AE-rådet: Uddannelsesbesparelser kan koste Danmark dyrt

De årlige besparelser på uddannelse kan blive dyre for Danmark på længere sigt, hvis de fører til en reduktion af kvaliteten. Det viser nye udregninger, som AE-rådet har lavet.

Hvis kvaliteten af uddannelserne falder med blot 1 pct., vil det koste samfundet 227 mio. kroner om året pr. nyuddannet årgang – eller 14 mia. kroner i alt, hvis man ser på hele årgangens levetid ifølge AE-rådet.

”Vi har leget med tanken om, at når vi nu ved, at uddannelse giver et milliardafkast, hvad sker der så, hvis kvaliteten bliver en lille smule dårligere? Hvad nu, hvis man klarer sig lidt dårligere på arbejdsmarkedet? Pointen er sådan set bare, at vi ikke tror, at det er gratis at spare på uddannelse”, fortæller chefanalytiker i AE-rådet Mie Dalskov Pihl.

Besparelserne har siden 2016 kostet uddannelserne to procent af uddannelsesbudgettet om året. Fordi besparelserne akkumulerer sig, så vokser beløbet, som skal spares, også år for år. Således blev der sparet 340 mio. kroner i 2016, mens der i 2019 vil blive sparet 1,3 mia. kroner.

LÆS OGSÅ: Landsdækkende uddannelsesbesparelser: Sådan rammer de dig

Den udvikling betyder ifølge Mie Dalskov Pihl, at universiteterne efterhånden ikke længere kan finde pengene til besparelser gennem simple effektiviseringer.

”I starten kunne man måske gøre det med potteplanter og reklamebudgetter. Nu er vi nået dertil, hvor det er rigtig svært at undgå, at det går ud over undervisningen”, siger hun.

Allerede kvalitetsfald?
I finansloven fra 2019 var det planen, at besparelserne på to procent skulle fortsætte på ubestemt tid, hvilket ville øge sandsynligheden for kvalitetsfald yderligere. Lars Løkke har imidlertid lovet under valgkampen, at besparelserne skal stoppe fra næste finanslov. Det samme siger Socialdemokratiet.

Ingen af de to partier har dog meldt ud, at de vil give penge tilbage til uddannelserne i forbindelse med næste finanslov.

Ifølge direktør for Danske Universiteter, Jesper Langergaard, er punktet, hvor universiteterne kan finde de årlige to procent, for længst overskredet. Han fremhæver to områder, hvor han mener, at kvaliteten på uddannelse er blevet ramt:

”Vi ser større hold samt mindre feedback og vejledning til de studerende” fortæller han.

Der har også været en række fyringsrunder blandt det videnskabelige personale på universiteterne i den seneste tid (link). De skyldes også i hvert fald delvist besparelserne på to procent, mener Jesper Langergaard.

”En del af det er dimensioneringen, men udover det er det også et resultat af besparelserne”, fortæller han.

Forkvinde for DM Studerende, Ronja Rose Ravnskov, mener også, at besparelserne har haft betydning for uddannelsernes kvalitet.

”Det er svært at sige, hvor meget den enkelte studerende mærker det, men det har for eksempel betydet, at der generelt er mindre feedback, at man har større hold, og at forskellige linjer bliver nødt til at modtage undervisning sammen”, fortæller hun.

Også Olav W. Berthelsen, formand for Universitetslærerne i DM, har tidligere fortalt om den pressede hverdag, som han og kollegaerne har haft under besparelserne.

”Vi er pressede på alle fronter. Vi skal bruge længere tid på at søge om forskningsmidler fra private fonde, og imens har vi ikke tid nok til at tilpasse vores undervisning og have de gode, åbne relationer med vores studerende. Det bliver ”one size fits all” til skade for især de fagligt dygtigste og svageste studerende”, fortalte han til Magisterbladet. 

Nye besparelser
Oven i de besparelser, som uddannelserne allerede har været igennem, er der frygt blandt landets universitetsrektorer for, at der i 2020 vil komme nye og endnu hårdere besparelser på Humaniora og Samfundsvidenskab. Det skriver de torsdag i et fælles debatindlæg i Jyllands-Posten.

Frygten kommer af, at de endnu ikke har fået nogen klar melding om, hvorvidt et særligt tilskud kaldet ”taxameterløftet” vil blive afskaffet. I praksis ville en afskaffelse af tilskuddet betyde, at humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser i 2020 ville miste en væsentlig del af deres finansiering - langt over de to procent, som de ellers har mistet hvert år.

Den udvikling ville ifølge både Jesper Langergaard og Ronja Rose Ravnskov få voldsomme konsekvenser. Det kan du læse mere om her.

Følg også med i næste uge på Akademikerbladet.dk, hvor vi taler med uddannelsesordførerne om deres ambitioner og om, hvorvidt de vil sikre, at taxameterløftet ikke bliver afskaffet.