Danskerne skruer op for antallet af jobskifter
© Lars Bech
Siden 2010 er flere og flere danskere startet i et nyt job. Og 2018 ser ud til igen at sætte rekord for danskernes lyst til jobskifte, viser nye tal. Men hvorfor skifter vi job så tit? Og hvad får vi ud af det?
Siden Anja Kivac blev færdiguddannet kandidat fra KU i 2016, har hun haft seks job.
Først var hun projektansat i Dansk Røde Kors. Så var hun forsknings- og undervisningsassistent på Københavns Universitet. Derefter blev hun forskningsassistent og underviste på Forsvarsakademiet. Hun var tolk for Oversættergruppen. Siden analytiker på freelancebasis. Og i 2018 fik hun en længere projektansættelse på Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, hvor hun stadig arbejder.
“Jeg synes, det har været fint. Det er stressende og ubehageligt ikke at vide, hvad der sker lige om lidt. Men jeg har arbejdet enormt alsidigt og har kunnet drage nytte af, at jeg i starten af min karriere ikke har været fasttømret i ét job”, siger Anja Kivac.
Den 28-årige kandidat i anvendt kulturanalyse er en af mange danskere, der de sidste par år har fået et eller flere nye job. Danskerne er ud over islændingene det folkefærd i Europa, der oftest skifter job inden for brancherne videnskab og teknologi, viser tal fra Eurostat.
Og de sidste otte år er flere og flere danskere startet i et nyt job. Det viser tal for jobomsætningen i Danmark. I 2010 startede arbejdstagere i Danmark 668.228 gange i en ny stilling. I 2017 skete det 819.731 gange.
2018 ser vi ud til igen at slå rekord for jobomsætningen i Danmark. Per august er arbejdstagerne 576.291 gange startet i en ny stilling. Det er cirka 18.000 flere stillinger end på samme tidspunkt i 2017 og 118.000 flere stillinger end i august 2010.
Danmark er et af de lande i verden, hvor der er de bedste forudsætninger for jobskifte, siger Thomas Bredgaard, professor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet.
Han peger på det fleksible danske arbejdsmarked, hvor det på den ene side er nemt for arbejdsgivere at hyre og fyre, og det sociale sikkerhedsnet med dagpenge på den anden som den største forklaring på det.
“Det er ikke en social eller økonomisk katastrofe at miste sit job. Det understøtter mobiliteten på arbejdsmarkedet. I et internationalt perspektiv er der noget særegent ved Danmarks system. Andre steder har man enten et meget fleksibelt arbejdsmarked eller et arbejdsmarked med meget stor sikkerhed”, siger Thomas Bredgaard.
LÆS OGSÅ: Mænd får oftere nyt job end kvinder
Jobomsætningen er skudt i vejret
Thomas Bredgaard forklarer, at økonomien i Danmark lige nu er på vej op – vi har højkonjunktur. Det betyder, at arbejdsgiverne i højere grad kæmper om at få folk til at skifte job, og at flere generelt kommer i beskæftigelse. Det skubber jobomsætningen i vejret.
Samtidig bliver et jobskifte opfattet positivt i Danmark, siger han.
“Der er i Danmark en psykologisk kontrakt, hvor der er en forventning om, at vi gerne skal skifte job ofte for at vedligeholde vores kompetencer. Vi skal passe på ikke at sidde fast for længe i det samme job, så der gror mos på os”, siger han.
“I Japan er det eksempelvis helt modsat. Der er det værst tænkelige at skifte arbejde, og du har livstidsansættelser, hvor du arbejder dig op i et firma”, siger Thomas Bredgaard.
Anja Kivac ser det også som positivt, at hun tidligt i karrieren har haft mange jobskifter.
“Jeg har bygget én legoklods på ad gangen, som har gjort mig bedre, fordi jeg har prøvet noget nyt og har udfordret mig selv”, siger hun.
LÆS OGSÅ: Cecilie sagde farvel til jobbet i storbyen for at stifte familie
Er blevet skarpere på sig selv
Det er positivt, at det er nemt for både arbejdstagere og arbejdsgivere at skifte job i Danmark, siger professor Thomas Bredgaard.
“Den løbende tilpasning af udbud og efterspørgsel er godt. For den enkelte lønmodtager er det godt, fordi der ofte er bedre løn og udvikling af kompetencer forbundet med at skifte arbejde. Og for arbejdsgiverne er det positivt løbende at kunne tilpasse sig konjunkturerne”, siger han.
Det betyder også, at det kan være nemmere at skifte kurs og blive klogere, oplever Anja Kivac. Hun startede sin karriere med en drøm om at blive sprogofficer og arbejde med at redde mennesker i ngo-verdenen. Det handlede om at gøre en forskel.
“Det finder jeg faktisk i DBI. Jeg arbejder med cybersikkerhed, og at folk er beskyttede på nettet. Vi lærer dem at tænke sig om, så de ikke bliver udsat for noget, der ikke er sjovt – at blive hacket eller få lænset sin konto. Her gør jeg også en forskel for mennesker”, siger hun.
Samtidig har hun lært, at hun elsker at undervise og videreformidle viden. Jobskifterne har gjort hende skarpere på, hvad hun kan, og hvad hun gerne vil lære.
Lige nu er hun glad for at arbejde i Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Her oplever hun, at hun kan noget særligt med sin humanistiske baggrund, og at der bliver sat pris på hende.
“Der er højt til loftet. Jeg bliver set på som ekspert, og jeg har en mere unik humanistisk baggrund, som jeg kan bidrage med. I det offentlige kan man godt komme lidt i baggrunden, fordi der er mange som dig selv”, siger hun.
Derfor var det også med stolthed, at hun i december kunne sætte sin signatur på en fast kontrakt med Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Hendes første fastansættelse.
“Jeg er stadig ung og har ikke børn, så lige nu er det ikke et stort problem for mig at skifte job. Men det er rart, at jeg nu har mere langsigtet styr på fremtiden, og at jeg kan få lov til virkelig at fordybe mig og bruge mine evner et sted, hvor jeg er glad for at arbejde”, siger hun.
LÆS OGSÅ: Historiker gik på jagt efter den helt store udfordring