Odense-borgmester: Vores velfærd smuldrer
© Arthur J. Cammelbeeck/Ritzau Scanpix
Borgmester i Odense Peter Rahbæk Juel (S) advarer om, at kommunerne slet ikke har økonomi til at varetage en ordentlig velfærd overfor den voksende gruppe af ældre og børn i de kommende år. Kommunen har nedsat task force, der skal komme med forslag til at redde byens velfærd.
Velfærden ser i fremtiden ud til at smuldre i Odense Kommune. Den konklusion er byens socialdemokratiske borgmester Peter Rahbæk Juel kommet frem til. Han advarer nu åbent om, at kommunerne fremover skal løfte en velfærds-opgave, som de slet ikke har penge nok til at løfte.
"Den måde, den danske model er bygget op, betyder, at kommunerne varetager to af velfærdssamfundets vigtigste søjler: hensynet til børnene og hensynet til de ældre. Det er noget, som møjsommeligt er bygget op gennem generationer, og det er her, kommunerne bruger allerflest ressourcer," siger Peter Rahbæk Juel til Altinget.
Han er bange for, at opbakningen til velfærdsstaten svinder, hvis kvaliteten bliver for lav. Ikke mindst fra den middelklasse, som betaler størstedelen af gildet og har råd til alternativer.
Ifølge Peter Rahbæk Juel er risikoen for, at kvaliteten bliver for lav overhængende – især set i lyset af, at et igangværende babyboom og den stadig voksende andel af ældre i befolkningen uvægerligt vil betyde, at der de kommende år vil være behov for stadig mere hjælp og pleje fra det offentlige.
I Odense alene lyder stigningen i antallet af ældre over 75 år frem mod 2030 på cirka 4.900 flere, hvilket svarer til en stigning på knap 32 procent.
"Det betyder jo alt andet lige, at alle, der arbejder på ældreområdet, skal løbe en tredjedel hurtigere, end de gør i dag. Det er simpel matematik. Men det kan de ikke. Det er helt umuligt, fordi systemet allerede nu er så presset," siger Peter Rahbæk Juel.
Også på børneområdet risikerer man ifølge borgmesteren at skære båndet over til den model, vi kender. Normeringen er mange steder så lav, at der ikke kan komme flere børn ind, uden at målet med dagtilbud bliver et grundlæggende andet.
"Så kommer vi endnu længere ud af aksen mellem udvikling og opbevaring i retning mod mere ren opbevaring, og så er det bare et grundlæggende andet system, vi har," siger Peter Rahbæk Juel og fastslå:
"Bliver de her samfundskontrakter revet over, så må man også politisk være klar til at sige, at det er et andet velfærdssamfund, man får, end det, vi har kendt indtil i dag. Og så må man tage det som udgangspunkt."
Task force skal redde Odenses velfærd
Der bliver ifølge kommunens udregninger brug for en ekstra halv milliard kroner over de næste 10 år, hvis det nuværende velfærdsniveau skal leveres til det stigende antal børn og ældre i Odense. Der vil alene mangle 300 mio. kr. over de næste 10 år, hvis serviceniveauet til skoler, daginstitutioner og sundhedspleje skal fastholdes på det nuværende niveau. Frem mod 2028 vil der være 2700 flere små Odense-børn mellem 0 og 5 år og - især i periodens sidste år - op til 800 flere børn med brug for skolegang.
Kommunen har netop nedsat en task force, som skal komme med forslag til, hvordan man kan redde kommunens velfærd frem mod 2030.
”Politikerne er begyndt at gruble over, hvordan søren de skal få enderne til at nå sammen i et samfund med mange flere gamle og også flere børn. For mig er det er en interessant opgave, fordi jeg har en vis erfaring i at få stukket et problem i hænderne, finde ud af, hvad der er op og ned og give bud på, hvad der kan gøres. Og her er det ekstra interessant, fordi vi kommer helt ind ad døren der, hvor velfærden foregår: I en kommune”, sagde tidligere direktør i SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Jørgen Søndergaard til Fyens Stifttidende i marts måned. Han udgør sammen med tidligere formand i Kvinfo Nina Gros formandsskabet i task forcen.
”Sådan en vigtig opgave skal man tage på sig. Jeg altid haft en kæmpe interesse for velfærdssamfundet, og den udfordring, vi står over for, kommer til at få afgørende betydning for vores samfund”, udtaler Nina Gros.
Task forcen har ifølge kommissoriet 13 uger til at afslutte sit arbejde og skal inden sommerferien lægge løsningsforslag og anbefalinger i hænderne på politikerne.
"Den måde, den danske model er bygget op, betyder, at kommunerne varetager to af velfærdssamfundets vigtigste søjler: hensynet til børnene og hensynet til de ældre. Det er noget, som møjsommeligt er bygget op gennem generationer, og det er her, kommunerne bruger allerflest ressourcer," siger Peter Rahbæk Juel til Altinget.
Han er bange for, at opbakningen til velfærdsstaten svinder, hvis kvaliteten bliver for lav. Ikke mindst fra den middelklasse, som betaler størstedelen af gildet og har råd til alternativer.
Ifølge Peter Rahbæk Juel er risikoen for, at kvaliteten bliver for lav overhængende – især set i lyset af, at et igangværende babyboom og den stadig voksende andel af ældre i befolkningen uvægerligt vil betyde, at der de kommende år vil være behov for stadig mere hjælp og pleje fra det offentlige.
I Odense alene lyder stigningen i antallet af ældre over 75 år frem mod 2030 på cirka 4.900 flere, hvilket svarer til en stigning på knap 32 procent.
"Det betyder jo alt andet lige, at alle, der arbejder på ældreområdet, skal løbe en tredjedel hurtigere, end de gør i dag. Det er simpel matematik. Men det kan de ikke. Det er helt umuligt, fordi systemet allerede nu er så presset," siger Peter Rahbæk Juel.
Også på børneområdet risikerer man ifølge borgmesteren at skære båndet over til den model, vi kender. Normeringen er mange steder så lav, at der ikke kan komme flere børn ind, uden at målet med dagtilbud bliver et grundlæggende andet.
"Så kommer vi endnu længere ud af aksen mellem udvikling og opbevaring i retning mod mere ren opbevaring, og så er det bare et grundlæggende andet system, vi har," siger Peter Rahbæk Juel og fastslå:
"Bliver de her samfundskontrakter revet over, så må man også politisk være klar til at sige, at det er et andet velfærdssamfund, man får, end det, vi har kendt indtil i dag. Og så må man tage det som udgangspunkt."
Task force skal redde Odenses velfærd
Der bliver ifølge kommunens udregninger brug for en ekstra halv milliard kroner over de næste 10 år, hvis det nuværende velfærdsniveau skal leveres til det stigende antal børn og ældre i Odense. Der vil alene mangle 300 mio. kr. over de næste 10 år, hvis serviceniveauet til skoler, daginstitutioner og sundhedspleje skal fastholdes på det nuværende niveau. Frem mod 2028 vil der være 2700 flere små Odense-børn mellem 0 og 5 år og - især i periodens sidste år - op til 800 flere børn med brug for skolegang.
Kommunen har netop nedsat en task force, som skal komme med forslag til, hvordan man kan redde kommunens velfærd frem mod 2030.
”Politikerne er begyndt at gruble over, hvordan søren de skal få enderne til at nå sammen i et samfund med mange flere gamle og også flere børn. For mig er det er en interessant opgave, fordi jeg har en vis erfaring i at få stukket et problem i hænderne, finde ud af, hvad der er op og ned og give bud på, hvad der kan gøres. Og her er det ekstra interessant, fordi vi kommer helt ind ad døren der, hvor velfærden foregår: I en kommune”, sagde tidligere direktør i SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Jørgen Søndergaard til Fyens Stifttidende i marts måned. Han udgør sammen med tidligere formand i Kvinfo Nina Gros formandsskabet i task forcen.
”Sådan en vigtig opgave skal man tage på sig. Jeg altid haft en kæmpe interesse for velfærdssamfundet, og den udfordring, vi står over for, kommer til at få afgørende betydning for vores samfund”, udtaler Nina Gros.
Task forcen har ifølge kommissoriet 13 uger til at afslutte sit arbejde og skal inden sommerferien lægge løsningsforslag og anbefalinger i hænderne på politikerne.
