kun kigger på gennemsnittet, men vægter det i forhold til en række udvalgte karakterer, som er relevante for det fag eller hovedområde, man vil studere.

“Mange strømmer mod uddannelser med høje snit, men hvis man får mindsket betydningen af gennemsnittet, vil det også gøre noget ved udbud og efterspørgsel, så man måske får udjævnet den der rush mod enkelte meget omtalte fag og får fokus på at vælge både relevant og personligt rigtigt”.