Knap hver tredje ældre tvinges ud af arbejdsmarkedet

Igen og igen har politikerne gentaget mantraet: Danskerne skal arbejde længere tid på arbejdsmarkedet. Derfor stiger pensionsalderen også løbende. Men hver tredje ældre tvinges ud af arbejdsmarkedet. Det skyldes især sygdom, ledighed eller mistrivsel. Det viser en rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) om tilbagetrækningsalder og årsager på baggrund af opgørelser fra Ældredatabasen.

Tallene viser, at 29 procent af de 67-årige er stoppet med at arbejde og gået på pension blandt andet på grund af forskellige årsager på arbejdsmarkedet. I 2012 var det 27 procent af de ældre, som angav de holdt op med at arbejde bl.a. på grund af årsager på arbejdsmarkedet.

I undersøgelsen har de ældre kunne angive en eller flere årsager til at de stoppede med at arbejde. For den største gruppe – (nemlig) 23 procent - skyldes årsagen et dårligt helbred. 8 procent blev sagt op og 6 procent stoppede fordi de ikke ønskede at få et dårligt helbred. 5 procent trivedes ikke på arbejdspladsen.

”Det er helt korrekt, at hver tredje skubbes ud af arbejdsmarkedet, og det kan man sige stadig er et højt tal”, siger seniorforsker på VIVE Mona Larsen, som har været med til at lave undersøgelsen.

Hun forklarer, at der er en stadig større gruppe af seniorer, som trækker sig tidligt tilbage i forhold til folkepensionsalderen på grund af dårligt helbred som er den mest typiske årsag.

”Cirka 2/3 af dem, som har trukket sig tilbage på grund af dårligt helbred, angiver dette som den eneste enkeltstående årsag til at trække sig tilbage”.

Om tilbagetrækningen er arbejdsbetinget eller fx skyldes en kræftsygdom, kan man dog ikke fastslå ud fra materialet. Ser man på udviklingen over en periode, er der dog sket et fald i andelen af ældre, som skubbes ud af arbejdsmarkedet. 

”I 2007 blev 40 procent skubbet ud, mens det i 2017 drejede sig om 31 procent. Så der er en bevægelse i retning af, at lidt flere ældre lokkes ud af arbejdsmarkedet, mens lidt færre skubbes ud”, siger Mona Larsen.

Ærgerlig afslutning på arbejdslivet
At knap hver tredje seniorer skubbes ud på grund af dårligt helbred, mistrivsel og opsigelse viser, at en del ældre får en rigtig ærgerlig afslutning på arbejdslivet og ofte en svær start på den nye pensionstilværelse. Det skriver Aske Juul Lassen, som er etnolog ved Københavns Universitet med speciale i aldringsstudier fra et hverdagslivsperspektiv, i et debatindlæg på A4. 

”Når jeg i min forskning interviewer pensionister om deres pensionsovergang, kommer det ofte frem, at de gerne ville have afsluttet arbejdslivet på en anden måde”.

Han påpeger, at tal fra Jobindsats viser, at fra 50-års-alderen og op falder andelen af ledige, der er i beskæftigelse igen efter 12 måneder. I aldersgruppen 60-64 år har kun 35,4 procent fundet et job igen efter 12 måneder sammenlignet med et gennemsnit på 52,4 procent for alle aldersgrupper.

”Med en stigende pensionsalder bliver dette et alvorligere problem, da mange skal leve flere år uden for eller på kanten af arbejdsmarkedet. Man risikerer at skabe et nyt prækariat ud af det grå guld”, skriver Aske Juul Lassen. 

Uddannelse har indflydelse på tilbagetrækningsårsag
Selvom hver tredje senior ser ud til at stoppe med at arbejde mod sin vilje, viser VIVE-rapporten også, at ældre trækker sig markant senere tilbage fra arbejdsmarkedet, end de gjorde for 20 år siden.

Ifølge undersøgelsen varierer årsagerne til tilbagetrækning dog også afhængigt af uddannelsesniveau og af den stilling, man har haft det meste af sit liv. 67-årige med en videregående uddannelse var i 2017 den gruppe, der ifølge undersøgelsen i størst omfang frivilligt havde trukket sig tilbage (pull-faktorer), mens personer uden erhvervsuddannelse var den gruppe, der i størst omfang var blevet skubbet ud (push-faktor).

Det var således 40 procent af de ufaglærte, som følte sig skubbet ud af arbejdsmarkedet, mens det samme gjaldt for 35 procent af de faglærte og 29 procent af funktionærer og tjenestemænd. 

Stadig usikkert, hvor mange der kan trække sig tidligt tilbage
Velfærdsforliget fra 2006 hæver pensions- og efterlønsalderen i takt med danskernes levealder. Forliget blev vedtaget af den daværende VK-regering sammen med Socialdemokratiet, Radikale og Dansk Folkeparti. 

Socialdemokratiet har dog ønsket at indføre en differentieret pension for de mest nedslidte. Inden folketingsvalget sagde Socialdemokratiet, at 5.000-6.000 om året ville få ret til at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet, men beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil nu ikke sætte tal på, hvor mange danskere, der vil få ret til at forlade arbejdsmarkedet tidligere med en ny pensionsmodel, skriver fagbladet 3F.

”Man kan ikke antage, at det er 5.000-6.000, der kan få ret til tidlig pension. Vi sidder og arbejder på en model lige nu. Og derfor kan man ikke lægge det ene eller andet tal til grund. Men det er rigtigt, at det var det, vi spillede ud med i valgkampen”, siger beskæftigelsesministeren.

En udfordring for nogen at fortsætte med at arbejde
I 2019 er pensionsalderen 65,5 år, mens den i 2022 stiger til 67 år. I 2050 er folkepensionsalderen 72 år, viser en oversigt på skønnet over udviklingen i henholdsvis levelader og pensionsalder frem mod 2070.

At danskerne skal håndtere udfordringer med helbredet i forhold til at fortsætte med at arbejde på grund af en stigende pensionsalder efterlader en gruppe, som risikerer at komme i klemme.

”Uanset hvordan vi vender og drejer det, så er der en andel ældre på arbejdsmarkedet, som har svært ved at fortsætte med at arbejde, til de når folkepensionsalderen. Og der har vi en særlig udfordring med at finde veje til at håndtere, at ældre kan forlade arbejdsmarkedet, når de ikke længere har helbredet til at fortsætte”, siger Mona Larsen.