Ombudsmanden: I orden at en medarbejder i Odense Kommune kritiserede en leders tale på Facebook

Efter en medarbejderdag i Odense Kommune postede en medarbejder et Facebook-opslag, hvor hun beskrev noget af sin oplevelse af en tale, som en af lederne holdt:

”Hørt Til Odense Kommunes medarbejderdag:
’Ledigheden i Odense er den andenstørste i landet. Det er en brændende platform, der kan sidestilles med børnedødeligheden i Afrika’.
WTF?????? (…)”

Ifølge ombudsmanden, mente kommunen, at medarbejderens opslag var illoyalt, og at hun havde gengivet talen forkert. Derfor blev hun indkaldt til tjenstlig samtale og fik en skriftlig påtale. 

Ombudsmanden udtrykker forståelse for, at kommunen tog til genmæle over for opslaget, da han er enig med kommunen i, at det ikke gengiver talen korrekt. Men det ligger efter Ombudsmandens opfattelse stadig inden for rammerne af offentligt ansattes ytringsfrihed, hvilket han har meddelt kommunen i en udtalelse.

”Offentligt ansatte har en vidtgående ytringsfrihed. Det betyder blandt andet, at de er berettigede til at bruge skarpe og polemiske vendinger og overdrevne udtryk, så længe de fx ikke kommer med åbenbart urigtige oplysninger eller er urimeligt grove”, udtaler Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen.

DM: Kulturændring påkrævet
Ombudsmanden mener, at Odense Kommune overfor medarbejderen eller en bredere kreds kunne have tilkendegivet, hvad lederen faktisk sagde i talen, og hvad han mente med det, i stedet for at give medarbejderen en skriftlig påtale.

Dermed er han på linje med Dansk Magisterforenings formand, Camilla Gregersen, som mener, at både de øverste arbejdsgivere og den lokale ledelse kan skabe en kultur på arbejdspladserne, hvor kritik er velkommen.

”Nogle steder er der en misforstået opfattelse af, at man har en loyalitetsforpligtelse over for sin arbejdsplads, som betyder, at man ikke må være kritisk, eller at man er forpligtet til at rejse kritik internt og ikke eksternt. Begge dele er forkert på det offentlige område”, siger Camilla Gregersen.

Derfor mener hun, der er et klart behov for en kulturændring, som KL (Kommunernes Landsforening) kunne spille en større rolle i.

”Det handler om at kommunikere klart og tydeligt til offentlige institutioner, fx kommunerne, at alle offentligt ansatte har ret til at fremsætte kritik både internt og eksternt, og at det oven i købet er ønskværdigt. Vi vil som faglig organisation gerne samarbejde med KL om den indsats”, siger hun.

KL: Reglerne er klare
I en mail til Magisterbladet, siger KL’s juridisk chef Pernille Christensen, at reglerne på området er meget klare:

”Alle offentligt ansatte har ret til at ytre sig også om emner, der vedrører deres eget arbejdsområde - også når deres synspunkter og meninger er kritiske. Kommunerne er meget opmærksomme på reglerne, ligesom Folketingets Ombudsmand holder øje med, at offentligt ansatte ikke får advarsler eller bliver afskediget, fordi de har deltaget i debatten”.

”Mange offentligt ansatte deltager da også i den offentlige debat og KL mener, at det er vigtigt, at de gør det – både nationalt og i kommunerne” siger hun.

KL har sammen med Moderniseringsstyrelsen udgivet pjecen ”God adfærd i det offentlige” om bl.a. reglerne for offentligt ansattes ytringsfrihed. Pjecen er sendt til alle kommuner og beskriver klart, at alle kan fremkomme med personlige synspunkter om emner, der vedrører deres eget arbejdsområde.

Mange DM’ere tør ikke udtale sig
De senere år har der været en stigning i sager, som er endt hos ombudsmanden, hvor offentligt ansatte har udtalt sig og efterfølgende fået repressalier eller påtaler fra arbejdsgiveren.

Ifølge Kristeligt Dagblad modtog Ombudsmanden i 2014 og 2015 sammenlagt 29 sager om offentligt ansattes ytringsfrihed. Det er næsten en fordobling i forhold til de foregående fire år, fra 2010 til 2013, hvor der var 28 sager i alt.

Det er let at forestille sig, at det skaber usikkerhed og frygt hos medarbejdere i det offentlige, at arbejdsgivere kan reagere negativt, når de udtaler sig.

Hvert femte medlem af Dansk Magisterforening har således tilbageholdt kritik af frygt for repressalier, og hver syvende er utryg eller meget utryg ved at tale med deres nærmeste chef om kritisable forhold på arbejdspladsen. Det viser en analyse, som Dansk Magisterforening har foretaget i april 2019, som tager temperaturen på ytringsfriheden blandt foreningens offentligt ansatte medlemmer i 2013 og i 2017.

Analysen viser, at godt en tredjedel af dem inden for de seneste tre år har udtalt sig i den offentlige debat om et emne, de har viden om. Det har de gjort i fx dagblade, fagblade, på en blog eller som oplægsholdere eller ved et offentligt arrangement.

Mens 85 procent i 2013 oplevede positiv respons, når de udtalte sig offentligt, er det i 2017 faldet til 51 procent, så det altså kun er hver anden, der oplever positiv respons ved at deltage i den offentlige debat.

Camilla Gregersen mener således også, at der absolut kan gøres mere for at sikre offentligt ansattes ret til at ytre sig. 

”Det kunne være en egentlig lovfæstelse af offentligt ansattes ret til at ytre sig, eller det kunne påhvile arbejdsgiver at sandsynliggøre, at en sanktion mod en medarbejder ikke har fundet sted, fordi vedkommende har ytret sig kritisk”, siger hun.

Hun mener, at begge dele ville bidrage til at sende et klart signal om, at man som offentligt ansat ikke bare har ret til at ytre sig, men at det også er ønskværdigt, at man gør det.

”Det er positivt og udviklende, når medarbejdere blander sig i den offentlige debat om emner som fx cybersikkerhed i offentlige myndigheder eller forholdene indenfor psykiatrien. Det vil vi gerne tale med den kommende regering om, hvordan vi sikrer bedre”, siger Camilla Gregersen.