ITU har mobberekord blandt danske universiteter

IT-Universitetet har tre institutter. To af de tre institutter har ifølge deres seneste APV større problemer med mobning end nogen andre institutter på de otte danske universiteter.

Det fremgår af en aktindsigt, som Magisterbladet har fået i de seneste APV’er på de otte danske universiteter.



22 procent af medarbejderne på “Institut A” på IT-Universitetet svarer, at de “af og til” eller hyppigere er blevet mobbet inden for de seneste 12 måneder. 16 procent svarer det samme på “Institut B”. Det fremgår af APV’er fra 2017, som IT-Universitetet har anonymiseret på enhedsniveau af hensyn til en intern aftale om publicering af resultaterne.

På Institut B svarer 88 procent desuden, at de har talt med nogen på arbejdspladsen om problemet, samtidig med at 88 procent svarer, at de ikke føler, at der er blevet taget hånd om problemet.

Når eksempelvis 22 procent på et institut i en APV svarer, at de er blevet mobbet, så er der ingen tvivl om, at der er problemer, som man bør tage hånd om. Det siger flere arbejdsmiljøeksperter, som Magisterbladet har talt med.

En af dem er Henrik Lund, lektor ved Center for Arbejdslivsforskning på Roskilde Universitet.

“22 procent lyder helt vildt. Så højt et tal har jeg aldrig hørt om før”, siger han.

IT-Universitetets rektor, Mads Tofte, var efter eget udsagn ved at falde ned af stolen, da han så de høje tal.

“Tallene er påfaldende. Det er vi fuldstændig enige i. Vi har prøvet at finde ud af, hvad det handler om, men der er vi desværre kommet lidt til kort. Vi fandt et enkelt konkret eksempel, hvor der var samarbejdsproblemer mellem nogle medarbejdere og en måske lidt for hård tone, og det tog vi fat i”, siger han.

Han mener, at universitetet har lært to vigtige ting af data fra APV’en.

“For det første: Ikke alle, der har oplevet mobning, har talt med andre om det. For det andet: Selv blandt dem, der har talt med andre om det, er det ikke alle, der oplever, at der er blevet fulgt op. Ingen af delene er godt”, siger han.

Som reaktion har IT-Universitetet indført en mobbepolitik, hvori det skrives, at uanset om man er den, det går ud over, eller er vidne, så forventes det, at man gør noget. IT-Universitetet skriver, hvem man skal gå til, og placerer et ansvar for, hvem der skal følge op.

Magisterbladet har også talt med den nyligt afgåede DM-tillidsrepræsentant på universitetet, Stine Gotved, og arbejdsmiljørepræsentant på instituttet Digital Design, Christina Neumayer. Her er meldingen den samme: De underkender ikke problemet med mobning, men de har svært ved at sætte fingeren på, hvad problemet helt præcis skyldes.


“IT-Universitetet er en meget multikulturel arbejdsplads, så derfor opstår misforståelserne måske nemmere her end på andre universiteter”, siger arbejdsmiljørepræsentant på ITU, Christina Neumayer. Foto: Lars Bech

“De konkrete cases, jeg kender til, dem må jeg ikke udtale mig om – det er fortroligt. Overordnet tror jeg dog, at det ofte handler om misforståelser. IT-Universitetet er en meget multikulturel arbejdsplads, så derfor opstår misforståelserne måske nemmere her end på andre universiteter. Men det er kun et gæt”, fortæller Christina Neumayer.

Mads Tofte og Christina Neu­mayer gætter også på, at ændringer i strukturen på universitetet har haft en betydning. IT-Universitetet gik fra at have ét institut til at have tre.

“Det gav en masse utryghed på lige præcis det tidspunkt, hvor vi sendte APV’erne ud. Der var medarbejdere, der oplevede forandringerne som ubehagelige. Om det så har fået nogen til at sætte hak ved mobning, det ved jeg ikke. Det forbliver gætværk”, fortæller Mads Tofte.

Mobbeproblemet
Henrik Lund har selv været med til at behandle APV’er på Roskilde Universitet. Han ved derfor af egen erfaring, at det er en svær opgave at finde ud af, hvad APV-svar om krænkelser helt præcist handler om.

“Desværre kan det ende med, at det er den krænkede, der må forlade arbejdspladen. Derfor er det også svært at stå frem og sige, at man for eksempel er blevet mobbet. Det kræver, at man skaber gode tillidsrelationer i organisationen, så man får det frem ad den vej. Og det er hårdt arbejde”, siger han.

Ofte handler mobning på universiteter dog om den store konkurrence, der er om alt fra bevillinger til ansættelser.

“Du kan fremme dig selv ved at ødelægge andre”, forklarer Henrik Lund.

Forsker ved Psykologi på Københavns Universitet Mille Mortensen har i flere år analyseret og undersøgt mobning på arbejdspladser. Hun fortæller, at misforståelser som dem, Christina Neumayer nævner, er en udbredt årsag til, at man kan opleve sig mobbet.

“Humor i form af eksempelvis ironi og sarkasme kan være vanskeligt at tolke og forstå. Ikke kun i internationale miljøer. De fleste kender det med at få en hård kommentar og efterfølgende bruge tid på at spekulere over, om det var ment for sjov, eller om det dækkede over et skjult budskab – fx en kritik af arbejdet. Hvis denne form for kommentarer bliver til en generel omgangsform, som medlemmerne i arbejdsfællesskabet ikke oplever at kunne sige fra over for og få stoppet, er der tale om mobning”, siger hun.

En løsning på problemet?
Der eksisterer altså kun kvalificerede gæt fra både eksperternes og IT-Universitetets side om, hvad mobningen kan skyldes. Og det er ikke godt nok arbejde af universitetet ifølge Søren Bjerregaard Kjær, arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Magisterforening.

“Når der er tale om så høje tal for mobning i en APV, så bør man som universitetsledelse ligge søvnløs, indtil man har fundet ud af, hvad det skyldes. Man bør sige, at den usikkerhed kan man ikke leve med, det er ikke en mulighed”, fortæller han.

Han anerkender, at det er en svær opgave at finde frem til kernen af et mobbeproblem, men hvis man ikke kan løfte den selv, så bør man alliere sig med nogen udefra. Det har IT-Universitetet ikke gjort.

“Giver det heller ikke noget, så må man arbejde med at skabe forbedringer ud fra de antagelser, man har om, hvad udfordringerne i arbejdsmiljøet er, og så løbende måle, om problemet bliver løst. Og hjælper det ikke, så må man justere sine antagelser og sine indsatser”, siger Søren Bjerregaard Kjær.

IT-Universitetet nedsatte ikke en ekstern, men derimod en intern arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra instituttet Digital Design for at finde ud af, hvad problemet skyldtes.

“Gruppen konkluderede, at der manglede en definition af, hvad mobning er, og anvisninger på, hvor man skal gå hen, hvis man bliver udsat for mobning. Det har vi i samarbejds- og sikkerhedsudvalget adresseret ved at indføre en mobbepolitik”, siger Mads Tofte.

Der er ingen planer om at følge op på, om politikken, der blev indført i starten af oktober, har en effekt, før næste APV.

“Vi vil selvfølgelig interessere os særligt for sager om mobning, nu hvor vi har indført en ny politik. Vi vil handle, hvis vi ser nogle konkrete sager. Men næste gang vi gennemfører en rundspørge om mobning, bliver næste gang vi gennemfører en APV”, fortæller rektor.

Det er ikke godt nok, mener Søren Bjerregaard Kjær.

“De er nødt til at interessere sig både for konsekvenserne af mobning og for, hvad det er, der er galt i det sociale og organisatoriske arbejdsmiljø, som gør, at det opstår. Ellers tager man ikke fat om roden på problemerne. Og så er de nødt til at følge udviklingen mere tæt end frekvensen af APV’en”, siger han.

Man behøver ikke at gennemføre en APV hyppigere end hvert tredje år, og det er altså for lang tid at vente i uvished, mener han.

“Hvis de først der ser, om det er løst, så tager de ikke problemet alvorligt nok. Hvis de mener, at de har løst problemet, så er det jo bare med at spørge medarbejderne, og så kan de sove trygt igen, hvis det viser sig, at de har ret”, siger han.

Mads Tofte afviser den kritik.

“Vi regner med at gennemføre en APV igen i 2019, hvilket jeg synes passer godt med, at der skal gå lidt tid, efter at vi har indført mobbepolitikken, før vi meningsfuldt kan måle på effekten af den”, fortæller han.

Mobbepolitikken
Søren Bjerregaard Kjær er også skeptisk over for, hvor effektiv en mobbepolitik vil være.

“Den kan være god i forhold til at forebygge og til at lægge retningslinjer for, hvordan arbejdspladsen vil håndtere tilfælde, når de opstår. Men en politik alene tager jo ikke hånd om de problemer, der tilsyneladende allerede er i selve arbejdsmiljøet”, siger han.

Mille Mortensen mener heller ikke, at en mobbepolitik i sig selv kan løse ret meget.

“Det er et godt signal at sende, men når det er sagt, så kommer sådan en politik også hurtigt til bare at ligge og samle støv på intra eller en bogreol”, siger hun.

Mads Tofte anerkender, at det er en fare ved politikker, men han tror alligevel på, at mobbepolitikken vil gøre en forskel.

“Der har været usikkerhed om, hvad man kunne gøre som medarbejder, og det tror jeg, at den vil kunne afhjælpe”, siger han.

Christina Neumayer oplever, at medarbejderne har taget godt imod politikken, og at mobning nu i højere grad er noget, man taler om. Samtalen er vigtig at have, mener Mads Tofte.

“Det, at man taler om emnet, er med til at fjerne det som tabu. Vi er blevet bedre rustet med mobbepolitikken. For medarbejdernes vedkommende er der nu et sted, hvor de kan slå op, hvis de oplever mobning. Det var der ikke, da vi sendte APV’en ud”, siger han.

Han afviser også, at IT-Universitetet ikke har gjort sit arbejde godt nok med hensyn til at opklare, hvad problemet skyldes.

“Jeg synes, at vi har gjort det, man kan forvente i forhold til en APV. Nemlig at tale med medarbejderne om, hvad det er, det handler om”, fortæller han.