FOA’s formand: Der måtte ikke komme lig på bordet

Flere eksperter spår, at en mulig ny storkonflikt om en ny overenskomstaftale står for døren. Sker det, står arbejdstagerne langt bedre denne gang, end de gjorde det ved konflikten i 2008. Op til de igangværende forhandlinger er der nemlig indgået en musketered mellem fagforbundene. Det var der ikke i 2008, fortæller formand for FOA Dennis Kristensen. 

“Det blev derfor et rodet forløb og ikke den mest vellykkede konflikt på lønmodtagersiden”, siger Dennis Kristensen.

Han var med til at igangsætte strejken i 2008, men han var også den første, som landede en aftale med arbejdsgiverne.

Mens sygeplejerskerne gik ind i forhandlingerne og siden i strejke pga. ønsket om 15 procent i lønstigninger, så havde FOA ikke fastsat nogen bestemt procentsats. Men FOA ønskede et markant lønløft inden for de kvindedominerede fag. FOA gik derfor først i strejke med 10 procent af sine medlemmer. Efter en uge blev det hævet til også at indbefatte dagplejerne og dermed 15 procent af medlemmerne.

Det var til gengæld ikke muligt for FOA at blive enig med Sundhedskartellet om en fælles konfliktstrategi. Det skyldtes især, at Dansk Sygeplejeråd ønskede varslet konflikt for alle medlemmerne undtagen nødberedskabet.

“Vi havde foretrukket, at konflikten blev koordineret imellem os, sådan at mens de gik i konflikt på en afdeling, gik vi i konflikt på en anden afdeling. På den måde var konflikten blevet mere omfattende, uden at vi alle sammen skulle betale konfliktunderstøttelse til de samme arbejdspladser, men den koordinering kunne ikke lade sig gøre”, siger Dennis Kristensen.

Konflikt kom hurtigere end ventet
FOA skulle efter planen mødes to gange i Forligsinstitutionen med forligskvinden Mette Christensen. Efter at mødet var blevet udsat en gang, spurgte Mette Christensen, om lønmodtagerne kunne bøje sig for arbejdsgivernes krav. Svaret var nej. Dermed lød det fra hende:

“Så starter konflikten om fem dage”, fortæller Dennis Kristensen.

Og det fangede FOA på det helt forkerte ben. For FOA-formanden havde været for nærig med at bestille strejkematerialer. Han ville først være sikker på, om der blev konflikt.

Først handlede det om at få engageret FOA’s medlemmer aktivt til demonstrationer og arrangere åbne møder over hele landet. Samtidig skulle nødberedskabet fungere.

“Vi satte os fra starten det mål, at en varig konflikt ikke måtte betyde lig på bordet eller varige mén for patienter, som ville blive ramt af arbejdsnedlæggelsen. Derfor oprettede vi bl.a. også en hotline, hvor folk kunne ringe ind og bede om hjælp og ekstra arbejdskraft”.

Otte ugers konflikt
Konflikten trak ud. Der var forlydender om, at politikerne ville gå på sommerferie uden indgriben. Fagforbundene blev derfor tvunget til at tage visse strejkende grupper og afdelinger ud af konflikten. Efter tre ugers konflikt mødte Dennis Kristensen med KL’s chefforhandler, Mads Lebech, og sammen landede de et forlig. En aftale mellem FOA og regionerne kom i hus tre uger senere.

“Men vi kunne nok have femdoblet forløbet i både kommuner og regioner og så alligevel ikke have skullet låne penge efterfølgende”, fastslår FOA’s formand.

Efter otte uger med aflyste operationer og lukkede daginstitutioner sluttede strejken endeligt den 13. juni, da også BUPL indgik en aftale.

Beregninger fra arbejdsmarkedsforskere viste, at BUPL fik tilkæmpet sig en ekstra lønstigning på 30 millioner kroner om året til 60.000 pædagoger. Men samtidig blev deres strejkekasse tømt for 315 millioner kroner. Sygeplejerskerne og andre ansatte i sundhedsvæsnet fik tilkæmpet sig en lønstigning på 13,3 procent over tre år i stedet for 12,8 procent. Til gengæld røg der 650 millioner kroner ud af deres strejkekasse. FOA’s medlemmer fik ifølge Dennis Kristensen i praksis 117 millioner kroner og på sigt nok i virkeligheden 300 millioner kroner mere i løn ud af strejken.

“Vi var båret af en stor folkelig opbakning, en heldig afslutning ift. at indgå aftale på det rigtige tidspunkt og så en økonomi, der kunne bære at strejke”, siger Dennis Kristensen.