Kvinder tror ikke, at barslen har effekt på deres karriere og løn, men faktisk koster hvert barn 10 pct. af lønnen

Mænd tjener over et liv langt mere end kvinder og har også nemmere ved at gøre karriere. En af hovedårsagerne til denne forskel mellem kønnene er barselsorloven, som moren oftest tager langt størstedelen af. I Danmark tager danske mødre i gennemsnit 298 dages orlov, mens fædre tager 31 dage.

Men selv om kvinder tager langt størstedelen af barslen, så har den ifølge en stor grupper kvinder ingen indflydelse på hverken deres karriere eller løn.

I en ny undersøgelse fra Oxford Research og Syddansk Universitet for Ligestillingsministeriet svarer 81 procent af de medvirkende kvinder, at barselsorloven ”ingen betydning” har haft for deres karriere. Og 59 procent kvinder svarer, at orloven ingen betydning har haft for deres lønudvikling.

"Svarene er et udtryk for, hvad kvinderne selv oplever. Det er jo positivt, at kvinderne i situationen ikke oplever at orloven har haft konsekvenser for deres karriere eller lønudvikling", siger chefanalytiker for Oxford Research Nete Krogsgaard Niss, som har været med til at lave undersøgelsen.

Den omfatter både bl.a. registerdata og en spørgeskemaundersøgelse med knap 1300 mænd og mere end 500 kvinder, som har fået børn efter ændringen af barselslovgivningen i 2002. Her er bl.a. spurgt ind til forældrenes arbejdsmarkedsdeltagelse såsom karriereforhold og indtjening og til forældrenes tilfredshed med fordelingen af orlov.

Pas på med at fortolke på svarene
Blandt mændene svarer 89 procent at orloven ikke havde indflydelse på karrieren, mens 73 procent svarer, den ikke havde indflydelse på lønudviklingen. Jo længere orlov, fædre tager, jo større er den positive effekt på deres karriere. Samtidig er der en signifikant sammenhæng mellem fædrenes brug af orlov og deres involvering i barnet.

Nete Krogsgaard Niss understreger, at man dog skal passe på med fortolke, at svarene er et udtryk for, at der rent faktisk er sådan, at orloven ikke har konsekvenser for hverken kvinders karriere eller løn.

"Mange kvinder tænker ikke nødvendigvis over, at når man er væk på barsel i et års tid, kan man gå man glip af en lønforhandling, hvis man ikke er opmærksom. Den kan potentielt have stor indflydelse på lønnen på sigt. Kvinder bliver også oftere hjemme når børn er syge eller de går ned i tid i en periode, og det spiller jo også ind", siger Nete Krogsgaard Niss.

Forskel på mænd og kvinder
Undersøgelsen viser også, at der er en forskel på mænd og kvinders opfattelse af, hvilke konsekvenser orloven har. Flere kvinder - knap 16-20 procent - svarer, at orloven har en negativ indflydelse på deres karriere eller løn, mens kun 1-6 procent af kvinderne finder en positiv indflydelse.

Blandt mændene mener 6-8 procent, at orloven har haft en direkte positiv indvirkning på karriere eller løn, mens kun 3-5 procent finder en negativ indflydelse.

"Der er forskel på mænd og kvinder her. Flere kvinder oplever, at orloven har haft en negativ betydning end en positiv betydning. Og det er omvendt for mænd, hvor flere siger, at orloven har haft en decideret positiv effekt for dem", siger Nete Krogsgaard Niss og henviser til, at undersøgelsen dermed lægger sig op ad anden forskning på området, der viser, at orloven typisk har en mere negativ betydning for kvinder og mere positiv eller ingen for mænd.

Hvert barn koster mor 10 procent af lønnen
Flere studier peger dog på, at det har en negativ konsekvens for især moderen at få børn. Hvert barn koster faktisk ti procent af lønnen. Det viser et studie fra 2018, som post doc ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet Jakob Egholt Søgaard har været med til at lave, som bl.a. er blevet omtalt i New York Times.

"At barselsorlov ikke skulle have nogle konsekvenser kan bl.a. skyldes, at det i den pågældende undersøgelse handler om selvoplevede konsekvenser. Man skal skelne mellem, hvordan folk svarer, at de oplever deres arbejdssituation, og hvordan det rent faktisk skønsmæssigt ville have set ud, hvis de ikke havde fået børn", siger Jakob Egholt Søgaard.

Sammen med forskerkolleger fra USA og Storbritannien har han ved hjælp af danske registerdata fra perioden 1980-2013 fulgt lønudviklingen for par, der fik barn mellem 1985 og 2003 – og fulgt dem fra fem år før, at de fik deres første barn, til 10 år efter. Studiet viser, at det i gennemsnit koster kvinder 20 procent af lønnen at få to børn, hvilket er det mest typiske.

"Vi ser et fald på i gennemsnit 10 procent per barn. Det er mål i forhold til udviklingen uden børn og indeholder således et skøn over, hvordan karrieren ville have udviklet sig for mor og far, hvis de ikke havde fået børn", siger Jakob Egholt Søgaard.

Kvinders løn falder brat efter fødslen
Studiet fandt nemlig. at mænd og kvinders indkomst stort set udvikler sig parallelt indtil fødslen af deres første barn, hvorefter kvinders løn falder brat umiddelbart efter fødslen.

Det første barn "koster" moderen et fald i indtjeningen på ca. 30 procent i årene lige efter fødslen, hvilket hovedsageligt skyldes, at det er mødrene, der tager hovedparten af barselsorloven. Og måske også går ned i arbejdstid i årene efter. Resultaterne i studiet er relativt konsistent med den viden, der ellers er på feltet, forklarer Jakob Egholt Søgaard.

Han henviser bl.a. til et studie fra Aarhus Universitet, som kigger på par i fertilitetsbehandling. Her finder man også, at et barn koster 10 procent løn for moren.

Så når 60-80 af de danske kvinder i den nye undersøgelse svarer, at de ikke oplever, at barselsorloven har konsekvenser for enten deres karriere eller løn, så stemmer det ikke overens med den viden, der ellers er på området.

"Det vil jeg sige umiddelbart nej til. Vores undersøgelse beskriver den gennemsnitlige virkning af at få børn for mænd og kvinder. Det betyder ikke nødvendigvis, at alle er påvirket i samme omfang", siger Jakob Egholt Søgaard.