KU ændrer retningslinjer om nultolerance overfor krænkende adfærd

I sommeren 2018 introducerede Købehavns Universitet nultolerance mod krænkende adfærd med et sæt nye retningslinjer. De skulle skabe et trygt studiemiljø og ifølge universitetet stoppe alvorlige krænkelser af blandt andet seksuel karakter.

I stedet blev retningslinjerne centrum for en stor debat og utilfredshed blandt flere undervisere om, at retningslinjerne havde åbnet en port for sensitive elever og en krænkelseskultur, som havde taget overhånd. Temafester med mexicanerhatte som »ekskluderende festtema« indledte diskussionen om, hvorvidt der er sket et skred i universitetets fundament, som hviler på ytringsfrihed

I de retningslinjer, som blev udsat for kritik, fremgik det, at det er ”medarbejderens eller den studerendes oplevelse af at have været udsat for krænkende adfærd, der er udgangspunktet”. Men nu har Københavns Universitets Personalepolitiske Udvalg (PPU) udarbejdet et forslag til nye retningslinjer for krænkende handlinger, hvor flere omdiskuterede formuleringer enten er blevet fjernet eller justeret og sendt i intern høring. Det skriver Jyllands-Posten.

I forslaget, som nu er sendt i intern høring, står der eksempelvis ikke længere, at Københavns Universitet har en ”nultolerance” over for krænkende adfærd.

Der er også pillet ved en sætning, hvori det fremgår, at ”det er medarbejderens eller den studerendes oplevelse af at have været udsat for krænkende adfærd, der er udgangspunktet”.

En sætning, som ifølge kritikere åbnede op for, at alt i princippet kunne være en krænkelse.

Nu står der i stedet, at ”der er tale om en krænkende handling, når en eller flere personer groft eller flere gange udsætter andre personer for adfærd, som af disse opfattes som nedværdigende”. Og det tilføjes også, at der kan være situationer, hvor ”ledelsen vil konstatere, at der ikke er tale om en krænkende adfærd”.

Ikke alt kan være krænkende

Formanden for PPU, dekan Kirsten Busch Nielsen, siger, at det nu er gjort klart, at ikke alt kan være en krænkelse:

”Der kan være situationer, hvor vi må sige, at vi faktisk ikke kan få det til at blive en krænkende handling.”

Hun uddyber, at formuleringen ”nultolerance” i de gamle retningslinjer kunne misforstås, hvorfor den nu er fjernet, lige som man har tydeliggjort, at der er forskningsfrihed. I de nye retningslinjer er der således kommet et afsnit, som konkret omhandler den akademiske frihed, og hvor det fremhæves, at ”alle spørgsmål (skal) kunne stilles” i forskning og undervisning.

Professor, dr.scient. på Odontologisk Institut Anders Hay-Schmidt, som også er tillidsmand, er en af de undervisere og forskere, som protesterede tydeligt mod det nye adfærdskodeks på universitetet. Han er tilfreds med, at universitetets ledelse har lyttet til kritikken og ændret retningslinjerne.

”Det er naturligvis godt, at der er blevet lyttet til vores kritik, og at ledelsen også viser, at den er klar til at ændre på tingene på baggrund af vores kritik. De nye retningslinjer er væsentlig bedre, og processen har i det hele taget været langt bedre denne gang”, siger Anders Hay-Schmidt.

Også hans kollega professor Flemming Dela, som leder forskningsgruppen Xlab på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, er meget tilfreds med ændringerne. 

”Jeg synes faktisk er det er meget mere afbalanceret og nuanceret end det tidligere”.

Flemming Dela mener, at det er godt, at frasen om, at det er den krænkedes oplevelse af at være blevet krænket er væk, at ”nul-tolerance” er skrevet ud, at undervisning ikke er omfattet af retningslinjerne, og at forskningsfriheden og akademisk frihed er understreget.

Ser ikke potentiale til ny konflikt i de nye formuleringer

Anders Hay-Schmidt forklarer, at fortolkningen af retningslinjerne var helt anderledes hos en række af underviserne og forskere, end det var i rektoratet og HSU, som stod bag formuleringerne i retningslinjerne om nultolerance. 

Men de nye retningslinjer vil forholde sig til arbejdsforholdene og ikke til undervisningsforholdene, som derimod friholdes.  Det var netop et af de store problemer, at underviserne for let kunne komme til at få en sag om krænkelse på nakken med de retningslinjer om nultolerance, som ledelsen havde forelagt. 

”Nu må vi se, hvordan underviserne og forskerne fortolker de nye formuleringer. Så længe tingene er i behandling vil jeg dog ikke gå nærmere i detaljer med, hvad der eventuelt skal ændres”, siger Anders Hay-Schmidt og understreger:

”Nu får vi en reel høringsproces af de reviderede retningslinjer med et tidsforløb, som gør, at formuleringerne ikke bliver jabbet igennem ligesom sidst. Jeg ser i det nye materiale i hvert fald ikke potentialet til samme konflikt, som der var i det foregående”.

Også Flemming Dela påpeger, at den videre proces nu afhænger af, hvorledes ledelsen håndterer og vurderer de sager, som måtte komme op. Som udgangspunkt har han tillid til at det fremover sker med ”sund fornuft” - på trods af mexicaner-sagen.

”Der er stadig en sammenblanding af ”dømmende” og ”udøvende” magt, men for at undgå dette, skulle der så etableres et uvildigt ”nævn”, og jeg synes, at KU i forvejen har så rigeligt af bureaukratiske procedurer, at jeg helst ikke vil introducere flere”, siger Flemming Dela.