Tillidsrepræsentanter om OK18: Klart bestået med plads til forbedringer

En lønramme på 8,1 procent, en afskaffelse af privatlønsværnet og sikring af frokostpausen i overenskomsten. Det lyder godt, og flere tillidsrepræsentanter, som DM Offentlig har talt med, vurderer da også, at lønmodtagernes forhandlere står tilbage med det bedst mulige resultat af OK18.

For med Sophie Løhdes udmeldinger i december om, at de offentlige ansatte på tre år har fået 18 mia. kr. for meget i løn, at den betalte frokostpause (svarende til 7,5 procent af lønnen) var at sammenligne med en gratis frugtordning, og at statsansatte senest i 2025 selv skal forhandle 50 procent af deres løn, var der ikke tale om et forhandlingsoplæg, men snarere et ”grundskud mod den danske model”, som CFU-formand Flemming Vinthers respons lød.

Og alligevel stod Løhde og Vinter med store smil og champagneglas i hænderne, da også forhandlingerne på statens område var på plads.

Vibeke skov Larsen, specialkonsulent og en af flere tillidsrepræsentanter for ca. 220 akademikere i Slots- og Kulturstyrelsen er overordentlig tilfreds med resultatet.

”Jeg synes, resultatet blev rigtig godt. Det blev bedre end forventet, og det tilskriver jeg musketereden. Her tænker jeg på, at vi har fået generelle lønstigninger på 6 procent, men også de midler der bliver afsat til andre tiltag. Fx er det en rigtig god ide at løfte lønnen for elever i staten”, siger hun.

Hun er også ganske godt tilfreds med, at frokostpausen blev skrevet ind i overenskomsten.

”Jeg ved ikke, hvor meget frokostpausen kostede, for noget kostede det jo, men jeg synes, det er et godt resultat. Jeg tror ikke, det kunne blive bedre”, lyder det fra Vibeke Skov Larsen.

At prisen for frokostpausen netop ikke fremgår af aftalen, generer omvendt Stefanie Bondy Jørgensen, en af tre tillidsrepræsentanter for 178 akademikere i Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

”En del kolleger spekulerer over, hvad vi egentlig har betalt for den, men svaret blæser jo i vinden. Selvfølgelig er det en del af en pakke og på den måde ikke en en-til-en-afregning, men noget må man jo alligevel have givet, og det ville man normalt tage stilling til i en urafstemning”.

”Er det fx rimeligt, at vi betaler for frokostpausen frem for at få mere barsel til fædre, eller kunne vi have undgået en ny plustidsaftale. Men det er jo nu svært at have en mening om”, siger hun.

Uklarheder i aftalen får hun også øje på, når det gælder udligningstillægget for udflytninger.

”Hvad betyder det egentlig for akademikere i staten. Det står inden steder, så jeg synes, det er et meget spinkelt grundlag at have en mening om, når man alene ser på det papir, der ligger”, siger Stefanie Bondy Jørgensen.

Små skridt mod mere individualisering: Plustid
Mens spørgsmålet om løn ikke interesserer hende ”forfærdeligt meget” er hun dog glad for, at Sophie Løhdes krav om mere individuel løndannelse ikke blev til noget. Det ville være en katastrofe for arbejdsmiljøet og sammenhængskraften på arbejdspladserne, hvis op mod halvdelen af lønnen skulle forhandles individuelt, mener hun.

”Så det er godt, at det nuværende system er bibeholdt, men alle Moderniseringsstyrelsen angreb på vores etablerede rettigheder sidder stadig i kroppen. Så på den måde er jublen begrænset. Ikke fordi jeg ikke synes resultatet er godt, men fordi jeg fortsat er ærgerlig over, at jeg skal synes, det er godt”, lyder det fra Stefanie Bondy Jørgensen.

Ifølge flere medier var prisen for frokostpausen en bestemmelse i forliget om, at arbejdsgiverne uden om de faglige organisationer fremover kan indgå aftaler med de ansatte om en arbejdstid på op til 42 timer om ugen. Hidtil har tillidsrepræsentanterne kunnet sige nej.

Professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Henning Jørgensen, har kaldt denne del af aftalen for en ”klar sejr” for arbejdsgiverne, og han vurderer, at flere offentligt ansatte på den baggrund kan se frem til en 42-timers arbejdsuge.

Tillidsrepræsentanterne, som DM Offentlig har talt med, peger imidlertid på, at bestemmelsen allerede i dag findes på en lang række arbejdspladser – og at den stor set ikke bliver brugt.

I Fødevarestyrelsen har det siden 2010 været muligt at indgå aftaler om såkaldt plustid uden fagforeningernes godkendelse, men DM-tillidsrepræsentant Rasmus Normann Nielsen skal grave dybt i sin hukommelse for at komme i tanke om et faktisk eksempel på, at muligheden er blevet brugt.

”Plustid bliver generelt ikke brugt. Umiddelbart kan jeg kun komme i tanke om et enkelt eksempel, men jeg faktisk er ikke helt sikker”, siger Rasmus Normann Nielsen, der er TR for ca. 50 akademikere.

Heller i Slots- og Kulturstyrelsen er plustid udbredt, oplyser Vibeke Skov Larsen. Hun har af samme grund svært ved at se, at udvidelsen af ordningen er en sejr for de statslige arbejdsgivere.

”Muligheden har jo ligget der i årevis. Og det er jo ikke en ordning, der har vundet vanvittig stor udbredelse. Så vidt jeg ved, har vi ikke nogen på plustid, men jeg har ikke undersøgt det”.

Sammen lyder melding fra fællestillidsrepræsentant på Københavns Universitet (KU), Signe Møller Johansen. Special- og chefkonsulenter har længe kunnet indgå aftaler om en arbejdsuge på over 37 timer, men heller ikke på KU har ordningen vundet udbredelse.

Når plustid ikke er udbredt på KU, kan det dog hænge sammen med, at størstedelen af universitetets videnskabelige personale formentlig allerede arbejder mere end 37 timer, vurderer hun.

”Og derfor bliver det måske heller ikke brugt for det administrative ansatte, fordi man tænker, at hvis man først får åbnet op for, at de kan få løn for 42 timer, ja så bør de fleste forskere også få det”, siger hun.

Men selvom ordningen i praksis ikke er blevet brugt, er Signe Møller Johansen ikke ovenud begejstret for, at den fremover også gælder de øvrige ansatte under AC-overenskomsten.

”Det er et område, jeg er ret skeptisk overfor. Det kan selvfølgelig være positivt, at man have selvbestemmelse og indflydelse på sin egen arbejdstid, hvis det er en reel selvbestemmelse. Men min bekymring er, at man bruger ordningen til at skrue arbejdstiden mærkbart op for akademikere”, siger Signe Møller Johansen.

Et andet lille skridt: Løn
Hun er også skeptisk overfor aftalens bestemmelse om, at ledelser lokalt ydermere kan oprette special- og chefkonsulentstillinger uden at inddrage tillidsrepræsentationer eller fagforeninger. Og endda forhandle indplacering og tillæg uden om tillidsrepræsentanten.

”Så det er den samme tendens. Vi havde før en stopknap, hvis indplacering eller løn var helt forkert i forhold til resten af medarbejderne og arbejdspladsen. Den stopknap har vi mistet” påpeger Signe Møller Johansen.

”Tillidsrepræsentanten er jo med til at kvalitetssikre, at lønnen på tværs af medarbejderne på arbejdspladsen giver mening. Fx at funktionstillæggene hænger sammen, eller at kvalifikationstillæg er af en vis størrelse. Og at alle så vidt muligt har de samme udviklingsmuligheder. Her er jeg da lidt spændt på, hvilken betydning det får”.

Selvom de nye vilkår for lønforhandlinger umiddelbart kan lyde som en pænt stor indrømmelse fra fagforeningerne, hører det dog med, at tillidsrepræsentanterne fortsat gerne må forhandle på kollegernes vegne. 

Og ifølge Stefanie Bondy Jørgensen bør de ansatte tænke sig grundigt om, før de giver afkald på tillidsrepræsentantens hjælp.

”Det har ikke givet bedre resultater på løn, at man åbnede op for individuelle forhandlinger på statens område. Mest bare nye frustrationer, hvor folk pludselig opdager, at der ingen forhandling er, men et løndiktat, hvor vi tidligere kunne forhandle kollektivt”, siger hun.

Ny stillingskategori kan trykke løn
KU’s fællestillidsrepræsentant for de administrative ansatte akademikere er mere positiv, når det drejer sig om oprettelsen af en ny stillingskategori: Chefkonsulenter med personaleansvar. Samtidig bliver chefkonsulenter uden personaleansvar omdøbt til ”seniorkonsulenter”.

”Det er jeg sådan set positiv overfor. På KU har vi i TAP-gruppen været optaget af, hvad der er klare karriereveje for TAP. Vi oplever, at mange i de nederste ledelseslag er chefkonsulenter, hvilket betyder, at det som fx specialist eller faglig leder uden personaleansvar er for svært at blive chefkonsulent”, siger Signe Møller Johansen.

Det ændrer sig forhåbentligt nu. Alligevel er tiltaget ikke uproblematisk vurderer hun.

”Man kan godt frygte, at den nye stillingskategori kan bruges til at trykke lønnen ned. Altså at den nye chefkonsulentstilling med personaleansvar kan bremse specialkonsulenternes og seniorkonsulenternes lønudvikling”, siger Signe Møller Johansen. 

Læs mere i DM Offentlig.