DM: Et farvel til betalt frokostpause kan ende med fyringer

Hvordan kan frokostpausen være en integreret del af overenskomsten, når det ikke står i overenskomsten?
“Det ligger som en bagvedliggende forudsætning – og vel at mærke en forudsætning, som både arbejdsgivere og lønmodtagere flere gange har bekræftet for hinanden, bl.a. i 1987, hvor arbejdstiden blev nedsat fra 39 til 37 timer, og finansministeren ønskede, at frokostpausen i den forbindelse ikke længere skulle være med løn. Et krav, som Palle Simonsen (K) måtte frafalde. I DR-sagen tidligere på året i år forsøgte DR også at sige, at den betalte frokostpause ikke var en del af overenskomsten – og DR-overenskomsten udspringer af den statslige overenskomst og ligner på mange punkter. Den sag tabte DR som bekendt også, selvom betalt frokostpause ikke stod eksplicit i overenskomsten”.

Hvem går det ud over, hvis arbejdsgiverne fjerner frokostpausen?
“Alle! Hvis den betalte frokostpause inddrages uden lønkompensation, svarer det til en lønnedgang på 7,25 procent. Det vil være en oplagt bekymring, at bevillingerne efterfølgende reduceres med de 7,25 procent, da man i regnearket godt kan argumentere for, at den enkelte medarbejder nu arbejder 7,25 procent ekstra, og at man derfor kan skære tilsvarende i antallet af medarbejdere”.

Hvad betyder det for det enkelte medlem, hvis frokostpausen bliver fjernet?
“Det betyder, at du skal være en halv time længere på arbejde hver dag, fordi din frokostpause ikke længere tæller med i din arbejdstid. Og det kan som sagt betyde, at bevillingerne bliver reduceret”.

Hvorfor skal det enkelte medlem høre om den frokostpause – er det ikke bare noget, som forhandlerne i paraplyorganisationen Akademikerne ordner?
“Det er vigtigt, at alle vores medlemmer kender til problemstillingen, da det i den grad har betydning for ansættelsesvilkårene. De faglige organisationer henter deres styrke i medlemmernes opbakning. Hvis DM sammen med de andre organisationer i Akademikerne skal gå stærke til forhandlingerne, er det vigtigt, at arbejdsgiverne ved, at vores medlemmer bakker op – og i sidste ende er klar til at stå fast på rettighederne”.

Hvad betyder det for OK 2018?
“Det er et af de absolut største temaer ved OK 18 – og hele fagbevægelsen står samlet om kravet om, at arbejdsgiverne skal anerkende, at frokostpausen er en integreret del af overenskomsten. Det vil derfor være svært at forestille sig, at vi får et overenskomstresultat uden denne anerkendelse”.

Hvad betyder slagsmålet om frokostpausen for den danske model?
“Slagsmålet om frokostpausen er både en kamp for det enkelte medlems arbejdstid og en insisteren på, at når vi har en aftalemodel på det danske arbejdsmarked, så skal arbejdsgiverne ikke luske forringelser igennem ved at omdefinere overenskomstrettigheder til kutymer. Kutymer kan opsiges uden forhandling, og det kan være rimeligt nok, når det gælder massageordninger aftalt på den enkelte arbejdsplads. Men når det gælder overenskomstrettigheder såsom betalt frokostpause, så må arbejdsgiverne bringe deres ønsker ind på forhandlingsbordet, så det bliver en åben og fair forhandling. Ved en forhandling har vi mulighed for at aftale en pris eller helt afvise kravet”.