#FV19: Det mener partierne om forskning og uddannelse

Partilederne i direkte tv-duel ifm valget til Folketinget i 2019 #FV19

05. juni 2019

Af Claus Baggersgaard, Forskerforum

Forskerforum har stillet partierne syv spørgsmål til deres visioner for uddannelses- og forskningspolitikken. Læs med her og bliv klogere på, hvad de vil arbejde for i den kommende valgperiode.

Alternativet

Hvor stor en andel af BNP (bruttonationalproduktet) skal Danmark afsætte til forskning og udvikling på det offentlige budget? (EU´s Barcelona-målsætning siger minimum 1 %).

– Vi har ikke taget stilling til et præcist procenttal, men vi mener at grundforskningen og den frie forskning skal forhøjes med 1,5 milliarder kroner over fire år (altså udover at omprioriteringsbidraget skal afskaffes).

Skal omprioriteringsbidraget på uddannelse stoppes? Hvis ja, hvornår fra? Skal der ske en omfordeling af midler inden for undervisningssektoren, så nogle typer institutioner får flere midler og andre mindre (eksempelvis prioritere professionshøjskoler over universiteter).

– Ja, omprioriteringsbidraget skal stoppe ved førstkommende finanslov. Vi har ingen planer om at omfordele inden for sektoren, men vi ønsker at styrke både grund-, ungdomsuddannelserne og universiteterne med 6 milliarder over fire år og at styrke grund- og fri forskning med 1,5 milliarder over fire år, samt at styrke erhvervsuddannelserne specifikt med 800 millioner over fire år. Derudover skal fremdriftsreform afskaffes (udgift: 3,8 milliarder over fire år) og uddannelsesloftet skal afskaffes (1,2 milliarder over fire år). Al denne finansieren hentes udenfor sektoren.

De humanistiske, samfundsvidenskabelige og juridiske uddannelser har siden 2010 modtaget 5.000 kr. ekstra i uddannelsestaxameter, men tilskuddet er fjernet fra 2020. Skal det ekstra tilskud videreføres efter 2019 og skal det eventuelt gøres permanent?

– Ja, det ser vi gerne.

Skal den ledighedsbaserede dimensionering af uddannelser fortsætte? Hvis ja, skal modellen så laves om eller fortsætte i sin nuværende form?

– Nej, det er grundlæggende en fejl at dimensionere uddannelser efter ledighed. Unge skal ikke uddanne sig efter arbejdsmarkedets behov, men efter nysgerrighed og interesse. Universitetsuddannelserne skal bidrage med primært to ting: dannelse og kundskaber. Disse skal de studerende anvende efterfølgende – uagtet om de finder jobs inden for deres felt eller ej. Vi anerkender dog, at enkelte meget snævert erhvervsrettede uddannelser, som har svært ved at tage andre jobs, kan dimensioneres (f.eks. medicinstudiet). Men det er en historisk fejltagelse og af stor negativ betydning for dannelsen og åndeligheden i vores samfund, at man har skåret så meget i de humanistiske uddannelsespladser ud fra et erhversperspektiv.

Skal universiteterne tilbydes at få selveje og dermed overtage ejerskabet af deres bygninger, eller skal staten fortsat eje bygningerne og udleje dem med overskud? Hvis ja til sidstnævnte, hvor meget skal staten så tjene på at leje ud til universiteterne?

– Ja til det første.

I hvilken udstrækning skal danske universiteter være internationale? Skal der eksempelvis udbydes bacheloruddannelser, hvor der undervises på engelsk, skal der være et loft over antallet af udenlandske studerende?

– Der skal ikke være loft over udenlandske studerende, og ja, der må meget gerne for os udbydes bacheloruddannelser, hvor der undervises på engelsk. Danmark er en lille del af et stort internationalt samfund – det skal vores universitetsuddannelser afspejle. Vi skal åbne os for verden, ikke lukke os.

Hvad er jeres mærkesag i forhold til forskning og videregående uddannelse?

– At afskaffe fremdriftsreformen – specifikt det der er tilbage af den, nemlig SU-reglen om at man får mindre SU ved forsinkelse på sit studium, hvis man først starter sin videregående uddannelse to år efter studentereksamen.

– At afskaffe uddannelsesloftet.

– At arbejde for bedre undervisningskvalitet og for at universiteterne hellere skal måles på deres undervisningskvalitet end forskningspublikationer.

– At langt størstedelen af forskningen skal være fri og ikke strategisk forskning.

– At genindføre filosofikum.

– At afskaffe færdiggørelses- og resultattilskuddet i bevillingssystemet til de videregående uddannelser.

—————————————————————————————————————————

Dansk Folkeparti

Hvor stor en andel af BNP (bruttonationalproduktet) skal Danmark afsætte til forskning og udvikling på det offentlige budget? (EU´s Barcelona-målsætning siger minimum 1 %)

– Vi skal fastholde 1 % som et bundniveau. Vi skal i dette ikke indregne indhentede midler fra EU.

– Omprioriteringsbidraget skal fjernes 1. januar 2020 på ungdomsuddannelserne. Omprioriteringsbidraget på videregående uddannelser skal fjernes, og der skal udarbejdes en plan for udflytning af uddannelsespladser fra de fire store uddannelsesbyer. Der vil altid i forbindelse med en finanslov skulle vurderes, om der er behov for prioriteringer inden for et område – det vil også gælde uddannelsesområdet.

– Der er aftalt et taxametereftersyn i forhold til de enkelte uddannelser. I den forbindelse skal niveauet af tilskuddet på de enkelte uddannelsesområder vurderes. Indtil dette eftersyn er tilendebragt bør det ekstra taxameter på hum, samf og jur opretholdes.

Skal den ledighedsbaserede dimensionering af uddannelser fortsætte? Hvis ja, skal modellen så laves om eller fortsætte i sin nuværende form?

– Det bør være en helt naturlig del af den enkelte uddannelsesinstitutions planlægning, at dimensionere optag i forhold til det forventede behov på arbejdsmarkedet. Ideelt set bør det være en opgave, som uddannelsesinstitutionen selv håndterer, og DF vil gerne arbejde hen imod en model, som giver øget selvstyre under ansvar.

– Der skal tilbydes selveje, som der også i loven er givet mulighed for.

– Dansk Folkeparti ønsker det skal være sværere for udenlandske studerende at modtage dansk SU. SU-udgifterne til udenlandske studerende er vokset massivt. I henhold til SU-forliget fra 2013, så skal Danmark maksimalt betale 437 millioner kroner i SU årligt til udenlandske studerende. I 2018 blev dette loft overskredet og var på 483 millioner kroner. Derfor vil antallet af udenlandske studerende blive reduceret med 1000 studerende i år.

Dansk Folkeparti ønsker at begrænse det voksende antal udenlandske studerende her i landet. Omvendt er vi på ingen måde afvisende overfor at rekruttere de dygtigste og bedste udenlandske studerende og fastholde dem i beskæftigelse her i Danmark efter endt uddannelse. Samtidig er der udenlandske studerende i Danmark, som selv betaler for deres uddannelse.

Hvad er jeres mærkesag i forhold til forskning og videregående uddannelse?

Der udarbejdes en national strategi for forskning og videregående uddannelser i en proces, hvor forsknings- og uddannelsesinstitutioner, fonde og andre interessenter inddrages.
En strategi, som skal sætte en retning for både forskning og uddannelser. En strategi, som skal understøtte et helt Danmark forstået på den måde, at forskning og uddannelse på tværs af forsknings- og uddannelsesinstitutioner skal komplementere, supplere og understøtte hinanden i stedet for at konkurrere. Vi er så lille et land, at vi har brug for at lade alle gode kræfter trække samme vej.

Endvidere ønsker Dansk Folkeparti udflytning af uddannelsespladser ud i landet, hvilket vi udmeldte tilbage i efteråret 2018.

—————————————————————————————————————————

Det Konservative Folkeparti

Hvor stor en andel af BNP (bruttonationalproduktet) skal Danmark afsætte til forskning og udvikling på det offentlige budget? (EU´s Barcelona-målsætning siger minimum 1 %)

– Ny viden og forskning i verdensklasse er afgørende for et samfund med vækst og velstand. Vi har en langsigtet målsætning om at hæve de offentlige midler til forskning til 1,25 procent af BNP i 2034. De offentlige forskningskroner kommer i stigende grad til gavn for private virksomheder, og universiteterne er over de sidste 20 år blevet markant bedre til at sikre, at forskningen gør gavn i samfundet. Den trend skal vi fortsætte.

– Vi mener, at det er på tide, at besparelserne på uddannelse bliver stoppet, og pengene tilbageført. Regeringen vil droppe besparelser på undervisning fra 2022. Der vil i 2022 blive tilbageført 479 mio. kr. til undervisningsområdet.

– Der er ikke øremærket udgifter til videreførelsen af tilskuddet, så ordningen skal diskuteres ved forhandling om finansloven. Her må vi se på, om der fortsat er et behov og det er der at behovet er størst.

Skal den ledighedsbaserede dimensionering af uddannelser fortsætte? Hvis ja, skal modellen så laves om eller fortsætte i sin nuværende form?

Det er ærgerligt, når du som studerende ikke kan bruge den uddannelse, du har taget. En videregående uddannelse skal føre til arbejde. Umiddelbart er vi positive over for dimensioneringsmodellen. Virkningerne er ikke helt indfasede, og hvis der er brug for justeringer, vil vi gerne se på det. Men som udgangspunkt mener vi, at det er godt, at dimensioneringen er med til at forme udbuddet, så det bedre passer til de behov, der er på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedet skal ikke diktere – men det skal være en rettesnor for, hvilke uddannelser, der er brug for.

– Vi har tidligere erklæret os enige i eksempelvis Københavns Universitets ønske om at blive selvejende på samme måde, som CBS og DTU er. Vi er bestemt åbne over for at se på det.

– Det kan give fint mening, hvis der er enkelte bacheloruddannelser, hvor der undervises på engelsk. Ift. loft over udenlandske studerende, så skal man fortsat se på, om der er bestemte uddannelser, hvor det er særligt svært for udlændinge at finde beskæftigelses efterfølgende. Vi vil jo gerne have, at dygtige, internationale studerende i Danmark også bruger deres uddannelse her.

Hvad er jeres mærkesag i forhold til forskning og videregående uddannelse?

– Vi har en langsigtet målsætning om at hæve de offentlige midler til forskning til 1,25 procent af BNP i 2034.

—————————————————————————————————————————

Enhedslisten – De Rød-Grønne

Hvor stor en andel af BNP (bruttonationalproduktet) skal Danmark afsætte til forskning og udvikling på det offentlige budget? (EU´s Barcelona-målsætning siger minimum 1 %)

– Enhedslisten ønsker at Danmarks skal afsætte over 1% af BNP’et til forskning, ligesom i årene 2011-2015.

– Nedskæringerne på uddannelsesområdet har været ødelæggende for både studerende, undervisere og forskningsmiljøet i Danmark. Enhedslisten går til valg på at stoppe forringelserne omgående og føre de penge, der allerede er skåret tilbage til uddannelserne.

– De ekstra taxameterpenge, som de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser modtager er nødvendige for, at uddannelsernes økonomi kan hænge sammen. Derfor skal de selvfølgelige videreføres.

Skal den ledighedsbaserede dimensionering af uddannelser fortsætte? Hvis ja, skal modellen så laves om eller fortsætte i sin nuværende form?

– Vi ser gerne, at den afskaffes.

Skal universiteterne tilbydes at få selveje og dermed overtage ejerskabet af deres bygninger, eller skal staten fortsat eje bygningerne og hvis ja til sidstnævnte, hvor meget skal staten så tjene på at leje ud til universiteterne?

– Vi ser gerne, at staten fortsat ejer bygningerne, men det giver ingen mening, at staten skal tjene på at leje bygninger ud til universiteterne.

– Enhedslisten mener ikke, der skal være et loft over udenlandske studerende. Det er en skrøne, at de udenlandske studerende blot kommer til Danmark for at få SU. Der skal selvfølgelig udbydes uddannelser på engelsk, når det giver fagligt mening.

Hvad er jeres mærkesag i forhold til forskning og videregående uddannelse?

– Enhedslisten går til valg på at få stoppet forringelserne på uddannelse og forskning omgående. Samtidig skal vi have de penge, der allerede er skåret tilbage til uddannelserne. Og så vil Enhedslisten have fjernet alle de stress- og presskabende reformer, der de seneste år er blevet indført, herunder fremdriftsreformen, uddannelsesloftet og SU-nedskæringerne.

—————————————————————————————————————————

Radikale Venstre

Hvor stor en andel af BNP (bruttonationalproduktet) skal Danmark afsætte til forskning og udvikling på det offentlige budget? (EU´s Barcelona-målsætning siger minimum 1 %)

Forskning prioriteres ikke højt nok. Selv om vi i Danmark har en målsætning om at anvende mindst 1. pct. af BNP til offentlig finansieret forskning, så blev det ikke nået hverken i 2016 eller 2017. Desuden bør målet om 1 pct. være et bundniveau og ikke et loft. Vi vil give bedre vilkår og afsætte flere midler til forskning. Da vi senest havde regeringsmagten formåede vi, på trods af krisen, at anvende ca. 1,08 pct. på forskning.

– Ja! Hele vores uddannelsessektor har år efter år været udsat for 2 %-besparelser. Det skal stoppes. Radikale Venstre ønsker samtidig at investere et vanvittigt stort beløb i alle uddannelserne. Uddannelsesloftet skal rives ned med et brag. Unge skal opleve, at de har undervisningstimer nok. Det er et stort problem, som jeg sloges med som uddannelsesminister. Nogle steder skal undervisere opkvalificeres. Andre steder skal der sættes flere timer af til feedback. Man skal lokalt beslutte, hvor behovet er størst. Radikale Venstres vision er, at alle studerende oplever, at viden ikke bare bliver hurtige tomme kalorier fra en underviser. Viden skal ind i kroppen og fordøjes aktivt, så vi bagefter kan aktivere den med kroppen.

– Det skal permanentgøres nu. Det er helt gak, at der skal kæmpes for det her fra finanslov til finanslov. De humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser lider oven på 4 år med grønthøsterbesparelser og det går i den grad ud over kvaliteten. Det skal stoppe nu.

Skal den ledighedsbaserede dimensionering af uddannelser fortsætte? Hvis ja, skal modellen så laves om eller fortsætte i sin nuværende form?

– Ja det er i alt fald fornuftigt at have en model, der på den ene side sikrer, at vi ikke med bind for øjnene sender for mange studerende i gang med en uddannelse, som sender dem ret ud i en arbejdsløshedskø og på den anden side sikrer, at universiteterne på forhånd ved, hvor mange penge og studerende, de kan planlægge efter. Når det er sagt, så er der brug for at gøre modellen mere præcis. Det går ikke, at det er flere år gamle ledighedsdata, der bestemmer udbuddet af uddannelsespladser.

– Ja, vi mener tiden er kommet til at vi skal give universiteterne selveje. De universiteter, der allerede har selveje, har vist, at det er vejen frem. Det giver bedre muligheder for planlægning og der er intet, der tyder på, at universiteterne ikke kan håndtere fx nybyggeri mv.

Ja. Vi skal have meget mere uddannelse på engelsk. Og loftet over internationale studerende skal skrottes. Det er helt afgørende med mere internationalisering. Vi mangler akut en ny internationaliseringsstrategi med en målsætning om at halvdelen af alle studerende skal til udlandet under deres studier. Vi foreslår en tiltræknings- og fastholdelsespakke, der skal få flere internationale studerende til Danmark og flere af dem til at blive her efter endt uddannelse. Internationale studerende bidrager både til statskassen og til studiemiljøet og så er de med til at løse et akut problem i Danmark, manglen på veluddannet arbejdskraft til både den offentlige sektor og vores virksomheder.

Hvad er jeres mærkesag i forhold til forskning og videregående uddannelse?

Besparelser år efter år kvæler langsomt vores uddannelsessystem. Kvaliteten daler, og der er færre timer, færre undervisere og mindre tid til feedback og vejledning. Vi vil vende besparelser til investeringer. Så timetallet ikke barberes ned, og så der er reel plads til fordybelse og ret til feedback. Universiteternes frihed er blevet mindsket. Regeringen har gennemført lovgivning, der rykker på armslængdeprincippet mellem universiteter og minister, så ministeren nu får direkte indflydelse på, hvem der sidder i bestyrelsen på landets ni universiteter.

Vi vil give bedre vilkår og afsætte flere midler til forskning. Det gælder særligt den frie forskning, som danner grundlag for fremtidens landvindinger til at skabe en bedre verden. Forskning er ikke et luksusgode, men grundlaget for, at vi kan løse væsentlige samfundsproblemer og fx sikre rent drikkevand i fremtiden og helbrede alvorlige sygdomme.

—————————————————————————————————————————

Socialdemokratiet

Hvor stor en andel af BNP (bruttonationalproduktet) skal Danmark afsætte til forskning og udvikling på det offentlige budget? (EU´s Barcelona-målsætning siger minimum 1 %)

– Forskning og den nyeste viden er afgørende for at skabe vækst og arbejdspladser og sikre en udvikling af den offentlige sektor. Derfor skal vi leve op til Barcelona-målsætningen. Der investeres i dag mange offentlige midler i forskning, og det niveau skal vi holde fast i. Samtidig skal vi se på, hvordan vi bruger midlerne, for vi skal satse mere på vores styrkepositioner. Derfor foreslår Socialdemokratiet en grøn forskningsmilliard, mere teknisk forskning og et øget fradrag for virksomhederne, når de investerer i forskning og udvikling.

– Siden 2016 har regeringen omprioriteringsbidrag på uddannelserne betydet massive nedskæringer på uddannelserne. Det går ud over kvaliteten og betyder færre ansatte, større hold og mindre tid til de studerende. Derfor vil Socialdemokratiet vil stoppe omprioriteringsbidragets besparelser fra 2020. Så institutionerne ikke skal spare 2 pct. hvert år. Og så vi igen skal begynde at investere i uddannelse i stedet for at skære ned.

– Regeringen har skåret ned på uddannelserne de sidste 4 år, og det kan mærkes. Der er brug for en ny retning, hvor vi investerer i uddannelse. Der mange områder, der er berørt af nedskæringerne. Vi kan ikke love, at de penge, der er sparet, bliver ført tilbage, eller at vi kan gøre tingene bedre fra den ene dag til den anden. Men vi vil stoppe besparelserne, så vi igen kan begynde at investere i uddannelse og bygge op.

( uddannelses- og forskningsordfører, mette reissmann, har sagt, at s vil forsøge at sikre, at det bliver videreført.)

Skal den ledighedsbaserede dimensionering af uddannelser fortsætte? Hvis ja, skal modellen så laves om eller fortsætte i sin nuværende form?

Uddannelserne og arbejdsmarkedet skal hænge sammen. Så det, de studerende lærer på uddannelserne, matcher de kompetencer, der er behov for. Og vi ikke uddanner for mange til områder, hvor efterspørgslen er begrænset. Her spiller dimensioneringen en afgørende rolle, og det vil vi holde fast i. Samtidig vi vil gerne være med til at se på, hvordan dimensioneringen kan styrkes, så indsatsen for at færre uddannes til ledighed forbedres.

– Har ikke svaret på spørgsmålet.

– Det er en naturligt del af universiteternes virke, at de er orienteret mod verden omkring os og interagerer med den, og udenlandske studerende og forskere er med til at styrke miljøerne på vores universiteter. Samtidig er antallet af udenlandske studerende de seneste år tredoblet, og mange rejser hjem igen efter at have færdiggjort deres uddannelse. Det er en ikke holdbar situation, for det har aldrig været mening, at vi skal uddanne til andre landes arbejdsmarked. Der er brug for at vende udviklingen, men her har regeringen valgt det forkerte værktøj, for det både rammer erhvervslivet og danske studerende.

Hvad er jeres mærkesag i forhold til forskning og videregående uddannelse?

– Uddannelse er det, vi lever af. Derfor vil Socialdemokratiet investere i uddannelse i stedet for at skære, så vi har gode uddannelser i hele landet. Vi skal stoppe omprioriteringsbidragets nedskæringer på uddannelsesinstitutionerne. Og fjerne uddannelsesloftet, for der skal være plads til at vælge forkerte.

—————————————————————————————————————————

Venstre. Danmarks Liberale Parti

Hvor stor en andel af BNP (bruttonationalproduktet) skal Danmark afsætte til forskning og udvikling på det offentlige budget? (EU´s Barcelona-målsætning siger minimum 1 %)

– Danmark skal leve op til Barcelona-målsætningen. Vi er en af de få lande i verden, der lever op til den nu. Det skal vi blive ved med. Derfor skal vi investere 1 pct. af BNP i forskning og udvikling.

– Ja! Omprioriteringsbidraget skal stoppes med det samme. Det er en del af Venstres velfærdsløfte. Der skal ikke ske en omprioritering indenfor sektoren.

– Det koster ca. 300 mio. kr. om året at gøre det ekstra tilskud permanent. De penge skal findes et andet sted fra. Vi er meget opmærksomme på betydningen af det ekstra tilskud og hvad der eventuelt vil ske, hvis det ikke fortsætter. Det er vi også fortsat.

(Venstres næstformand, Kristian Jensen, har efterfølgende udtalt til en valgdebat på Københavns Universitet, at det særlige tilskud til humaniora og samfundsvidenskab vil fortsætte, hvis Venstre vinder valget.)

Skal den ledighedsbaserede dimensionering af uddannelser fortsætte? Hvis ja, skal modellen så laves om eller fortsætte i sin nuværende form?

– Ja, vi har ingen aktuelle planer om at lave om i den eksisterende model. Men vi skal løbende sikre os, at vi har den mest velfungerende dimensionering.

– Vi har ingen aktuelle planer om at lave om i den eksisterende model.

– Danske universiteter skal kunne tiltrække dygtige udenlandske studerende. Men vi skal samtidig gøre mere for, at de bliver i Danmark efter endt uddannelse. Alt for mange udenlandske studerende tager hjem efter endt uddannelse. Derfor er vi nødt til at sætte loft over antallet af udenlandske studerende.

Hvad er jeres mærkesag i forhold til forskning og videregående uddannelse?

– Venstre har stået i spidsen for en ambitiøs forskningsstrategi, der bl.a. medfører oprettelsen af de såkaldte pionercentre. De er en nytænkning i dansk forskningspolitik.

(Klaus Riskær Pedersen, Nye Borgerlige, Stram Kurs og Socialistisk Folkeparti har ikke reageret på forskerforums henvendelse. Liberal Alliance har meddelt, at de ikke har tid til at svare.)