Hemmeligt NGO-netværk: ”Det er utroligt, så usikkert og frygtbaseret det er”

Julia Hunt havde igennem længere tid hørt den ene historie efter den anden om ansatte i NGO’er, der har problemer med arbejdsmiljøet. Dels som formand for DM Privat, dels som konsulent i virksomheden Ingerfair, der rådgiver om frivillighed.

”Det var ved at boble over i mig. Jeg følte, at jeg var nødt til at gøre noget”, siger hun.

Resultatet blev, at hun nu har startet netværket ”Bango”. Netværket har intet med den klassiske pensionistsport banko at gøre, men er derimod et trygt rum på både Facebook og i den virkelige verden, hvor de NGO-ansatte kan møde hinanden og tale om deres oplevelser. Bango står for ”Bedre Arbejdsmiljø i NGO’erne”.

Der er dog en helt særlig fordel ved, at navnet minder om banko.

”Selvom det ikke var intentionen med navnet, så har vi tænkt - lidt for sjov - at det kan være ret smart i forhold til anonymitet. Hvis man skal til et møde i netværket kunne man sige, at man skal til Bango”, fortæller Julia Hunt.

Det kan lyde morsomt, og Julia Hunt fortæller det også med et smil på læben, men medlemmernes anonymitet bliver taget dybt alvorligt. Det er forudsætningen for trygheden i netværket.

Det er ikke alene hemmeligt, hvem der er medlem. De refererer heller aldrig til, hvad der bliver talt om på de enkelte møder, og man skal have en anbefaling fra et af medlemmerne i netværket, hvis man vil være med i det.

”Det er utroligt, så usikkert og frygtbaseret det er at tale om sine arbejdsvilkår for dem. Det slår næsten knuder i maven på mig, når jeg hører om det. De frygter, at det vil få store personlige konsekvenser at stå frem”, siger Julia Hunt.

At fortælle
Julia Hunt oplever, at der er et stort behov blandt de pt. 80 medlemmer af netværket til at fortælle om deres oplevelser med arbejdsmiljøet. Både i forhold til at udveksle erfaringer og i forhold til at informere offentligheden om, hvad der foregår. Det er blandt andet det behov, som Bango kan udfylde.

”Det er en stor lettelse for dem, at de ikke skal stå alene med deres oplevelser. Samtidigt har de også brug for et talerør, og her kan jeg være en slags talsperson for dem ved at samle op og videreformidle de generelle pointer, der kommer frem”, fortæller hun.

De generelle pointer er Julia Hunt allerede i fuld gang med at videreformidle. Blandt andet torsdag i en artikel i Altinget, hvor hun for eksempel kan berette om manglende efteruddannelse og usikre arbejdsforhold.

”Fællesnævneren for arbejdsmiljøproblemerne i NGO-branchen er usikkerhed”, fortæller hun.

Også i forhold til Dansk Magisterforening kan Julia Hunt bruges som talerør med den viden, hun opnår om arbejdsmiljøet; fagforeningen er for tiden i gang med en større kortlægning af arbejdsmiljøet i NGO’er.

”Jeg synes, at det giver utrolig god mening, at vi skal passe på dem, der er i færd med at redde verden. Ikke kun på dem, der arbejder på at skabe en god bundlinje”, siger Julia Hunt.

FAKTA: Hvem kan blive medlem af gruppen?

• Man skal have haft NGO-branchen inde på livet. Det er altså ikke nok at være specialestuderende med interesse for sagen eller at have ambitioner om at arbejde for en NGO.
• Man skal have en anbefaling fra en i netværket. Har man ikke det, kan man dog stadig blive medlem – i så fald er det Julia Hunt, der har ansvar for at sikre, at man er til at stole på.
• Man må ikke være leder, og netværket er primært rettet mod de, der arbejder inden for det akademiske område. Gruppen er dog også åben over for medarbejdere i andre stillinger.
• Man skal være handlingsparat. Det er ikke nok, at man gerne vil brokke sig, man skal også være klar til at gøre noget ved sagen.
• Medarbejdere fra NGO’er i alle størrelser er velkomne og aktive i netværket.
• Man behøver ikke at være medlem af en fagforening.