Storkonflikt truer – 2018 kan blive historisk

Hvis vi skal følge historiens gang, så står vi over for en storkonflikt på det danske arbejdsmarked. Siden 1930’erne har der nemlig cirka hvert tiende år været konflikt i Danmark. 

Den sidste store strejke var i 2008, hvor 75.000 pædagoger og sundhedspersonale nedlagde arbejdet.

Inden april 2018 skal der landes en ny overenskomst for de offentligt ansatte, men udsigten til en ny aftale mellem arbejdsgivere og arbejdstagere er ikke god.

“Der er trukket hårdere fronter op mellem parterne, end vi har set i meget lang tid, så risikoen for konflikt er ganske stor”, siger professor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Henning Jørgensen. 

LÆS OGSÅ: Her er de store danske arbejdskampe gennem tiden

At fronterne er trukket så hårdt op, er der ifølge ham flere grunde til. På det statslige område har lønmodtagernes forhandlingsfællesskab CFU opsagt samarbejdet med arbejdsgiversiden i Moderniseringsstyrelsen, fordi styrelsen giver udtryk for at ville bruge overenskomsten som et redskab til at styre de offentlige udgifter.

“Klimaet er desuden blevet forværret af, at Moderniseringsstyrelsen har opfordret de statslige ledere til at sige nej til betalt frokostpause som en overenskomstmæssigt sikret ret. Det sker nu pludselig, på trods af at vi ved, at den ret har været en del af OK”, siger Henning Jørgensen.

På det kommunale område er et af de mest centrale spørgsmål, at lærerne ønsker bestemmelser om arbejdstid tilbage som en del af overenskomsten, mens KL ikke ønsker ændringer i de arbejdstidsregler, der blev fastsat ved lovindgrebet i 2013.   

Lærernes formand, Anders Bondo, har derfor accepteret, at ligeløn bliver en del af fagforeningernes konfliktudløsende krav, mod at lærernes arbejdstidsspørgsmål også bliver det. Det har Bondo ellers tidligere modsat sig, forklarer Henning Jørgensen:

“Det betyder, at ligelønskravet kommer ind igen som et af kravene i overenskomstforhandlingerne. Det har vi ikke set siden 2008, og dengang førte det jo til konflikt”.

Mulige lønstigninger kan blive udhulet
I optakt til OK-forhandlingerne markerer parterne sig dog ofte meget skarpt, forklarer Mikkel Mailand, som er arbejdsmarkedsforsker på FAOS på Københavns Universitet.

“Det ser man aktuelt med arbejdstagernes udmeldinger om, at sikringen af den betalte frokostpause fremadrettet er fundamental for at kunne indgå en overenskomst. Men det, der kan se meget vanskeligt ud nu, kan nogle gange godt blive løst alligevel ad forhandlingens vej”, siger Mikkel Mailand.

Lønmodtagerne virker da også stålsatte. Det er således “meget, meget svært at forestille sig en ny OK 18 stemt hjem”, uden at spørgsmålet om retten til den betalte frokostpause er endeligt afklaret. Det udtalte chefforhandler for de offentligt ansatte Flemming Vinther tilbage i november måned til akademikerbladet.dk.

Forsvinder den ret, vil det da heller ikke bare betyde merarbejde uden betaling. Accepterer fagbevægelsen, at den betalte frokostpause ses som kutyme og ikke en ret, så kan mulige lønstigninger fremover blive udhulet. Får lønmodtagerne forhandlet en lønstigning på fx fire procent hjem, mens arbejdsgiverne fjerner en betalt frokost til en værdi på seks procent af lønnen, så er resultatet i overenskomsten således pludselig intet værd.

Sensationelt: Arbejdsgivere vil opsige den danske model
Om de statsansattes frygt for, at den betalte frokostpause fjernes, sagde minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) dog i starten af december måned til Berlingske:

“Vi kommer ikke til at møde op med noget krav, ønske eller en plan om at fjerne frokostpausen. Færdig, punktum”.

Men den udmelding betyder ikke, at den betalte frokostpause er fredet, forklarer Henning Jørgensen.

“Jeg tolker den udmelding som, at frokostpausen bare ikke er et krav, som ifølge ministeren skal fremføres ved overenskomstforhandlingerne, men at det er noget, som den lokale leder i staten fremover skal håndtere decentralt”, siger professoren.

Sophie Løhde ønsker desuden, at de 180.000 statsansatte skal acceptere, at en langt større andel af lønnen fremover forhandles lokalt på de enkelte arbejdspladser frem for gennem centrale overenskomster.

“Det bør der reageres meget kraftigt på fra de danske fagforeninger. Det er første gang siden 1899, at vi ser, at arbejdsgiverne ønsker individuelle lønforhandlinger, og at de vil væk fra den danske model med kollektive forhandlinger. Det er jo sensationelt”, siger Henning Jørgensen.

Tre store knaster – ­musketered kan blive afgørende
Ud over diskussionen om den betalte frokostpause og lærerarbejdstidsspørgsmålet er en tredje afgørende knast til OK-forhandlingerne privatlønsværnet, som blev aftalt i 2015. Det skal skabe parallelitet mellem lønudviklingen i den offentlige og private sektor.

Sophie Løhde stiller krav om, at man i den forestående overenskomstperiode lukker det løngab på plus 1,6 procent til offentligt ansatte, der er opstået siden 2008.

“Da den offentlige sektor er løbet foran den private, har de statslige lønmodtagere nok fortrudt at indgå en aftale om matematikken i den ordning, og nu ønsker man dette privatlønsværn væk i de kommende forhandlinger. Men arbejdsgiverne virker lige så stålsatte på at bevare det”, siger FAOS-forsker Mikkel Mailand.

Formand for FOA Dennis Kristensen var dybt impliceret i strejken i 2008, hvor 75.000 offentlige ansatte strejkede. Heriblandt op til 15 procent af FOA’s medlemmer.

Han forklarer, at en kommende konflikt kan blive meget forskellig fra konflikten i 2008. Modsat dengang, hvor strejken ikke var særligt godt koordineret mellem de medvirkende faglige forbund, så er der denne gang indgået en musketered mellem fagforbundene.

“Den ed omfatter både generelle lønstigninger og ret til betalt frokostpause. Alle har noget på spil denne gang. Havde vi indgået den samme pagt i 2008, så tror jeg, vi havde fået et langt mere markant resultat på hovedtemaet ligeløn”, siger Dennis Kristensen.

Han forklarer, at KL efter konflikten i 2008 vil møde fremtidige strejkevarsler med lockoutvarsel på samme område.

“Det handler om enten forlig for alle eller storkonflikt – mere end det vel nogensinde før har gjort i den offentlige sektors historie”, siger FOA’s formand.

Henning Jørgensen forklarer, at usikkerheden i regeringens samarbejde udgør en ekstra dimension op til OK-forhandlingerne. For partierne i regeringen er dybt splittede, og et valg kan stå for døren.

“Så vil man jo ikke have alle de offentligt ansatte imod sig, for så bliver regeringen ikke genvalgt. Det kan få betydning i udfaldet af en konflikt”.