Studerende blokerer dekans kontor: Ny strategi vil skade små sprogfag

”Færre fag = Mindre faglighed”.
”Stop nedskæringer = start investeringer.”

Store bannere blokerer dørene ind til dekanatet og dekanens kontor. De er sat op af studerende fra HUMrådet – en studenterorganisation på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet – som er mødt tidligt op denne mandag morgen.

”Vi blokerer dekanens kontor, fordi vi er utilfredse med sammenlægningen af de mange små fag på det humanistiske fakultet”, forklarer Sidsel Dorthea Vedel, formand for HUMrådet.

Sammenlægningerne af de små fag er en del af dekanens nye strategi for det humanistiske fakultet frem mod 2023. Men det vil skade både faglighed og social trivsel på universitetet, siger de studerende.

På gulvet omkring Sidsel Dorthea Vedel ligger dusinvis af plakater og et utal af flyers. Flere plakater hænger hele vejen fra HUMrådets egne lokaler på vej ned til dekanatet. Alt sammen en del af et forsøg på at blive hørt af dekanen.

”Han lytter ikke til os. Han har ikke rigtig nogen respekt for, at vores medstuderende siger, at det ikke kan lade sig gøre at lave fagsammenlægninger, uden at det vil skade faglighed og social trivsel”, siger hun og fortsætter:

”Vi har forsøgt at tale med ham mange gange. Det her er en sidste udvej for at få ham til at lytte. Vi ønsker ikke den her blokade. Vi vil rigtig gerne have en ordentlig dialog, men han nægter os og resten af de studerende medindflydelse på, hvordan vores uddannelser skal se ud i fremtiden”.

En stopklods for dekanen

Sammen med andre studerende på Det Humanistiske Fakultet har de dannet en stopklods for, at dekanen ville kunne komme ind på sit kontor. Det har dog ikke været et problem – dekanen er nemlig slet ikke mødt op på fakultetet i dag. Der er ikke kommet nogen officiel forklaring på, hvorfor det er tilfældet.

På plakaten, som hænger langs fakultetets vægge, bliver dekanens forslag til den næste plan for 2020-2023 kritiseret. Det er især fagsammenlægninger, der er problematiske, mener HUMrådet.

”Det vil være dårligt for studierne. Vi har før set med fagsammenlægninger, at der har været en lang periode efterfølgende med større frafald og det sociale er blevet ramt. Det faglige niveau har også ændret sig til det værre, hvor man har fået langt dårligere undervisning. Det har man blandt andet kunne se på Østeuropastudier, da det blev lagt sammen. Det er først nu – mange år efter – at det er begyndt at blive bedre, og den fremgang kan i høj grad tilskrives de studerende”, siger Sidsel Dorthea Vedel og fortsætter:

”Der er dog stadig mange studerende, der stadig ikke er tilfredse med det faglige niveau og studiemiljøet mange år efter.”

Det er især de små sprogfag, der har været fokus for sammenlægninger. Der er blandt andet tale om en hypotetisk sammenlægning mellem sprogfagene som tysk, fransk og italiensk, fortæller Sidsel Dorthea Vedel.

”Der er nogle fag, hvor vi synes, at de er nødvendige at beholde, selvom de ikke får mange ansøgere. Fransk og tysk er eksempelvis to fag, som er meget vigtige at fortsætte med. Der har været tale om, at man skulle lave nogle sammenlægninger mellem fransk, tysk og italiensk, og det kan man jo ikke. Hvilket sprog skulle man så undervise på?”

Magisterbladet har uden held forsøgt at få svar på kritikken fra dekanen for Det Humanistiske Fakultet, Jesper Kallestrup.