It stresser mange danskere – mød tillidsrepræsentant­en, som fik nok

19 procent af befolkningen angiver, at de dagligt spilder tid på grund af “it-nedbrud” på arbejdet. Det viser en måling, Gallup har foretaget for Magisterbladet blandt 1.084 repræsentativt udvalgte danskere. Til sammenligning svarer 14 procent, at de spilder tiden på sociale medier hver dag.

Eksperter, som Magisterbladet har talt med, opfordrer arbejdspladserne til at tage it-nedbrud og bøvl alvorligt som stressfaktor og arbejdsmiljøproblem. Og det har Morten Brockhoff gjort. Han er arbejdsmiljørepræsentant på Aarhus Universitets Institut for Kommunikation og Kultur, hvor han har taget initiativ til, at it er kommet på dagsordenen i det lokale arbejdsmiljøudvalg.

“Folk oplever at blive afbrudt mange gange i løbet af en dag på grund af alle mulige versioner af it-problemer. Det kunne være interessant at se, hvor stort tidsforbruget egentlig er, og så kunne vi måske indkredse de ting, vi rent faktisk kan gøre noget ved”, siger han.

Morten Brockhoff illustrerer sin pointe med en lille historie. På Aarhus Universitet var der en hæk, som havde vokset sig så høj, at man ikke kunne se eventuelle fodgængere på den anden side, når man forlod parkeringspladsen i sin bil. Det blev taget op i arbejdsmiljøudvalget, som traf den simple beslutning at få klippet hækken ned.

“Problemer med det fysiske arbejdsmiljø er noget, man tager op som arbejdsplads, og det tages gravalvorligt. Men når det kommer til it-problematikker, har de ikke rigtig været italesat i vores miljøorganisation, selv om de fylder rigtig meget i hverdagen for os alle”, siger han.

Morten Brockhoff er specialkonsulent på Institut for Kommunikation og Kultur, hvor han arbejder med musik- og teaterteknik og “en hel masse med it”. Det kan for eksempel være ham, der bliver kaldt til undsætning, når en udenlandsk gæstelektor skal have et snydelogin, fordi systemerne kræver et dansk CPR-nummer. Eller når en kollega oplever, at “computeren holdt op med at virke, da jeg ville åbne en fil”, hvilket efter mange fejlsøgninger og genstarter viser sig at være Excel, der gik ned på grund af en fejl i ethernetforbindelsen.

“Jeg har set folk nærmest stå og græde, fordi de havde glemt deres login og ikke kunne komme videre med arbejdet”, fortæller Morten Brockhoff.

Dr. Jekyll og mr. Hyde
I 2008 viste en britisk undersøgelse, at folk, der arbejder med it, har stor risiko for at udvikle stress. Siden da er it blevet en integreret del af arbejdet for mange flere mennesker og dermed også en faktor, der bør sættes mere fokus på i arbejdsmiljøindsatsen, mener Søren Bjerregaard Kjær, som er arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Magisterforening.

“I stedet for spildtid kunne man have spurgt om, hvad der frustrerer. Jeg synes ikke om betegnelsen “it-stress”, men problemer med it kan være en af de faktorer, som i yderste konsekvens kan være med til at udvikle stress. It kan være både dr. Jekyll og mr. Hyde. Når der bliver indført nye systemer, skaber det forventninger om, at det vil lette vores arbejde. Når det nye system så alligevel ikke indfrier alle forventninger, bliver det en kilde til frustration i stedet – selv om det faktisk har lettet arbejdet på nogle punkter”, siger han.

Frustrationerne risikerer at gå ud over nærmeste kollega, og dermed kan problemer med it skade det sociale arbejdsmiljø. Søren Bjerregaard Kjær henviser til en model fra den schweiziske forsker Norbert Semmer, som viser, at små hændelser i arbejdsdagen, som ikke bliver adresseret, i sidste ende kan føre til et betændt arbejdsmiljø med vold, mobning og sexchikane.

“Det er ligesom et isbjerg – under vandlinjen ligger en masse små brud på vores forventninger til et godt arbejde. Og hvis man har it-systemer, hvor det, man laver, synes meningsløst – hvis det, man taster ind, for eksempel forsvinder – så frustrerer det. Og så ender du med at blive sur på din kollega”.

Oplæring er vigtigt
Malene Friis Andersen er psykolog ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og har i mange år forsket i stress. Ifølge hende er it så integreret i opgaveløsningen på mange arbejdspladser, at tingene kan være svære at skille fra hinanden.

“Hvis it-systemet ikke understøtter opgaveløsningen, kan det gå hen at blive en stressbelastning. Men man skal være varsom med at tale om “it-stress” som et selvstændigt fænomen. For så risikerer man at individualisere problemet og sige: “Det er nok bare dig, der ikke er god til teknologi””, siger hun.

Malene Friis Andersen peger på tre forhold, som hver især kan være stressfaktorer:

“For det første er der selve systemet – det er vigtigt, at det virker. For det andet skal man være opmærksom på, om systemet understøtter arbejdsgangene, eller om systemet omvendt ændrer arbejdsgangene uhensigtsmæssigt og dermed reducerer medarbejdernes indflydelse og mulighed for at løse deres kerneopgaver. For det tredje kan systemet være nok så godt – hvis medarbejderne ikke er klædt på til at anvende det, duer det ikke”.

Der er ikke forsket meget i sammenhængen mellem it og stress. Til gengæld er det veldokumenteret, at det kan give stress, hvis der er ubalance mellem de krav, der stilles til arbejdet, og de ressourcer, man har til at løse opgaverne.

“Medarbejdere kan være superdygtige eksperter på deres felt, men så kommer der et nyt it-system, og hvis man ikke oplæres tilstrækkeligt i at bruge det, kan selv en erfaren medarbejder blive forvandlet til en novice og føle sig inkompetent. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der skal bruges tid på oplæring”, siger Malene Friis Andersen.

Mange kantsten at falde over
Det er Søren Bjerregaard Kjærs fornemmelse, at it-problemer sjældent tages op i arbejdsmiljøudvalgene. De små hverdagsproblemer med ventetider, opdateringer og nedbrud forbliver under vandlinjen.

“Man siger: “Øv, det fungerer ikke”, men glemmer at spørge, om det mon påvirker samværet på arbejdspladsen”, siger DM’s arbejdsmiljøkonsulent.

Det er præcis det, Morten Brockhoff fra Aarhus Universitet har besluttet at ændre på. Efter at have fået it på dagsordenen i det lokale arbejdsmiljøudvalg arbejder han nu på at bringe emnet videre opad i institutternes fælles arbejdsmiljøudvalg og i hovedarbejdsmiljøudvalget, hvor han også er medlem.

Og det nytter. Som eksempel nævner han, at det tidligere var en kilde til irritation, at både ansatte og studerende skulle skifte password hvert halve år. Det er nu ændret, så et password kan være gældende i to år.

“Hverdagsstress kan føre til noget alvorligere. Stress er typisk en akkumulation af alle mulige ting, vi som arbejdsmiljøorganisation gerne vil tage os af, i det omfang vi kan. Det er ikke, fordi jeg har en skuffe med løsninger, for det er et uafklaret område, og vi er nødt til at få et bedre billede af, hvad der foregår. Hvis vi ikke gør noget, svarer det til at sige, at folk falder over den kantsten hele tiden, og det må de selv om. Og der er mange kantsten i it-systemerne”.