De store danske arbejdskampe

Den danske arbejdsmarkedsmodel udgøres stadig i dag af arbejdsgiverne og lønmodtagerne og så staten, der som tredje part kan løfte mæglingsforslag frem til lov og på den måde afslutte konflikter ved at lovgive om, hvordan overenskomsten skal se ud på et bestemt område.

“Når overenskomsterne er opsagt og skal genforhandles, har både arbejdstagere og arbejdsgivere mulighed for hhv. at strejke eller lockoute modparten. Det er et helt legitimt konfliktvåben inden for den danske model. Men når der så er landet en overenskomstaftale, så skal der også være fred på arbejdsmarkedet”, forklarer direktør på Arbejdermuseet og ph.d. i historie Søren Bak-Jensen. Han hjælper i det følgende med at give et overblik over nogle af de største og mest opsigtsvækkende konflikter, der har været på det danske arbejdsmarked siden 1960.

1969: Den store akademikerkonflikt i Danmark
Hvorfor var der konflikt?
Akademikere kunne dengang ansættes som tjenestemænd eller på overenskomst. Lønsystemet for overenskomstansatte var mindre stift, og mulighederne for at avancere var bedre end for tjenestemandsansatte, som heller ikke havde ret til at konflikte. Akademikerorganisationerne under Akademikernes Samarbejdsudvalg ønskede forhandlingsretten for de overenskomstansatte akademikere og ønskede samme løn- og pensionsforhold som de tjenestemandsansatte akademikere.

Hvad blev konflikten kendt for?
Strejken er den vigtigste akademikerkonflikt hidtil. 800 akademikere i det offentlige strejkede i fem uger.

Hvad blev resultatet?
Man enedes om, at alle akademikere under chefniveau skulle ansættes på overenskomst, mens alle ledere og chefer skulle ansættes som tjenestemænd. Strejken betød, at akademikerne løsrev sig fra det stive tjenestemandssystem og banede vejen for den ansættelsesform, vi har i det offentlige i dag, hvor stort set alle er ansat på overenskomst og kun få som tjenestemænd. Akademikernes Samarbejdsudvalg fik forhandlingsretten for de overenskomstansatte akademikere, og det førte til dannelsen af hovedorganisationen Akademikernes Centralorganisation, som nu hedder Akademikerne.


Gymnasieelever har valgt en elev som stedfortræder for en fraværende fransklærer under den store akademikerkonflikt. Foto: Arbejderbevægelsens Bibliotek & Arkiv

1973: Storkonflikt med tab på fire millioner arbejdsdage
Hvorfor var der konflikt?
Lønmodtagerne ønskede nedsættelse af arbejdstiden og indførelse af lige løn for kvinder og mænd. Som en del af konflikten blev der gennemført en omfattende arbejdsnedlæggelse på det private arbejdsmarked blandt mere end 150.000 personer, og det medførte et tab på omkring fire millioner arbejdsdage.

Hvad blev konflikten kendt for?
Strejken var den hidtil største arbejdskonflikt i Danmark. Man nåede til enighed om formelt set at indføre ligeløn ved at fjerne de særlige kvindelønssatser.

Hvad blev resultatet?
Lønmodtagere og arbejdsgivere nåede til enighed om at sænke arbejdstiden fra 44 til 40 timer om ugen. Der blev også aftalt en lønfremgang, men den blev i et vist omfang reguleret væk ved efterfølgende politiske indgreb for ikke at skabe inflation.


Demonstration under storstrejken i 1973, hvor mere end 150.000 arbejdere nedlagde arbejdet. Foto: Harry Nielsen, Arbejdermuseet

1976 : Plattedamerne strejker og får stor sympati
Hvorfor var der konflikt?
Konflikten opstod på Den Kongelige Porcelænsfabrik, hvor “plattedamerne”, der maler porcelænet, nedlagde arbejdet med krav om en lønfremgang til 31,50 kr. i timen.

Hvad blev konflikten kendt for?
Under strejken fremstillede arbejderne musselmalede paptallerkener og solgte dem for 10 kr. pr. stk. for at indsamle penge, da de ikke fik løn under strejken. Dette tiltag skaffede ikke bare arbejderne penge, men gav også strejken en folkelig gennemslagskraft, som skabte opbakning i store dele af befolkningen, hvor der opstod sympatistrejker blandt 10.000 andre lønmodtagere. Strejkens stærke visuelle udtryk og de håndmalede paptallerkener, som mange mennesker stadig har, gav meget medieomtale.

Hvad blev resultatet?
Efter 13 ugers konflikt blev der den 16. september indgået forlig med en aftale om en timeløn på 30,50 kr. og dermed en lønforhøjelse på 10 procent eller tre kroner i timen til de lavestlønnede.


De strejkende porcelænsarbejdere på Den Kongelige Porcelænsfabrik maler strejkestøttepaptallerkener, som sælges for 10 kr. stykket – her uden for porcelænsforretningen på Amagertorv i 1976. Foto: Finn Svensson, Arbejdermuseet

1985: Påskestrejkerne – veltilrettelagte og voldsomme
Hvorfor var der konflikt?
På trods af at Schlüter-regeringen netop havde opnået et godt valgresultat, så var der et ønske i fagbevægelsen om at gå til stålet ved overenskomstforhandlingerne med et ønske om en lønfremgang på seks procent og en 35-timers arbejdsuge blandt LO’s medlemmer. Arbejdsgiverne ville give to procent. Mæglingsforslaget blev forkastet, og en konflikt brød ud den 24. marts blandt op imod 250.000 LO-arbejdere, mens arbejdsgiverne lockoutede lige så mange. 200.000 offentligt ansatte varslede også strejke.

Hvad blev konflikten kendt for?
Allerede to dage efter at strejken startede, brød Schlüter-regeringen ind med et indgreb, der skulle træde i kraft 1. april. Det var endnu mere restriktivt end det forslag, arbejdsgiverne havde lagt på bordet. Det førte til flere voldsomme aktioner og blokader. Den 28. marts blev der lavet blokade af Christiansborg, hvor alle ni broer, der forbandt Christiansborg med resten af København, blev blokeret af op mod 2.000 faglige aktivister. Radio og tv gik i sort den 1. april, mens der blev strejket ulovligt helt frem til den 12. april.

Hvad blev resultatet?
På kort sigt blev arbejdstiden reduceret med blot en time, og konflikten var et nederlag for fagbevægelsen. Men på længere sigt oplevede man en mere imødekommende politik fra regeringens side. Arbejdsgiverne gik ved OK-forhandlingerne to år senere med til at nedsætte arbejdstiden fra 39 til 37 timer.


Under Påskestrejkerne i 1985 murede aktivister indgangen til Forligsinstitutionen til. Med politiets hjælp blev muren brudt ned, så forhandlerne, her Dansk Metalarbejderforbunds formand Georg Poulsen, kunne komme ind til forhandlingerne. Foto: Finn Svensson, Arbejdermuseet

1985: Bryggeri­arbejderne protesterer mod automatisering af arbejdetHvorfor var der konflikt?
“Teknologien skal aflaste os. Den skal ikke afskaffe os”. Under det motto nedlagde bryggeriarbejderne på Carlsberg og Tuborg arbejdet i maj og juni måned. Der var simpelthen frygt for, at automatisering af arbejdet ville betyde fyringer. Den overenskomststridige strejke gennemførtes meget veltilrettelagt, kun få uger efter at den store Påskestrejke havde lammet store dele af det danske arbejdsmarked, og en endelig aftale var landet.

Hvad blev konflikten kendt for?
Arbejderne blev idømt bod. Strejken varede otte uger og betød stor mangel på øl i de varme sommermåneder.

Hvad blev resultatet?
Arbejderne fik intet ud af strejken ud over at gøre opmærksom på en problematik og bekymring, der også er meget udbredt i dag. Ved 1985-konfliktens begyndelse var der ansat 3.600 bryggeriarbejdere på Carlsberg og Tuborg. I 1996 blev bryggeriet Tuborg lukket.


I 1985 gennemførte bryggeriarbejdere på Carlsberg og Tuborg en otteugers strejke under parolen “Teknologien skal aflaste os – ikke afskaffe os” for at sikre beskæftigelsen og arbejdernes indflydelse omkring indførelse af ny teknologi. Ingen af bryggeriarbejdernes krav blev gennemført. Foto: Ole Wildt

1998: Storkonflikt og indflyvning af gær i privatfly fra Norge
Hvorfor var der konflikt?
Det lokale demokrati spillede en helt ny og vigtig rolle som opposition til toppen af fagbevægelsen. Hovedforhandlernes aftale om lønfremgang blev nemlig forkastet af de menige medlemmer i LO ved en urafstemning. Industriarbejderne ville hellere have en sjette ferieuge end mere i løn. Den 6. maj nedlagde omkring 450.000 arbejdere derfor arbejdet, i hvad der blev den måske største konflikt herhjemme nogensinde.

Hvad blev konflikten kendt for?
Den lammede Danmark totalt. Frygten for manglen på varer havde fået danskerne til at hamstre gær, som var udsolgt på to dage. En nordmand valgte at flyve 6.000 pakker gær ind i vandflyver og landede ved Langelinie i København den 6. maj 1998. Som tak for hjælpen og tak til Norge for at drikke meget dansk øl fik han en kasse øl med hjem.

Hvad skete der?
Kravet om en sjette ferieuge blev ikke indfriet. Regeringen med statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) greb ind efter 11 dage, bl.a. med henvisning til at storkonflikten var til skade for dyrevelfærden, og at fx kyllingerne ikke kunne få mad og ville dø. Regeringsindgrebet lå meget tæt på den aftale, medlemmerne havde forkastet.


Den norske pilot og direktør i Coronet Norge A/S Christian Hagemann lander 6. maj 1998 ved Langelinie i København i en vandflyver med 6.000 pakker gær fra Norge til uddeling blandt nødlidende, strejkeramte danskere. Han fik en kasse øl med hjem som tak. Foto: Scanpix

2008: Maratonkonflikt om højere offentlige lønninger
Hvorfor var der konflikt?
Den 16. april nedlagde FOA og Sundhedskartellet arbejdet og gik i strejke, fordi sygeplejerskernes krav om 15 procent mere i løn ikke kunne indfris. Arbejdsgiverne i staten, de fem regioner og 98 kommuner ville kun gå med til 12,8 procent. Sygeplejerskerne ønskede også bedre arbejdsforhold.

Hvad blev konflikten kendt for?
Strejken trak ud i otte uger, men Folketinget nægtede at gribe ind og var på vej på sommerferie, da en OK-aftale endelig blev landet 13. juni. Strejken er derfor kendt som Maratonkonflikten. 

Hvad blev resultatet?
Konflikten betød bl.a., at 370.000 behandlinger blev aflyst på de danske sygehuse og hospitaler. En pukkel, der skulle afvikles de efterfølgende år. FOA accepterede en lønforhøjelse på 13,4 procent, og BUPL accepterede 12,8 procent samt bedre forhold på løntrin og øget tillæg for overarbejde, mens Sundhedskartellet til slut sagde ja til 13,3 procent mere i løn over tre år.


En lille dreng demonstrerer med sin mor og andre strejkende FOA-medlemmer i Aalborg under Maratonkonflikten i 2008. Foto: Scanpix