Medicobranchen: Mindre end hver fjerde får betaling for merarbejde

Kun 24 procent af DM’s medlemmer i medicinalindustrien - altså fagene farmi, kemi og biotek - får betaling for merarbejde, hverken i form af løn eller afspadsering. Det viser en rundspørge foretaget af Dansk Magisterforening.

Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker og professor på Aalborg Universitet, siger, at kulturen på arbejdspladserne forårsager merarbejde uden aflønning.

”Det er et billede, som man kan se mange steder. I forlængelse af kriseerfaringerne har arbejdsgiverne presset medarbejderne til at vise, at de gerne vil virksomheden. Det breder sig derfor blandt arbejdstagerne, at man afstår fra sine rettigheder og lønvilkår, for at medarbejderne kan vise, at de er loyale overfor virksomheden. Det vil de, da de ellers er bange for at blive prikket på skulderen til næste fyringsrunde”, siger Henning Jørgensen.

Og det kan have konsekvenser for både nuværende og fremtidige medarbejdere i virksomhederne i medicinalindustrien.

”Der kommer et asymmetrisk forhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Normalt foretager man et bytte, hvor man siger, at du får et vist antal lønkroner for et vist antal arbejdstimer. Det asymmetriske forhold gør, at arbejdsgiveren kan slippe afsted med at give en dårligere løn for mere arbejde”, siger han.

Mads Peter Klindt, lektor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, sagde i august i år til Magisterbladet, at merarbejde er et typisk problem blandt akademikere.

“Da akademikeres arbejde ofte er grænseløst, vil det øge arbejdspresset. Det betyder, at flere kan udvikle stresssymptomer, angst eller depression, og derfor er det meget vigtigt, at de faglige organisationer har fokus på medlemmernes trivsel og på at skabe sunde arbejdspladser”, siger han.

Julia Hunt, Bestyrelsesformand for DM Privat, understreger, at det er kritisk, hvis de ikke får den løn, de fortjener og arbejder for.

”Det er en branche, hvor mange er på jobløn, og hvor der også kan opnås mange andre goder end lønnen. Derfor bør man overveje, om man synes, at der er en rimelig balance mellem ens arbejdsindsats og ens løn og goder”, siger hun og fortsætter:

”Det er vigtigt, at der er en balance. For man er jo ansat til en løn - og med en arbejdstid, som gerne skulle svare til de opgaver, man forventes at løse. Hvis der generelt er forventning om, at man arbejder 4 timer mere, end der er betaling for, kan balancen tippe. Det er hverken godt for den enkelte eller arbejdspladsen. Fordi det kan skabe mistrivsel på arbejdspladsen og lægge pres på arbejdsmiljøet – og det kan i sidste ende gå ud over faglighed og kvalitet”.

Jobløn betyder, at man ikke har en maksimal arbejdstid, men man bliver derfor betalt ekstra for at være tilgængelig, når der er brug for det.

Julia Hunt understreger dog, at det er vigtigt, at der er mangfoldighed på arbejdspladsen i forhold til arbejdstid:

”Man skal ikke have en arbejdsplads, hvor der kun er plads til personer, der kun prioriterer arbejdet. Der skal være et arbejdsmiljø, hvor der er plads til alle – også selvom man ikke vil være der til kl. 22 hver aften. Det er vigtigt, at man har en mangfoldighed på arbejdspladsen, da det kan være med til at styrke innovation og kvaliteten”, siger Julia Hunt.