Dimittender skal alligevel tilbage på skolebænken

De dimittender med pædagogikum, som var omfattet af Aalborg og Aarhus Universitets administrative ECTS-fejl, kan alligevel ikke ånde lettet op og nyde deres tilværelse som færdiguddannede gymnasielærere.

De skal tilbage på skolebænken, hvis de vil undervise i gymnasiet. Det fremgår af en mail, som Undervisningsministeriet har sendt til Magisterbladet.

Forkvinde for Dansk Magisterforenings studerende, Ronja Ravnskov, kalder kovendingen helt vildt utjekket.

”Jeg synes, at det er dybt problematisk, at det i sidste ende er de studerende og dimittenderne, som bliver brugt som en slags boksebolde for ministerierne. Jeg har personligt været i kontakt med dimittenderne i Aarhus, og de fortæller, at den her sag har store konsekvenser for deres liv og hverdag”, siger Ronja Ravnskov.

I henholdsvis juni og december kom det frem, hvordan mere end 300 tidligere eller nuværende studerende manglede 30 ECTS-point af deres to-faglige kandidatuddannelse.

Universiteterne havde i en årrække havde glemt at forlænge en række uddannelsers sidefag, hvilket betød, at de studerende ikke havde optjent det nødvendige antal ECTS-point til at uddannelsen levede op til Uddannelses- og Forskningsministeriets krav.

Dem med pædagogikum var ikke berørt
Flere gymnasielærere skulle derfor tilbage på universitetet for at færdiggøre deres uddannelse, mens de som allerede havde gennemført pædagogikum kunne ignorere fejlen og undervise alt det, de ville.

Sådan skrev Uddannelses- og Forskningsministeriet i hvert fald i en instruks til Aalborg Universitet den 7. juni sidste år.  Det samme sagde Aarhus Universitets vicedirektør Kristian Thorn i et interview til Magisterbladet den 19. november sidste år.

Men nu viser det sig alligevel, at alle – også dem med pædagogikum – forventes at gennemføre de manglende ECTS-point, såfremt de vil arbejde som gymnasielærere.

Sådan skriver Undervisningsministeriet i en mail til Magisterbladet:

’Undervisningsministeriets praksis er, at hvis en leder på en gymnasial institution, for eksempel i lyset af sagerne med kandidater fra Aalborg Universitet og de aktuelle sager med kandidater fra Aarhus Universitet, bliver opmærksom på, at der hos en lærer, der allerede har gennemført pædagogikum, er faglige mangler (f.eks. som følge af manglende sidefagsforlængelse), skal denne tage initiativ til at iværksætte efteruddannelse og supplering for den pågældende i henhold til kravene om faglig kompetencer, herunder kravene til bestemte antal ECTS-point’, står der i mailen. 

Undervisningsministeriet: Det har altid været planen
Ifølge Undervisningsministeriet har det hele tiden været linjen, at de over 300 dimittender fra ECTS-sagerne på Aarhus og Aalborg Universitet skulle indhente den manglende undervisning.

Men på Aalborg Universitet har de intet hørt om denne regel, før universitetsavisen Omnibus skrev om sagen i marts. Det fortæller studiechef ved Aalborg Universitet Lone Vestergaard.

 ”Sidst vi hørte fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, var da de sendte os instruksen i juni. Så den må vi forholde os til, indtil vi får andet at vide”, siger Lone Vestergaard.

Kristian Thorn fra Aarhus Universitet ønsker ikke at stille op til interview, men skriver i en mail til Magisterbladet, at Aarhus Universitet også bare har fulgt den instruks, de er blevet givet af Uddannelses- og Forskningsministeriet den 21. december sidste år.

Uddannelses- og Forskningsministeriet skriver i en mail til Magisterbladet, at det i sidste ende er gymnasiernes og ikke universiteternes ansvar at følge op på, om de berørte dimittender med pædagogikum har de faglige kompetencer, gymnasieloven kræver.  

Gymnasiernes eget ansvar
Ansvaret ligger derfor nu på de enkelte gymnasierektorer som skal tjekke, hvorvidt deres nuværende og fremtidige ansatte har faglige mangler.

Formand for Danske Gymnasier Birgitte Vedersø bekræfter, at rektorerne har fået en ny opgave på hånden, da de ikke tidligere har været opmærksomme på ansatte fra Aalborg og Aarhus Universitets manglende ECTS-point.

”Vi har ikke kendt til fejlen, da de pågældende undervisere er blevet ansat, så vi skal nu løse problemet. Dette gør vi gerne, da vi ser, at gymnasierne har så kompetente undervisere som muligt,” siger Birgitte Vedersø.

Hun forklarer, at Danske Gymnasier lige nu er i dialog med Undervisningsministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet om, hvem der skal betale for uddannelserne til de ramte dimittender.