På trods af udhuling af dagpenge: Akademikere strømmer ind i a-kasser

A-kasserne er stadig eftertragtede blandt de højtuddannede. I december 2018 var der registreret 340.529 medlemmer i de fire akademiske a-kasser Akademikernes A-kasse, Magistrenes A-kasse (MA), Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation & Sprog (AJKS) og CA.

Det er en stigning på over 15 procent siden 2015 og knap 83 procent siden 2010.



Det viser tal over medlemsudvikling i a-kasserne fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), som Magisterbladet har indhentet.

“Vi har haft en kolossal vækst i antal medlemmer. Det hænger sammen med, at der er flere akademikere, som er blevet færdiguddannet i perioden. Og når først folk melder sig ind, så bliver de”, siger formand i MA, Per Clausen.

Magistrenes A-kasse har oplevet en medlemsfremgang på ni procent de seneste tre år og over 19 procent siden 2010. Fremgangen sker, på trods af at dagpengene ifølge tal fra Danmarks Statistik blot dækker, hvad der svarer til 37 procent af en gennemsnitlig løn for en højtuddannet i 2018.

Og det er blevet sværere at overbevise nyuddannede og unge om fordelene ved a-kasser, end det har været tidligere, pointerer Per Clausen. 

“Hvor a-kasserne tidligere fik medlemmer nærmest automatisk, skal de nu bruge rigtig mange ressourcer og penge på at oplyse og overbevise nyuddannede og studerende om fordelene ved at være medlem af en a-kasse. Men det er trods udviklingen stadig en stor fordel at være medlem af en a-kasse. Alternativet til dagpengene er jo i bedste fald at være henvist til kontanthjælp”, siger Per Clausen.

Stort efterslæb på dagpengene
Brancheforeningen Danske A-kasser har beregnet på det såkaldte efterslæb, som opstår, fordi dagpengesatsen ikke reguleres i samme takt som lønningerne.

“Reguleringen på dagpengeområdet i forhold til lønudviklingen viser, at der fra 2002 til nu er skåret, hvad der svarer til tæt på to måneders dagpenge”, siger direktør i Danske A-kasser, Verner Sand Kirk.

Han forklarer, at når dagpengene er blevet så meget mindre værd sammenlignet med lønnen, så skyldes det dels den almindelige satsregulering på 0,3 procent om året.

Ved skattereformen i 2012 gennemførte politikerne også en mindre regulering, som betyder, at dagpengene står nærmest stille, mens lønningerne stiger. Derudover er der indført et beskæftigelsesfradrag, hvilket er godt for folk med lønninger, men det går ud over ledige på dagpenge.

“Summen af det betyder, at dagpengene konstant udhules, og det fortsætter”, siger Verner Sand Kirk.

Stor stigning i private lønforsikringer
Der er da også meget, som tyder på, at et voksende antal danskere ikke mener, at dagpenge dækker tilstrækkeligt meget af lønnen.

Der er således sket en stor stigning i antallet, som tegner en supplerende, privat lønforsikring ved siden af dagpengene. 273.000 danskere havde i 2017 således tegnet en privat lønforsikring. Det er en stigning på knap 64.000 svarende til 23 procent i forhold til 2016, hvor 210.000 havde tegnet en privat lønforsikring.

Fra 2010 til 2017 er antallet af forsikrede steget med godt 185.000 personer. Det viser seneste kørsel på området fra Forsikring & Pension, som er forsikringsselskabernes og pensionskassernes brancheorganisation.

“Flere og flere oplever, at den dækning, de får fra dagpengene, er helt utilstrækkelig”, siger formand i MA, Per Clausen.

Verner Sand Kirk er enig.

“Systemet er forringet, men der er intet alternativ til dagpengene, og derfor kan man slippe godt fra at blive ved med at skære af pølsen”, siger Verner Sand Kirk.