Dagens humanist: Kritisk tænkning forebygger ekstremisme

De sidste to år har cand.mag. Satnam Singh rejst rundt i hele landet for at hjælpe uddannelsesinstitutioner med at styrke elevernes demokratiske dannelse og kritiske tænkning. Projektet er iværksat af Børne- og Undervisningsministeriet og har til formål at styrke de unges forståelse af det moderne samfund og forebygge ekstremisme og negativ social kontrol.

Hvad laver du i dit job i dag?

"Jeg arbejder med at skabe nye måder, hvorpå skoler kan danne børn og unge til fremtidens demokratiske samfund. Kort sagt er min opgave at inspirere lærere og undervisere med nye metoder til, hvordan de kan træne elever i at indgå i uenighedsfællesskaber, invitere kontroversielle emner ind i klasserummet og samtidig gøre elever bevidste om deres rettigheder og muligheder i det danske samfund.

Skoler og uddannelsesinstitutioner er nemlig vigtige kulturbærere, hvor børn og unge lærer kritisk tænkning og det at være en del af et fællesskab. Skoler hjælper dem til at forstå og træne demokratiske principper i praksis. Det er her, de lærer at kunne rumme forskelle og uenigheder. Netop disse færdigheder kan være afgørende for forebyggelse af ekstremisme og negativ social kontrol".

Hvordan ser din hverdag så ud? 

"Jeg har for nyligt været ude på en SOSU-skole i Jylland, hvor vi i et 1-årigt samarbejde skal udbrede hele den her højskoletankegang om socialt engagement, nysgerrighed og fælles løsninger. SOSU-skolen skal ikke kun være et undervisningsrum, men også et 'community center' - et sted, hvor eleverne kan dyrke sociale kompetencer og samarbejde, mens lokale foreninger og organisationer bliver inviteret ind på skolen, hvor de kan afholde deres aktiviteter. På den måde åbner vi skolen op for samfundet omkring dem og eleverne får en større forståelse for de bredere fællesskaber i samfundet, som de forhåbentlig vil bidrage til i fremtiden. Vi ser nu på forskellige måder til, hvordan vi kan styrke elevernes vilje til at engagere sig, og her tror vi, at den elevdrevne højskolefacon vil have betydning for de unges engagement og læring".

Hvorfor er dit job vigtigt?

“Vi lever i en foranderlig verden, tingene ændrer sig hurtigt. Jeg ser en stigende polarisering i samfundet samtidig med en digital udvikling, der slører unges virkelighed. Derfor hører vi tit om begreber som propaganda, fake news osv. Der er brug for nye metoder og eksperimenterende tilgange, hvor man prøver nye greb. Det er en uklar og spøjs verden, de unge vil møde i fremtiden. En verden, vi endnu ikke selv forstår, og derfor skal vi turde eksperimentere med nye metoder. Det kan man i mit job.

Derudover er det vigtigt, at man i skolerne ikke lukker ned for kontroversielle emner, for hvis unge ikke kan få rum til at diskutere brandvarme emner inden for eksempelvis politik og religion, hvor diskuterer de så emnerne henne? Hos ekstreme grupperinger? Derfor arbejder vi med håndtering af kontroversielle emner". 

Hvordan underviser I dem så i kontroversielle emner? 

“Jeg underviser ofte lærere i konkrete metoder og øvelser til, hvordan de kan invitere kontroverser ind i klasserummet. Jeg giver lærerne mulighed for selv at prøve øvelserne på egen krop, og de får derved også reflekteret over, hvad de selv finder kontroversielt. Når lærerne selv er bevidste om deres egne tabuer og kontroverser, så vil de også bedre kunne håndtere dem i klasserummet blandt eleverne.

Hvordan bruger du din humanistiske baggrund i dagligdagen?

“Det er den holistiske tilgang, som mit studie har givet mig, der gør, at jeg kan have mange forskellige perspektiver ombord, når jeg snakker med skoleledelserne. Hvis de for eksempel er mest fokuseret på ét aspekt af undervisningen, så har jeg en mere helhedsorienteret tilgang, hvor jeg godt kan se tingene fra mange forskellige vinkler, og på den måde udfordre dem til at tænke bredere eller mere langsigtet. Glem her og nu - hvor vil de gerne være om 10 år?

Min uddannelse har også gjort, at jeg har fokus på elevernes kulturelle baggrund og er god til at sætte mig ind i deres kontekst og situation. Humanistiske uddannelser klæder os bedre på til den slags".

Hvordan gør du en forskel? 

“Jeg vil mene, at verden har brug for flere humanister, der kan sætte sig i andres sted og forstå modtageren og handle på baggrund af deres behov og ønsker.

På et mere konkret plan, så oplever jeg, at skoleledelserne er glade for det arbejde, vi gør, i de forløb jeg har. Det er virkelig fedt at se, hvordan de er med til at udvikle forløbet sammen med os. Flere har rost mig for, at jeg tager udgangspunkt i de lokale udfordringer på skolen frem for at komme og fortælle dem, hvad de skal gøre. Løsningerne finder de faktisk også ofte selv frem til - jeg stiller blot de nysgerrige og reflekterende spørgsmål undervejs, som åbner op for flere perspektiver".

Hvis dit fag skulle have en julegave, hvad skulle det så være?

“Alle borgere burde få en basisbog om idéhistorie på andre kontinenter. Det hele er så eurocentrisk nogle gange. En forståelse for andre kulturer og civilisationers måde at tænke på vil skabe en større sammenhængskraft iblandt os, fordi man så kan se, hvordan vi alle sammen er forbundet”