Ugens profil: Erfaren magister skal stå i spidsen for ROMU

Hvorfor har du søgt jobbet?
Det er et fantastisk spændende job for en type som mig, der er optaget af at åbne og udbrede kulturarv på nye og overraskende måder. ROMU er jo 10 skønne og vigtige museer, som ligger i en del af Danmark, hvor historien rummer alt fra de tidligste mytiske sagnkonger og nærmest hele rigets oprindelsesgrundlag til nutidens autoritetsopgør på Ragnarock. Midt i mellem står så Domkirkemuseet og en masse andre skønne udstillingssteder, så det er en totalt fascinerende kulturhistorisk opgave.

Hvordan kommer publikum til at mærke, at ROMU har fået ny direktør?
Med direktører er det nok sådan, at man helst først skal kunne mærke det om et stykke tid. Jeg skal skabe gode resultater sammen med dygtige mennesker og min stil som leder er at være åben, inddragende og lyttende. Det gælder både overfor medarbejdere, publikum og borgere, som bliver inviteret til at være med til at udvikle ideer.

Over tid håber jeg, at man vil opleve et museum, som bliver endnu mere tilgængeligt, interessant og åbent, og som får endnu større relevans og gennemslagskraft i forhold til de ting vi udstiller og den kulturarv, vi har ansvaret for.

Du har det meste af din erfaring fra medieverdenen, hvordan kan du bruge den baggrund til at lede et museum?
Jeg kommer rigtig nok direkte fra medieverdenen, men i virkeligheden har jeg en blandet baggrund, og det tror jeg er en fordel. Jeg har både arbejdet som forsker med tunge artikler og langstrakte forløb på Københavns Universitet. Jeg har været chef i Bibelselskabet, hvor jeg har udgivet bøger og lavet oversættelsesarbejde, og så har jeg været i DR og senest Kristeligt Dagblad.

Jeg føler mig som humanist og magister med hud og hår. Min faglige base er en cand.mag. i kristendomshistorie og historie med en ph.d. i religionssociologi, så jeg er meget optaget af, hvordan vi formidler viden i Danmark, så den tunge faglighed, som humanister har i så rigt mål, bliver omsat til noget som almindelige mennesker kan forstå og bruge og få et rigere liv af. Det er viden, der virkelig betyder noget for vores identitet og vores forståelse af, hvem vi er som mennesker.

Historie er blevet utrolig populært i Danmark, og mange er optaget af at finde deres rødder. Selv er jeg optaget af koblinger mellem fortid og nutid som noget, der kan åbne museet endnu mere mod verden. Fx kan vi koble folks optagethed af klimaproblemer, migrationsstrømme og robotteknologi, og omsætte det til viden om, hvordan klimaet var i fortiden, da al energi var drevet af vand, hvordan folk vandrede i fortiden, og hvordan vikingernes teknologi egentlig var.

ROMU er en sammenlægning af flere selvstændige lokale museer, har du erfaring i at lede på tværs af en organisation?
Ja, det har jeg gjort på Kristeligt Dagblad, hvor jeg har ansvaret for syv forskellige portaler, der henvender sig til meget forskellige segmenter. I DR har jeg været med til at sammenlægge to redaktioner i København og Aarhus, og alle steder har man kunnet se i APV’en, at det er gået frem. I Bibelselskabet fik vi endda en grøn smiley fra arbejdstilsynet.

Jeg går meget op i at skabe klarhed om strategi og i at inddrage medarbejderne for at få noget til at fungere godt. Også på tværs af forskellige kulturer, fagligheder og fysiske lokationer.

Men jeg er ikke blind for de udfordringer, der kan være med 10 forskellige museer. Alligevel tror jeg mest af alt, det er sådan, at 2+2 ikke bare giver 4, men giver 5, fordi man arbejder sammen og kan inspirere hinanden og dele viden. Det er opdraget og en af grundene til, at jeg søgte jobbet.

Har du gjort dig nogen tanker om, at ROMU for cirka to år siden havde store arbejds- og trivselsproblemer, og hvordan du vil undgå, at det sker igen?
Jeg er bekendt med, at der har været nogle udfordringer. Men jeg kommer ind som et - i ROMU-sammenhæng - helt ubeskrevet blad, og det betyder også at alle i organisationen får en ny chance og kan møde både mig og deres arbejdssituation med friske øjne.

Til efteråret skal vi lave en ny APV (arbejdspladsvurdering), og det arbejde vil jeg tage meget seriøst. For jeg mener oprigtigt, at den største kvalitet en organisation har, er de mennesker, der arbejder der. Det er så utroligt vigtigt, at vi kan arbejde sammen, og at vi ser og anerkender hinanden med de forskelligheder, vi også har. Og det ligger mig meget på sinde, at ROMU skal være et godt, rart og trygt sted at arbejde.

Hvordan vil du udvikle museerne?
Det har jeg gjort mig mange tanker om, men jeg vil meget gerne vente med at melde noget ud, til jeg har haft nogle gode samtaler med medarbejderne og ledelsesgruppen. Det ligger lige som i det at være en åben og inddragende leder, så udviklingen skal ske i samarbejde med medarbejdere, frivillige og samarbejdspartnere.

Både vidensinstitutioner, medier, udstillingssteder og lokale institutioner har allerede inviteret mig på kaffe og muligt samarbejde, så jeg er overbevist om, at der kommer til at ske en masse spændende ting, som jeg glæder mig til at fortælle mere om senere.

National Geographic har udpeget Ragnarock som et af verdens bedste museer indenfor udstillingsdesign og oplevelse. Har du ambitioner om, at de andre museer også skal opnå den anerkendelse?
Ragnarock er et helt fantastisk museum, så det er meget fortjent, at det har fået så flot et skudsmål, og det er klart, at vi skal udnytte, at de forskellige udstillingssteder kan inspirere hinanden. Dog er virkemidlerne på et moderne museum som Ragnarock er ikke nødvendigvis de samme på de andre museer. Men energien og lysten til at fange publikum og til at forny sig er en kæmpe inspirationskilde.

Hvad glæder du dig mest til ved jobbet?
Jeg glæder mig rigtig meget til at trykke alle mine nye kolleger i hånden inden for de nærmeste måneder.

Jeg har i mange år haft min gang på museer under ROMU. Mine børn har ligget i shelter ved Tadre Mølle. Mit hønsehold er fra Lützhøfts købmandsgård, og Roskilde Domkirke har været et stort fagligt emne for mig helt tilbage fra studietiden. 

Men for at forberede mig bedst muligt, har jeg også besøgt alle udstillingsstederne de seneste måneder, og selv om jeg bare er kommet som en almindelig museumsgæst, har jeg mærket en meget stor dedikation hos medarbejderne. Man får ikke bare en billet. Man får et menneske, der smiler, viser frem og sætter en i gang. Det har rørt mig helt fra starten at se, hvordan alle har haft lyst til at fortælle og åbne den historie, vi har et ansvar for. Så jeg glæder mig til at arbejde sammen med mine nye kolleger.

Hvad er din bedste museumsoplevelse?
Fornylig er det Ragnarock, som er fuldstændig vidunderligt, når man kommer ind og bliver suget ind i historien og kan vælge, lytte til, sætte lys på og danse til alverdens musik. 

For nogen år tilbage var det Louisianas udstilling med virtual reality og tredimensional kunst, hvor jeg så en kobling mellem ny teknologi og medskabende kunst som var fantastisk og stadig inspirerer. 

Og så er der Færgegården i Frederikssund, hvor det lokalt forankrede fascinerer mig. At en medarbejder, man måske kender fra lokalområdet kan vise, hvordan det egentlig var med klimaet og naturressourcerne i Roskilde Fjord mange år tilbage, samtidig med at du kan kigge ud ad vinduet og direkte på fjorden. Man står i den færgebygning, som var det sted, hvor man bragte folk over fjorden, og man kan se samspillet mellem fjord, natur og kulturhistorie og udstillingssted i et hug. Så føler man sig som en del af historien. Det er muligheden for at opleve noget helt autentisk og den samme fascination, som når folk ser Bonderøven på tv eller gerne vil rejse tilbage til steder fra Anden Verdenskrig for at mærke og opleve det autentiske.