Kender du typen? Den glade akademiker

Vækkeuret ringer. De tre børn sover endnu, men cand.mag. Nana Maria Lacor er vågen, og med hovedet på puden tjekker hun sine mails. 

“Jeg kigger lige, om der ligger mails, jeg skal tage stilling til, når jeg kommer ind på arbejde. Som regel er der ikke nogen, for folk er søde til først at skrive efter kl. otte. Men det er rart at være forberedt”, fortæller hun.

Så vågner børnene på seks, 14 og 16 år, og dagen er godt i gang for den 44-årige børne- og ungekulturkonsulent i Odense Kommune. Hendes svar i en undersøgelse blandt medlemmer af Dansk Magisterforening viser, at hun er prototypen på “den glade vidensarbejder”, en titel, man kan give hovedparten af medlemmerne. 75 procent er tilfredse eller meget tilfredse med den kvalitet, de leverer på jobbet. Lige så mange – 74 procent – er tilfredse eller meget tilfredse med jobbet som helhed.

Undersøgelsen viser samtidig, at fagbevægelsens krav om otte timers arbejde, otte timers hvile og otte timers søvn er enten glemt eller forkastet. Arbejdsmails er noget, tre ud af fire – 74 procent – sender altid, ofte eller sommetider, når de har fri. Og de gør det, selv om arbejdsgiveren ikke forventer det. Det gør kun 13 procent af cheferne ifølge medlemmerne. For Nana Maria Lacor er det naturligt at tænke på arbejdet i fritiden, som 68 procent gør.

“Arbejdet er blevet en del af min person. Det hænger meget sammen med min identitet og giver mig mening, og det er jeg superglad for”, siger hun, der i mange år har været aktiv i det kulturliv, hun beskæftiger sig med på jobbet.

Som for de fleste – 76 procent – er hendes frokostpause ikke isoleret fra resten af arbejdsdagen. Der snakkes ofte arbejde, og når der er travlt – som op til den årlige fejring af H.C. Andersens fødselsdag – indtages måltidet af og til over tastaturet.

Bytter arbejde med muligheder
Den hverdag og tilfredshed, som flertallet af Dansk Magisterforenings medlemmer beskriver, kommer ikke bag på ph.d. og ekstern lektor på CBS Anders Raastrup Kristensen. Lige nu er han personligt vældig tilfreds, fordi han endelig har adgang til at tale om de positive aspekter af det grænseløse arbejde, som han har forsket i. De fleste henvendelser handler om de negative konsekvenser, når arbejde og fritid flyder sammen.

“Der er en gruppe, der er presset, og nogle, der er gået ned med stress, og det skal man selvfølgelig tage meget alvorligt. Men de fleste trives med det grænseløse arbejde”, siger han og peger på, at akademikerne selv kan få en “enorm tilfredshed og fleksibilitet” ud af at være fleksible, ansvarsbevidste og selvkørende. Otte ud af ti bestemmer for eksempel selv, hvornår de holder ferie, ifølge Dansk Magisterforenings undersøgelse. Næsten syv ud af ti bestemmer, hvornår de lægger deres arbejdstimer. Det er der mange andre, der ikke kan, fordi de følger vagtplaner eller har fast arbejdstid.

“Jeg har selv haft den fordom, at det ikke er godt, at arbejdet fylder stort set alt, når jeg som forsker har været ude til fokusgruppeinterview. Men så har jeg fået at vide, at det “gør os ikke noget”. For eksempel nævnte nogle, at de drømmer om deres arbejde, og jeg tænkte: “Pyha, så er der jo ikke andet tilbage”. Men det, syntes de, var fint nok. De gik mere op i at huske at skrive drømmen ned, så de kunne få glæde af den næste dag”, siger Anders Raastrup Kristensen.

Den gamle marxistiske tankegang om, at arbejdsgiverne udbytter lønmodtagerne, anerkender de fleste vidensarbejdere i dag. De ved, at arbejdsgiverne tjener på deres fleksibilitet. Men de ser samtidig sig selv som nogle, der bytter arbejdskraft med personlige muligheder. På den måde øger de deres værdi og potentiale, så de kan blive headhuntet, avancere til chef eller få drømmejobbet. I den proces kan de blive en slags “selvudbyttere”, påpeger Anders Raastrup Kristensen og tilføjer:

“Folk vil gerne holde alle muligheder åbne, og det bliver de stressede over nogle gange”.

Omkostningen er aldrig at have fri
Når Nana Maria Lacor om eftermiddagen forlader det hvidkalkede slot i Kongens Have, hvor kulturforvaltningen har hjemme, lukker hun ikke ned for arbejdsrelaterede opkald. Det kan godt være, at hun lader være med at svare, hvis hun ikke genkender nummeret eller er optaget af børnene. Men det er længe siden, hun havde to telefoner – én til arbejde og én til privatlivet.

“Jeg gad ikke slæbe rundt på to telefoner. Jeg tænkte, at det kunne jeg sagtens styre. Jeg er fraskilt, så jeg kan arbejde igennem hver anden uge, og hver anden uge bliver børnene prioriteret. Dér tager jeg ikke telefonen efter arbejde. Det er ikke svært for mig at sige til og fra, og det er en vigtig forudsætning for, at jeg trives”, siger hun.

Det er rigtig positivt, at akademikere er nysgerrige, glade for det, de laver, og fagligt stolte. Men med til karakteristikken hører også, at de ikke kan sige: “Nu er det nok”, mener Mette Frobenius, der selv skal zappe mellem mange kanaler som radiovært, komiker, foredragsholder og erhvervsjurist.

“Vi bliver ved med at proppe mere ind i hovedet, og vi forventes at være opdaterede. For vidensbanken forventes at blive fyldt hele tiden. Hvis vi kommer på arbejde og har misset en stort opsat artikel på vores felt, synes vi selv, at det er pinligt”, siger hun.

Det gør ikke noget at have høje faglige ambitioner, men husk at trække vejret og gå en tur. Lad være med at skabe et kunstigt behov for at maile og være på telefonen hele tiden, opfordrer hun:

“Vi gør os selv en bjørnetjeneste. Omkostningen er, at vi aldrig har fri. Man må godt slukke for sin hjerne, og der er kun os selv til at køre “hypet” ned igen”.

For Nana Maria Lacor har det taget tid at komme dertil, hvor hun kan sige til og fra over for sine egne høje ambitioner og sige: “Det er nok, nu vil jeg holde fri, helt fri”. Det har ikke været så let, som det måske kan lyde. Selv om hun en dag skulle blive sparet væk, vil hun ikke fortryde sine valg:

“Nej, det ville være dumt. Jeg kan ikke leve mit liv efter, at jeg måske bliver fyret i morgen, og bliver jeg fyret, vil jeg ikke fortryde. For jeg har været tro mod mig selv og har arbejdet og levet som den, jeg er”, siger hun og fortæller, at når hovedpuden kalder, sker det i selskab med en god bog. 

Kan du selv bestemme, hvornår du holder ferie?


Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning?
74 % er tilfredse eller meget tilfredse med arbejdet.


Kan du selv planlægge placeringen af dine timer?


Hvor tilfreds er du med den kvalitet, du kan levere inden for de givne rammer?


Hvor ofte laver du noget arbejdsrelateret i din frokostpause (fx at holde møde, spise foran computeren eller diskutere en arbejdsrelateret sag)?


Oplever du, at din arbejdsgiver forventer, at du tjekker mail eller telefon, når du har fri?


Hvor ofte tænker du på arbejde, når du har fri?


Hvor ofte sender du mails uden for normal arbejdstid?