Hjertet banker for det danske sprog

1. februar 2019 tiltrådte Thomas Hestbæk Andersen som ny direktør for Dansk Sprognævn. Han er cand.mag. og ph.d. i dansk og virksomhedskommunikation og kommer fra en stilling som lektor og forskningsleder ved Institut for Sprog og Kommunikation på Syddansk Universitet.

Dermed er det hans opgave at stå i spidsen for Sprognævnet, som fra 1. april får ny adresse i Bogense på Fyn som en del af regeringens plan for udflytning af statslige institutioner.

Dansk Sprognævn er ramt af udflytning og forandringer i organisationen. Den nye direktørs job er at sørge for, at Dansk Sprognævn forbliver en vigtig stemme i debatten om det danske sprog.

“I første omgang vil jeg koncentrere mig om nævnets kerneområde, som er retskrivningsområdet”, siger Thomas Hestbæk Andersen, som også vil fortsætte nævnets omfattende fokus på og arbejde med at sikre sprogteknologi på dansk. Et arbejde, som har været i gang længe, og som han understreger, at den afgående direktør, Sabine Kirchmeier, har haft en meget aktiv rolle i.

“Vi skal sikre, at vi får sprogteknologi, som også virker i forhold til dansk, så vi ikke er tvunget til at tale engelsk med vores bil, telefon eller plejerobot i sundhedssektoren”, siger Thomas Hestbæk Andersen, som altid har været forelsket i dansk og på mange måder synes, han har fået sit drømmejob.

“Jeg har jo arbejdet med dansk, siden jeg begyndte at læse dansk, så det har været en langvarig kærlighed”, siger han.

Interessen kommer fra et hjem, hvor man var optaget af sprog og fremmedsprog.

“Jeg har altid været optaget af at smage på ordene og lege med sproget”, siger han, og fortæller at han var et af de der nævenyttige børn med et meget stort ordforråd, da han var lille.

Det danske sprog har det godt, men …
Den nye direktør mener, at det danske sprog har det rigtig fint, selv om der er opmærksomhedspunkter, man skal holde øje med.

For eksempel er han ikke i tvivl om, at engelsk har en ret stor sproglig påvirkning i mange kommunikationssammenhænge, fx når unge spiller spil online – eller gamer, som det oftest omtales på dansk.

“Når min søn spiller online … Se, der brugte jeg allerede et engelsk ord”, siger Thomas Hestbæk Andersen og retter det til: “Når min søn spiller via nettet og taler med sine venner samtidig, kan han fx sige: “Hvad så, kommer du ikke ind og joiner vores party?” og det betyder “kommer du ikke med i spillet?” ­siger han.

Men selv om de unge afkoder, hvad der står på skærmen, og bruger det direkte i sproget, mener han ikke, der er evidens for, at de unge ikke kan gøre det, parallelt med at de lærer dansk. Han mener, det handler om at acceptere, at der er forskellige sproglige domæner.

“Spilverdenen eller gamerverdenen, som de nok selv kalder det, er et domæne, hvor engelsk nok dominerer mere og mere. Men så er der andre sproglige domæner, fx skolen, hvor engelsk ikke på nogen som helst måde dominerer mere, end det har gjort”, siger den nye direktør, som mener, at de unge godt kan finde ud af at skifte mellem de forskellige domæner.

Et andet opmærksomhedspunkt er forholdet mellem skriftsproget og talesproget blandt især de unge, som vokser op med at udtrykke sig med billeder og emojis i skriftsproget og med taleteknologier.

“Min 11-årige søn skriver fx aldrig en sms. Han taler til Siri (Apples talegenkendelsessoftware), og så skriver “hun” dem for ham. Jeg kan da godt være bekymret for, om det har konsekvenser for hans skriftsprog”.

Dansk skal ikke være på en bestemt måde
Selv om han glæder sig over den nærmest konstante og enorme debat om sproget i alle mulige sammenhænge, kan han blive lidt træt af holdninger om, at sproget skal være på en bestemt måde, og at Sprognævnet skal have en normsættende rolle.

“Hvis vi i Sprognævnet begynder at sætte normer for, hvordan dansk bør være, i stedet for hvad dansk rent faktisk er, så tror jeg, meget af arbejdet kan blive ret så uddateret og meget irrelevant for mange danskere”, siger han og understreger, at det heller ikke er det, der er nævnets formål.

“I loven for Dansk Sprognævn står der intet om, at nævnet skal have denne her dannelsesnormerende rolle. Der står, at vi skal registrere, hvordan danskerne rent faktisk bruger sproget, og hvordan det udvikler sig. Og det er lige præcis det, jeg synes, vi skal fortsætte med at gøre”, siger han og understreger, at dansk under ét har klaret sig fint i århundreder, og at det er et levende sprog i fuldt vigør.

“Det er stadig et ledelsessprog. Det er stadig et regeringssprog. Og det er stadig et uddannelsessprog. Der er ikke nogen centrale områder, hvor dansk er blevet trådt under fode af noget andet”, siger han og mener, at når man kigger sproghistorisk på det, så udvikler sproget sig hele tiden og optager nye elementer, mens det, man ikke har brug for mere, stille og roligt falder ud.

Bogense er et vilkår
Den tidligere mangeårige direktør Sabine Kirchmeier sagde sit job op i forbindelse med flytningen af nævnet, da hun ikke mente, det kunne fungere i Bogense.

I en pressemeddelelse udtalte hun fx, at hun havde svært ved at se den dybere mening i at flytte en institution som Dansk Sprognævn så langt væk fra de videnskabelige miljøer, som nævnet samarbejder med, og at hun var bange for, at det ville blive overordentligt vanskeligt at få et højt specialiseret forskningsmiljø.

Flere sprogforskere udtalte sig ligeledes kritisk om flytningen til Bogense, heriblandt Frans Gregersen, professor i dansk sprog ved Københavns Universitet, som var bange for, at Sprognævnet ville lide en langsom død.

Sprognævnet oplyser, at 6 af de cirka 12 videnskabelige medarbejdere, som på nuværende tidspunkt arbejder i Sprognævnet, flytter med til Bogense. Dog har de alle valgt at pendle mellem deres bopæl og Bogense.

Den nye direktør ønsker ikke at forholde sig til alt det, der er blevet sagt i forbindelse med udflytningen. Han vil hellere koncentrere sig om at få Sprognævnet til at fungere under de omstændigheder, der er nu.

“Det er et vilkår, at nævnet nu ligger i Bogense, og min opgave er at få det til at fungere i Bogense. Derfor er hele polemikken omkring udflytningen på ingen måde relevant for mig”, siger Thomas Hestbæk Andersen.