Fremtidens DM skal være en græsrodsbevægelse

Det er en lun aften i april. Alle i lokalet ser på manden, der har taget ordet.

“Lige nu er vores fagforening ikke en del af løsningen. Den er en del af problemet”, siger han og kigger rundt.

Omkring 40 magistre er dukket op til det første møde i Medlemsnetværket for Bæredygtig Omstilling af Samfundet. DM har lagt lokaler til og sat kødfri bagels frem. To kamerafolk er blevet hyret til at optage mødet i virtual reality-video.

“DM bidrager direkte til klimakrisen. Hver gang der skal forhandles ny overenskomst, er målet, at vi skal tjene mere og mere, og det betyder bare, at vi forbruger endnu mere”, fortsætter Quentin Gausset, der er lektor på Institut for Antropologi på KU.

“Jeg ville så gerne have en fagforening, der arbejder for mere ferie og fritid i stedet for flere penge. Det er derfor, jeg er mødt op i dag. Jeg håber, vi kan ændre DM indefra. Jeg ved bare ikke, om det er muligt”, siger han – det sidste med en stille mumlen.

Står det til Dansk Magisterforenings hovedbestyrelse, skal medlemmer som Quentin Gausset og de øvrige magistre i klimanetværket netop have større og mere direkte indflydelse. DM skal ikke kun drives af de politisk valgte og sekretariatet, men i lige så høj grad af medlemmerne selv i form af mindre græsrodsnetværk, lyder det i en ny plan for “fremtidens DM”.

Planen bliver den 25.-26. maj fremlagt for kongressen, der er DM’s øverste politiske myndighed. Kongressens cirka 270 delegerede skal her behandle og stemme om hovedbestyrelsens oplæg, der inkluderer et nyt arbejdsprogram for de kommende tre år, principprogram og forslag til ændringer af DM’s vedtægter.

“Vi vil gøre op med den snævre forståelse af fagforeninger som noget, der kun er bygget op om tillidsfolk, overenskomster og samarbejdsudvalg. DM skal være en ramme for fællesskaber af alle mulige slags, der vokser og lever ude blandt medlemmerne. Vi skal dyrke det, der binder os sammen, uanset om det er arbejdspladsen, fagligheden, geografien eller noget helt andet”, forklarer Julia Bjerre Hunt, der er formand for DM Privat og selvstændige og medlem af hovedbestyrelsen.

Netværk skal styrke fællesskabet
I klimanetværket fortsætter diskussionen længe og omkring alt fra pensionskassers investeringer i fossile brændstoffer til flotte grafikker om klimaproblemer og en idébank til praktisk aktivisme. En række arbejdsgrupper bliver nedsat for at gøre det mere konkret.

“Vi har taget initiativet, men det er ikke vores netværk alene. Vi skal sammen finde ud af, hvad vi vil, og hvor vi vil hen”, siger Frederikke Oldin, der er bæredygtighedskonsulent og en af klimanetværkets tre initiativtagere.

Netværket er først nu ved at definere sig selv og sin mission, men grundtanken virker klar.

“For mig er det vigtigt, at vi bliver flere, der skubber på i retning af grøn omstilling. Som magistre har vi så mange forskellige fagligheder og forskellig viden, at vi virkelig kan gøre en forskel. For at redde samfundet må vi forandre det fundamentalt – men hvordan gennemfører man den omstilling i praksis? Og hvad betyder det for os som mennesker? Det er hér, vores bredde bliver virkelig vigtig”, siger Frederikke Oldin.

Det er hovedbestyrelsens tanke, at medlemsnetværkene primært skal defineres og etableres af medlemmerne selv og kan være bundet til arbejdspladser, sektorer, geografiske områder, mærkesager, eller hvad end medlemmerne finder vigtigt. Det kan være alt fra et netværk for freelancere og løstansatte i Nordjylland til et landsdækkende netværk for cybersikkerhed – eller et netværk for klimaaktivister.

Planen er, at DM skal støtte netværkene ved at stille lokaler til rådighed, formidle kontakt mellem medlemmerne og hjælpe med opstart og sparring undervejs. Derudover skal der oprettes en aktivitetspulje, hvor netværkene kan søge om økonomisk støtte til særlige aktiviteter. Der vil i første omgang blive afsat “et par hundrede tusinde kroner” til puljen, oplyser DM’s sekretariat.

“Det er en lille del af medlemsskaren, der er aktive i det fagpolitiske system. Derfor er det vigtigt, at vi bliver bedre til også at involvere dem, der ikke lige har lyst til at sidde i et arbejdsmiljøudvalg. Vi har så mange skønne, engagerede medlemmer i DM, som ikke er aktive i en klassisk TR-rolle, men stadig har masser på hjerte”, siger Julia Bjerre Hunt.

Netværkene skal sikres reel politisk indflydelse, hvis de ønsker det, foreslår hovedbestyrelsen. Det kan ske ved, at de deltager i en temadrøftelse sammen med hovedbestyrelsen eller sidder med i et af de politiske udvalg, der hidtil har været forbeholdt hovedbestyrelsesmedlemmer. Netværkene skal desuden udgøre op til 20 procent af de delegerede på kongressen, står der i oplægget.

“Vi vægter medlemsdemokratiet sindssygt højt. Det er noget af det, der gør DM anderledes end andre akademiske fagforeninger. Derfor er det så vigtigt, at alle medlemmer oplever, at de har muligheden for at blive hørt”, siger Julia Bjerre Hunt.

Netværk skaber fællesskaber
53-årige Helle Rotbøll Randløv er et af de medlemmer, der allerede er i gang med det, hovedbestyrelsen kalder for fremtidens DM. Hun er kultursociolog og med i et nystartet netværk for antropologer i Odense og omegn.

“En af mine venner på Facebook havde meldt sig til det første arrangement, og jeg blev nysgerrig. Jeg er godt nok kultursociolog, men det er lidt samme boldgade, og jeg savnede nogen at tale fagligt med. Jeg bor i Faaborg på Sydfyn, og her kender jeg ikke andre akademikere med samme baggrund som mig”, siger hun.

Netværket kommunikerer via en lukket Facebook-gruppe, der i dag har cirka 65 medlemmer, forklarer Helle Rotbøll Randløv, som sidder med i netværkets planlægningsgruppe.

“Vi prøver at sætte gang i nogle ting, men uden at blive for styrende. Et godt netværk skal være åbent og inkluderende, og derfor skal planlægningsgruppen ikke blive en lille junta, der bestemmer det hele. Et netværk skal ikke kontrolleres, for så bliver det til en forening. Det skal være dynamisk”, siger hun.

Inden for netværket er der organiseret en læsegruppe, der mødes en gang om måneden for at læse antropologisk litteratur. De har blandt andet læst en videnskabelig artikel om punk cuisine skrevet af en amerikansk antropolog, der har undersøgt de politiske og ideologiske aspekter af en særlig madkultur i Seattle.  

“Det er ret nørdet, og det er hele idéen med det. Det er interessen for de antropologiske teorier og undersøgelser, der samler os. Og så er det bare en sidegevinst, at man samtidig får et større netværk, der kan være nyttigt i forbindelse med jobsøgning”, siger Helle Rotbøll Randløv.

“Det er det faglige fællesskab, der trækker os sammen, men der er da også et håb om, at vi på sigt kan påvirke DM politisk. Meget af fagforeningens arbejde tager jo udgangspunkt i København i dag, og der kan vi måske spille ind med noget mere”.