Kære ledere, kig op fra de store regneark. Stol på den dybe viden, vi kender fra humaniora
Rasmus Thomsen mener, at humanioras fokus på dyb viden bør være en ledetråd for ledere, når de tager beslutninger
Verden ville blive bedre, hvis ledere og beslutningstagere turde se op fra de store datasæt og træffe beslutninger ud fra den dybe, kvalitative viden, som kendetegner humaniora. Kun sådan kan vi finde frem til det alment menneskelige, mener designdirektør i dagens julekalender.
I ugevis er humanister blevet kritiseret for at være dovne, forkælede og virkelighedsfjerne. I december sætter Magisterbladet fokus på alt det gode, humaniora bringer med sig.
Turen er nu kommet til 47-årige Rasmus Thomsen, der er partner og designdirektør i innovationsbureauet Is it a Bird. Han har en kandidatgrad i digitalt design og kommunikation fra IT-Universitetet.
Hvad laver du i dit job i dag?
"Svært spørgsmål. Jeg er en jonglør, der laver mange ting. Is it a Bird hjælper virksomheder med at forstå den menneskelige kontekst, som et eller andet nyt produkt eller service skal leve i, og så oversætter vi det til en forretningsmulighed.
Med andre ord sælger vi projekter, og jeg er med i hele processen. Med til at sælge projekterne, lave projekterne og præsentere projekterne. Og så er jeg selvfølgelig leder for nogle medarbejdere herinde, antropologer, etnologer, designere og alt muligt andet".
Og hvor kommer humaniora så ind i billedet?
"Alle virksomheder, uanset om de er offentlige eller private, er sat i verden for at skabe værdi for mennesker: kunder, brugere, borgere. For at gøre det, må man forstå, hvorfor vi mennesker gør, som vi gør. Forstå det komplicerede miks af kultur og sprog, som skaber de strukturer, vi agerer i. Og det er jo humaniora i sin essens. Jeg plejer at sige, at vi sælger professionel empati".
Professionel og empati – de to ord lyder jo næsten som modsætninger…
"Jeg kan godt forstå, at du siger det, og det er netop problemet: at det bliver set som modsætninger. Men empati er helt afgørende for at lave produkter, der gør en forskel for andre. Empati er, når du mærker en fysisk reaktion på, hvordan det er at være i et andet menneskes sted. Det er den følelse, vi finder frem til, og når du har den følelse, er faktisk ret nemt at oversætte til løsninger".
Fire hurtige om jul
Eiskonfekt eller skumjulemænd?
"Eh.. hvad kalder du det? Men uanset hvad, ingen af delene. Jeg spiser ikke slik".
Kikset julesweater eller skjorte og slips?
"Skjorte og slips ... eller det går jeg faktisk aldrig med, men alternativet er jo endnu værre!"
Alene Hjemme eller Die Hard?
"Die Hard, helt klart. Fantastisk film".
Nisselandskab eller Georg Jensen-pynt?
"Det må blive nisselandskab … ungerne synes, det er sjovt. Og hvem laver vi jul for? Det er i hvert fald ikke for min skyld. Faktisk kan jeg allerede sige nej til alle de julespørgsmål, du vil stille mig. Jeg er den mest anti-julede person, man kan finde. Familien er helt med på den. I år sløjfer vi det hele og tager på ferie. Og min dreng har sagt, at hvis vi skal give ham gaver, så skal det være grønne investeringer".
Hvad er godt eksempel på det, I laver?
"For eksempel hjalp vi Danske Bank med at udvikle en ny app for lommepenge. Og det krævede, at vi besvarede et ret humanistisk spørgsmål: Hvad er lommepenge i et kontantløst samfund? Vi tog på tretimers besøg hos familier og talte længe med dem om alle mulige emner, blandt andet penge og opdragelse. Og det gav en fantastisk baggrundsviden og forståelse for, hvad det egentlig var for nogle problemer, appen skulle løse".
Hvorfor er det vigtigt at gøre det, du gør?
"Vi taler meget om, at samfundet forandrer sig konstant, og at den teknologiske udvikling får alt til at gå hurtigere og hurtigere. Vi glemmer nogle gange, at der stadig er én konstant, og det er mennesket. Vi har ikke ændret os grundlæggende de seneste 50.000 år. Det er klart, at vi hele tiden handler på nye måder, fordi konteksten ændrer sig, men vi har de samme grundlæggende behov.
Hvis vi kan forstå de behov og de kontekster – sproget, kulturen, følelser i forskellige sammenhænge – bliver vi i stand til at ramme det, der virkelig er vigtigt, og som forbedrer vores liv".
Hvis dit fag skulle have en julegave, hvad skulle det så være?
"Det skulle være, at beslutningstagere og ledere derude – ikke bare i Danmark, men i hele verden – turde tage beslutninger på et andet grundlag end bare det, der kan dokumenteres statistisk. Mange beslutninger bliver bedre, hvis man går dybt i stedet for at gå bredt – og det er netop det, humanismen kan.
Selvfølgelig er der brug for den kvantitative viden til at sikre validiteten af vores viden, men det er kun med de kvalitative metoder, at vi finder frem til, hvorfor vi handler, som vi gør. Vi behøver ikke tale med tusindvis af mennesker, hvis bare vi går dybt nok, for så finder vi det, der er alment menneskeligt".
