Stor stigning: 273.000 danskere har tegnet privat lønforsikring

Danskerne er i stigende grad parate til at betale ekstra for at forsikre sig bedst muligt mod arbejdsløshed.  273.000 danskere eller knap hver tiende lønmodtager havde i 2017 således tegnet en privat lønforsikring. Det er en stigning på knap 64.000 svarende til 23 procent i forhold til 2016, hvor 210.000 havde tegnet en privat lønforsikring. 

Fra 2010 til 2017 er antallet af forsikrede steget med godt 185.000 personer. Det viser seneste kørsel på området fra Forsikring & Pension, som er forsikringsselskabernes og pensionskassernes brancheorganisation. 

Den markante stigning skyldes især, at danskerne tegner ekstra forsikring i a-kasserne og fagforeninger som supplement til dagpengene. Det forklarer Peter Foxman, som cheføkonom i Forsikring & Pension. 

"Det er billigere at betale for en lønforsikring gennem en kollektiv ordning i fx a-kassen, end hvis man tegner en privat lønforsikring i et forsikringsselskab. Hos fx HK Stat har alle medlemmer fået tilbuddet om, at de for en relativ beskeden sum kan købe en supplerende arbejdsløshedsforsikring. Det er jo et fint supplement, hvis man ikke mener, at dagpengene rækker", siger Peter Foxman. 

Dagpenge rækker ikke længere
Hos Magistrenes A-kasse (MA) havde 4.245 medlemmer per 1. januar 2019 tegnet en lønforsikring. Året før var tallet 3.785. Det svarer til en stigning på over 12 procent på et år. A-kassen oplyser, at antallet er steget jævnt hen over årene og meget vel kan forklares med, at en højtuddannets løn ofte er to-tre gange større end dagpengesatsen. Det vælger nogle at ekstra-forsikre sig ud af. 

"At denne ordning med private lønforsikringer overhovedet er etableret skyldes, at dækningen af dagpenge bliver dårligere og dårligere. Flere og flere oplever, at dækningen fra dagpengene nu er helt utilstrækkelig", siger MA-formand Per Clausen.

Ifølge tal fra Danmarks Statstik så dækkede dagpengene i gennemsnit 33 procent af lønnen for en højtuddannet i 2018. I 1997 dækkede dagpengene 38 procent, og dækningsgraden falder, viste Magisterbladet sidste år. Ugebrevet A4 har ligeledes beskrevet, hvordan dagpengene er blevet 20 procent ringere på 20 år, og at udviklingen nedad fortsætter. 

Per Clausen forklarer, at Magistrenes A-kasse i flere år var skeptiske overfor at etablere en ekstra lønforsikring som supplement til dagpengene, fordi sådanne ordninger øger uligheden i systemet. Men MA blev udsat for et relativt stort pres om også at etablere en sådan ordning – både fra egne medlemmer, men også fra andre a-kasser, da flere og flere har lavet disse ordninger.  

Supplement til dagpengene
En privat lønforsikring er ikke et standardprodukt, men forskelligt fra sted til sted, alt efter hvor den tegnes. Den store stigning i antallet af private lønforsikringer formentlig skyldes, at det er i især a-kasser, at de tegnes som et supplement til dagpengene. Det ser man konkret ved, at den store stigning i antallet af forsikringer ikke samtidig har givet noget større udslag i indtægterne for bruttopræmier. 

Fra 2010 til 2017 er bruttopræmieindtægterne steget med 61 mio. kr., hvilket svarer til en gennemsnitlig årlig stigning på 2 procent, hvor antallet af forsikrede er steget med 185.000 personer.

"Typisk garanterer en lønforsikring en større procentdel af lønnen, mens dagpengene har en lavere maksgrænse bestemt ved lov. Dagpengene er jo ikke lav sammenlignet med andre offentlige ydelser, men i forhold til løn for især højtuddannede kan den jo typisk været ret beskeden", siger Peter Foxman. 

Flere forsikringer på trods af faldende ledighed
Ifølge Danmarks Statistik ligger den seneste ledighedsprocent uændret på 3,9 procent af arbejdsstyrken for dermed sjette måned i træk. Bruttoledigheden er derfor fortsat på det laveste niveau siden februar 2009. Så hvorfor tegner et stigende antal danskere en ekstra forsikring mod arbejdsløshed, når jobmulighederne er historisk gode?

"Det skyldes nok især diskussionen i offentligheden om, at dagpengene ikke rækker. Får man et tilbud fra a-kassen om at forsikre sig ekstra godt for stort set samme beløb, så vælger mange nok at sikre sig yderligere i overvejelserne om, hvor meget man kan tåle, hvis man mister arbejdet", siger Peter Foxman.  

Per Clausen håber, at private lønforsikringer i fremtiden bliver overflødige, men skal man være realistisk, sker det nok ikke. 

"Der er desværre intet, som tyder på, at dagpengesystemet står foran forbedringer, selvom der kommer et entydigt signal fra de faglige organisationer om, at systemet med den nuværende udvikling bliver udhulet", siger Per Clausen.