10 trin skal gøre forskning til innovation: Stort potentiale for bæredygtighed

Forskningen på landets universiteter og forskningsinstitutter bliver ikke i tilstrækkelig grad omsat til kommercielle produkter. Det er konklusionen i en ny rapport, som et internationalt ekspertpanel har leveret til Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Grundlæggende klarer Danmark sig dog godt, når det kommer til at skabe innovation ud fra forskning. Det gælder særligt inden for biovidenskab, vindenergi og robotteknologi.

Alligevel er der en række svagheder i Danmarks "innovationssystem", lyder det i rapporten. Det gælder blandt andet:

• Innovationen er koncentreret i få store virksomheder
• Gode forskningsresultater bliver ikke i tilstrækkelig grad konverteret til kommercielle produkter. Særligt iværksættere og små og mellemstore virksomheder får ikke gavn af forskningen
• Den globale økonomiske udvikling gør det sværere at tiltrække og bevare innovation i Danmark
• Danmark har de seneste år præsteret ringere innovation end EU som helhed
• Danmark mangler en samlet, strategisk tilgang til forskningsbaseret innovation
• Vi er ikke gode nok til at tiltrække udenlandske virksomheder
• De forskningsområder, der beskæftiger sig med globale samfundsudfordringer, bliver ikke brugt godt nok. Det er fx urbanisme, bæredygtighed og social innovation

"Der er ikke sat nogen tilstrækkeligt klar, bevidst og overordnet strategisk retning for det danske innovationssystem. Innovationspolitikken er fragmenteret, trods stor åbenhed over for dialog og diskussion, og uden nogen tydelig central platform til at diskutere og tage strategiske, systematiske beslutninger", opsummerer rapportens forfattere.

10 trin til mere innovation

Ekspertpanelet kommet derfor med 10 bud på, hvordan den forskningsbaserede innovation kan styrkes:

1. Danske universiteter skal sætte sig klarere og mere systematiske mål for innovation, Samarbejdet med Uddannelses- og Forskningsministeriet skal forbedres
2. Politiske reformer har øget den smalle, projektorienterede finansiering af forskning. Det har skadet universiteternes økosystem og den bredere innovation, som derfor skal forbedres på en række punkter
3. Udviklingsmiljøerne (bl.a. science parks og inkubatorer) skal have en mere tydelig og organiseret tilgang til innovation
4. Danmark har syv GTS-institutter, der understøtter forskning, teknologiudvikling og innovation i dansk erhvervsliv. De skal blive bedre i rollen som bindeled mellem universitetsforskning og erhvervsliv
5. Der skal være større koordinering mellem private fonde og den offentlige sektor, så støtten til forskning og innovation kan koordineres bedre
6. Ministerierne skal i højere grad justere deres indsats indbyrdes
7. Ikke-naturvidenskabelig og teknologisk innovation skal styrkes. Der er et stort uforløst potentiale inden for designtænkning, urbanisme, social innovation og kreative industrier
8. De internationale forbindelser skal styrkes, bl.a. ved at tiltrække flere udenlandske investeringer, søge mere EU-støtte og oprette dedikerede kontaktpersoner for virksomhederne i de enkelte kommuner
9. Offentlige indkøb skal indtænke innovation
10. Mere datadrevet konsekvensvurdering vil forbedre innovationspolitikken

"Panelets anbefaling flugter godt med regeringens ambitioner. Vores holdning er, at et af de primære mål for dansk forskning og innovation bliver at bidrage til den grønne omstilling. Forskning og innovation er helt afgørende for, at vi kan finde løsninger på de udfordringer, vores samfund står over for", siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen i en pressemeddelelse.

Stort potentiale for grøn og social innovation

Henning Salling Olsen, professor på Institut for Mennesker og Teknologi ved Roskilde Universitet, hvor han har arbejdet med social innovation, finder panelets fokus på bæredygtighed interessant. 

“Der er næsten ikke den ting, man laver, som ikke kan gøres mere bæredygtigt på den ene eller anden made. Forskellen er, om man gør det eller ej. Og derfor er der et kæmpe potentiale i innovation på området”, siger Henrik Salling Olesen.

Han er imidlertid ikke sikker på, at ekspertpanelets anbefalinger er den rette vej at gå, hvis man skabe reel forandring og innovation.

”Den meste innovation kommer ikke ved, at nogen forsker i noget og skriver en rapport, som bliver sendt rundt til virksomheder og politiske aktører. Den kommer ved, at dem der går rundt og gør ting til dagligt, har et blik for, hvad man kan gøre anderledes. Hvis man vil skabe social innovation, er de vigtigste mennesker dem, der faktisk arbejder i feltet", siger han.

Andreas Aasted Gjelde, der leder Copenhagen School of Entrepreneurship på CBS og siddet i ekspertpanelets følgegruppe, hæfter sig ved, at forslaget om at styrke inkubatorer.

"Det er interessant at se et bud på, hvordan vi kan blive endnu bedre til at lave succesfulde inkubatorer, hvor idéerne kan blive til virkelighed. For selv om vi kan rigtig meget for startups i Danmark, så kan vi blive endnu bedre, særligt i universitetsmiljøerne.”

Det er spændende, at ekspertpanelet fremhæver blandt andet bæredygtighed og social innovation som forskningsområder med særligt potentiale, mener han.

”Det er oftest lettest at snakke om tech-dimser, der bliver opfundet og bliver et nyt produkt. Derfor ender snakken om innovation hurtigt der. Men jeg ser flere og flere arbejde stærkt med områder indenfor bæredygtighed og social innovation, der også begynder at fylde mere og mere i virksomhederne. Det er uden tvivl et vigtigt område for innovation fremover.”