Dagens humanist: "Vi er alle konspirationsteoretikere"

Kasper Grotle Rasmussen, 39, er lektor i amerikansk historie og studieleder på Center for Amerikanske Studier på SDU. Han er uddannet cand.mag. i historie og fransk fra Aarhus Universitet og ph.d. i amerikansk historie.

Hvad laver du i dit arbejde?

"Som forsker og formidler er jeg optaget af amerikanske konspirationsteorier, også dem der rejser til Danmark. Det er for eksempel konspirationsteorierne om 11. september. Omkring 10 procent af den danske befolkning tror på dem, så de har fået et godt liv herhjemme. Derfor er det også et vigtigt emne.

Mange tror, at konspirationsteorier bare handler om sølvpapirshatte og skøre folk. Men det er mere end det. Det er en måde at tænke på, som fortæller os noget om mennesket. Faktisk vil jeg mene, at vi allesammen er konspirationsteoretikere – begrebet har bare fået et enormt dårligt rygte".

Hvad er det, vi kan lære af at studere konspirationsteorier?

"Konspirationsteorier er et symptom på, at nogen mener, der er noget, der er rivravruskende galt. Det handler grundlæggende om magt og ubalancer i samfundet. Konspirationsteoretikerne har en forestilling om, at nogen, måske bag lukkede døre, træffer ufine beslutninger, der går ud over dem. At deres demokratiske magt bliver taget fra dem, og at andre stopper dem fra at gøre det, de gerne vil.

Hvis vi undersøger, hvorfor folk tænker sådan, bliver vi bedre til at forstå, hvad der foregår omkring os. Bedre til at forstå vores naboer, vores kolleger, dem vi læser om i avisen. Men det handler også om at forstå, hvordan vi skal konstruere fremtiden. Hvad der ikke fungerer lige nu, og hvordan vi kan bygge en model, der virker bedre fremover."

Og hvad er det særligt, humaniora kan bringe til bordet her?

"Vi er mere interesserede i, hvad der ligger bag udsagnene om konspirationsteorier, end vi er i selve udsagnet. I stedet for bare umiddelbart at stemple folk som tosser, så prøver vi at finde ud af, hvad de egentlig siger og giver udtryk for. Og det er det, humaniora kan. Skabe større forståelse.

Det er en tilgang, jeg også kan bruge i mine administrative opgaver som studieleder. Min humanistiske baggrund gør, at jeg nemmere kan sætte mig ind i, hvad konsekvenserne af de administrative beslutninger er for de mennesker, det rammer. For reglerne og strukturerne handler jo i sidste ende om mennesker". 

Hvis dit fag skulle have en julegave, hvad skulle det så være?

"Automatreaktionen ville være: Send flere penge. Vi mangler alle sammen penge og vil gerne have mere tid til forskning, til vores studerende og kollegaer. Men hvis jeg skal bag om det, så tror jeg i virkeligheden, at jeg allerhelst vil have en større forståelse for, hvorfor humaniora er vigtigt. At den menneskelige faktor har en værdi i sig selv. 

Der har været en udsultning og udskamning af humaniora i efterhånden rigtig mange år. Vores studerende skal jo stort set skamme sig over at være humanister. Og det er forfærdeligt ærgerligt, når det, vi laver, faktisk er rigtig brugbart. Jeg savner, at der i den offentlige samtale fra politisk niveau kommer et klap på skulderen. At man siger: I gør det sgu godt".