Dansk Magisterforening

TR'er om OK18: Aftale om plustid er ikke "klar sejr" til arbejdsgiverne

© Troels Kølln

Del artikel:

Med OK18 kan arbejdsgivere i staten indgå aftaler om en 42 timers arbejdsuge. Men muligheden findes allerede, og den bliver ikke brugt, lyder det fra tillidsrepræsentanter.

En lønramme på over 8 pct., en afskaffelse af privatlønsværnet og sikring af frokostpausen i overenskomsten. Det lyder godt, og ifølge flere historier i medierne måske også for godt. Ifølge Avisen.dk er den ”hemmelige spisepause-pris” nye og mere fleksible arbejdstidsregler. Konkret er der tale om en bestemmelse om, at arbejdsgiver uden om de faglige organisationer fremover kan indgå aftaler med de ansatte om en arbejdstid på op til 42 timer om ugen. Hidtil har tillidsrepræsentanten skullet give deres accept af de såkaldte plustidsaftaler.

Professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Henning Jørgensen ser aftalen om plustid som en "klar sejr" til arbejdsgiverne og vurderer, at den nye aftale vil føre til, at flere offentligt ansatte får en 42-timers arbejdsuge.

Flere tillidsrepræsentanter, som Akademikerbladet.dk har talt med, peger imidlertid på, at bestemmelsen allerede i dag findes på en lang række arbejdspladser – og at den stor set ikke bliver brugt.

I Fødevarestyrelsen har det i kraft af en såkaldt iværksættelsesaftale siden 2010 været muligt at indgå aftaler om såkaldt plustid uden fagforeningernes godkendelse, men DM-tillidsrepræsentant Rasmus Normann Nielsen skal grave dybt i sin hukommelse for at komme i tanke om et faktisk eksempel på, at muligheden er blevet brugt.

”Plustid bliver generelt ikke brugt. Umiddelbart kan jeg kun komme i tanke om et enkelt eksempel, men jeg faktisk er ikke helt sikker”, siger Rasmus Normann Nielsen, der er TR for ca. 50 akademikere.

Heller ikke blandt ca. 220 akademikere i Slots- og Kulturstyrelsen er plustid udbredt, oplyser DM-tillidsrepræsentant Vibeke Skov Larsen. Hun har af samme grund svært ved at se, at udvidelsen af ordningen er en sejr for de statslige arbejdsgivere.

”Muligheden har jo ligget der i årevis. Og det er jo ikke en ordning, der har vundet vanvittig stor udbredelse. Så vidt jeg ved, har vi ikke nogen på plustid, men jeg har ikke undersøgt det”.

Sammen melding lyder fra fællestillidsrepræsentant på Københavns Universitet (KU), Signe Møller Johansen. Hun peger på, at special- og chefkonsulenter allerede i dag kan indgå aftale om en arbejdsuge på over 37 timer, men heller ikke på KU har ordningen vundet udbredelse.  

”Mit indtryk er, at ordningen i dag ikke rigtig bliver brugt, i hvert fald ikke på universitetet. Jeg har ikke hørt om en eneste aftale om plustid, der er indgået med en administrativt ansat akademisk på KU”, siger Signe Møller Johansen.

Når plustid ikke er udbredt på KU, kan det hænge sammen med, at størstedelen af universitetets videnskabelige personale formentlig allerede arbejder mere end 37 timer, vurderer hun.

”Og derfor bliver det måske heller ikke brugt for de administrative ansatte, fordi man tænker, at hvis man først får åbnet op for, at de kan få løn for 42 timer, ja så bør de fleste forskere også få det”, siger hun.

Men selvom ordningen i praksis indtil videre ingen betydning har haft for special- og chefkonsulenterne, kan Signe Møller Johansen sagtens få øje på de principielle problemer i at udvide plusstidsordningen, så den fremover gælder alle  ansatte under AC-overenskomsten.

”Det er et område, jeg er ret skeptisk overfor. Det kan selvfølgelig være positivt, at man har selvbestemmelse og indflydelse på sin egen arbejdstid, hvis det er en reel selvbestemmelse. Men min bekymring er, at man bruger ordningen til at skrue arbejdstiden mærkbart op for akademikere”, siger Signe Møller Johansen.

Hun frygter, at ordningen kan komme i brug i situationer, hvor det reelle behov i virkeligheden handler om at prioritere mellem arbejdsopgaverne.

”Her kan den nemme løsning være, at så skruer man bare op for arbejdstiden. Men det er jo ikke godt for arbejdsmiljøet”.

”Samtidig er der en fare for at plustid giver anledning til, at der opstår et A-hold og et B-hold. Altså at alle de spændende opgaver og de bedste muligheder for lønudvikling, går til dem, der vil arbejde meget”, siger hun.