Ph.d.-stipendiater er trætte af nedsættende kommentarer

"Når jeg opnåede noget fagligt, var det en klassisk kommentar fra en af mine kolleger, at nu havde jeg igen stukket babs og nutte frem. I et fagligt forum er jeg blevet tilbudt en sugardaddy. Mest af alt har jeg opfattet bemærkningerne som ubetænksom spøg. Men de har påvirket mig negativt hver eneste gang”.

Sådan fortæller Anne Nicolaisen, der for to år siden færdiggjorde sin ph.d.-afhandling på Sundhedsvidenskabeligt Fakultet på Syddansk Universitet. Og eksemplerne står ikke alene:

“På videnskabelige konferencer bliver vi kaldt for unge piger, længe efter at vi er fyldt 30. På et tidspunkt vandt jeg en konkurrence, der krævede store strategiske overvejelser. En af mine mandlige kolleger kommenterede straks på, hvor overraskende det er, at en kvinde kunne finde ud af dét”, fortæller Anne Nicolaisen.

Den 40-årige odenseaner er en af de 354 kvindelige ph.d.-stipendiater i Dansk Magisterforening. Af dem har 127 besvaret rundspørgen fra Magisterbladet om chikane og forskelsbehandling. Det giver en svarprocent på 36.

Rundspørgen blandt p.hd.er afdækker ikke en kultur af voldtægt eller lignende seksuelle krænkelser. Faktisk har kun én af de 127 svaret, at vedkommende har været udsat for et fysisk overgreb fra en overordnet.

Til gengæld viser svarene, at mange kvinder oplever uønskede, nedladende bemærkninger om køn, og at forskelsbehandling af mandlige og kvindelige forskere opleves som almindeligt af de kvindelige ph.d.-stipendiater.

Inden for det sidste år har:

• 18 pct. oplevet at blive behandlet nedladende pga. deres køn.
• 13 pct. har oplevet, at deres præstationer er blevet nedgjort pga. deres køn.
• 7 pct. har oplevet at få nærgående kommentarer om deres køn, som de betragter som krænkende.
• 12 pct. har oplevet, at deres krop er blevet kommenteret på en stødende måde.
• 4 pct. har oplevet uønskede berøringer, omfavnelser eller kys.
• 21 pct. er en eller flere gange blevet udsat for kønschikane, defineret meget bredt som fx, at der generelt bliver talt nedsættende om kvindekønnet, at der bliver fortalt sjofle historier, eller at nogen giver udtryk for, at kvinder eller mænd fx ikke er gode til et bestemt arbejde.

Lægger man tallene sammen, så har i alt 75 ud af de 127 kvinder inden for det seneste år haft oplevelser fra uønskede berøringer over nedladende bemærkninger til vittigheder om deres køn.

LÆS OGSÅ:
Sexisme er hverdag for mange studerende
Kønschikane: Studerende ved ikke, hvor de skal gå hen
Forsker: Indfør whistleblower-ordninger om sexchikane
Blog: Når hver 10. kvinde er udsat for uønskede berøringer, er der noget galt
Anonyme klager om sexchikane oversvømmer eliteuniversitet

Kvinder skal kæmpe for respekt
Selv om tallene statistisk set er for små til at være signifikante, så giver de – sammen med ph.d.-stipendiaternes fritekstsvar – et klart fingerpeg om, at gammeldags normer stadig stortrives på universiteterne.

Det siger professor Anette Borc­horst fra Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet.

“Et forsigtigt skøn lyder, at seks procent af alle danske kvinder har oplevet egentlig kønskrænkende adfærd, og den mere rå hverdagssexisme synes ifølge Magisterbladets rundspørge ikke at have grobund på universiteterne. Men svarene illustrerer, at kvinderne skal kæmpe hårdere end mændene for at opnå respekt”, siger Anette Borchorst.

Gør som mændene!
Det er især barsel og graviditeter, kvinderne skal høre for, viser fritekstsvarene fra de kvindelige ph.d.-stipendiater.

En kommentar beskriver, hvordan chefen på et institut “joker med at putte p-piller i vores drinks”.

“Åh, I kvindelige ph.d.er skal da også på barsel i en uendelighed”, får en anden at vide, da hun fortæller, at hun er gravid.

“Jeg får ofte at vide, at det er flot, at jeg har skrevet en rigtig god afhandling og været på ophold på Stanford University, på trods af at jeg er mor. Det er der ingen, der siger til fædrene”, skriver en humanist fra Aarhus Universitet.

En fjerde respondent konstaterer, at det er meget irriterende, at kvinder, som er gravide eller på barsel, “generelt opfattes som mindre skarpe”.

Også i mødet med de studerende bliver de unge kvindelige forskere udfordret på grund af deres køn.

“Det er flere gange blevet nævnt fra de studerendes side, at jeg burde gøre mere som visse ældre mandlige undervisere”, skriver en 30-årig ph.d.-stipendiat fra Jylland.

“Nogle kan ikke lide at blive “bestemt over” af små, unge kvinder”, skriver en ph.d.-stipendiat fra Det Humanistiske Fakultet på KU, med henvisning til at hun ikke er særlig høj.

“Jeg kommer til at tvivle på mig selv og mine kompetencer. Det er tydeligt, at jeg som kvinde skal præstere ekstra for at få den samme anerkendelse. Jeg bliver vred og til dels opgivende”, hedder det i yderligere en kommentar.

"Den midaldrende, mandlige lektortype møder større respekt end mig"
Ane Petrea Danielsen har spekuleret som en gal over, hvorfor hun i forskellige arbejdssituationer oplever, at hendes køn kommer til at stå i vejen for hendes faglighed.

“Det sker fx, når jeg står foran de studerende i auditoriet og kan mærke, at min autoritet begynder at smuldre. Noget kommer indefra og skyldes, at jeg først er ved at finde mine ben i rollen som underviser. Men det meste kommer fra de andre i rummet. Jeg har igennem årene oplevet et utal af gange, hvordan studerende møder den midaldrende mandlige lektortype med langt større respekt, end de møder en yngre kvindelig forelæser som mig”, siger Ane Petrea Danielsen.

Den 30-årige silkeborgenser mangler kun et år af sin ph.d. Hun skriver om brugen og opfattelsen af ikoner i middelalderens romerske og byzantinske rige.

Blandt de studerende på hendes institut er der en stor overvægt af kvinder, og det samme gælder i gruppen på cirka 20 ph.d.-stipendiater, der hører til under de æstetiske kulturfag i Aarhus.

Kønsfordelingen er mere ligelig blandt de fastansatte på kunsthistorie, og alligevel hænger en meget maskulin diskurs stædigt ved, oplever Ane Petrea Danielsen.

“Flere af mine kvindelige kolleger er blevet konfronteret direkte af eller har modtaget mails fra studerende, der diskuterer undervisningsstil i stedet for det faglige indhold. Det sker aldrig for en midaldrende mand”, siger Ane Petrea Danielsen.

Køn bliver brugt som våben
Flere kvinder har i rundspørgen påpeget, at adfærd baseret på køn og nedladende kommentarer ikke kun kommer fra mændene. Den oplevelse genkender Anne Nicolaisen.
“Fx havde jeg en kvindelig kollega, der bragte en privat samtale op i plenum på vores fælles arbejdsplads. Den handlede om min krop”, fortæller hun.

Lise Lotte Hansen, der er køns- og arbejdsmarkedsforsker på RUC, synes, det er opsigtsvækkende, hvad de kvindelige ph.d.er ifølge svarene i rundspørgen står model til. Hun læser rundspørgens beskrivelser af hverdagssexisme som en del af magtspillet i en benhård konkurrence i forskermiljøerne.

“Jeg er ikke spor overrasket over, at køn er filtret så meget ind i arbejdspladskulturen på universiteterne. Det bliver til et af våbnene i konkurrencemiljøet, hvor der kæmpes om anerkendelse, forskningsmidler og faste stillinger”, siger Lise Lotte Hansen.

Hun er positivt overrasket over, at tilfælde af egentlig sexchikane ikke fylder mere i Magisterbladets rundspørge.

“Til gengæld bliver det tydeligt, at vi stadig har en arbejdspladskultur på universiteterne, som vanskeliggør, at du både kan prioritere et familieliv og stadig blive set som en dedikeret forsker”, påpeger arbejdsmarkedsforskeren.

At den kønnede kultur får lov at dominere visse steder, skyldes blandt andet, at personaleledelse er en mangelvare på fakulteterne, påpeger Anne Nicolaisen, der i dag arbejder som forsker uden for universitetet.

“Og det hjælper slet ikke, at nedsættende kommentarer og sexistiske jokes, der går langt over stregen, bliver mødt med tavshed hele vejen op til ledelsen”, anfører hun.

Professor Anette Borchorst mener heller ikke, at universiteterne generelt tager deres arbejdsgiveransvar alvorligt på dette punkt.

“For det første har man ikke kortlagt problemets omfang systematisk. For det andet har vi savnet, at en samtale om, hvad der er folks ret og pligt i hierarkiske relationer, bliver startet i toppen. Rundspørgen viser jo også, at universiteterne i hvert fald ikke har været dygtige nok til at kommunikere en klar og tydelig nultolerancekultur ud over for seksuel chikane, som er kendt af alle”, pointerer Aalborg-professoren.

Universiteter: Ja, der er behov for en kortlægning
Hos Danske Universiteter understreger direktør Jesper Langergaard, at universiteterne tager problemer med ligebehandling seriøst.

“Det er i høj grad også universiteternes problem, hvis vi mister unge kvindelige forskertalenter, og der er i de senere år kommet et øget fokus på at skabe klare, gode karriereveje, der skal tilgodese begge køn”, siger Jesper Langergaard.

Selv om tallene er små, tager Danske Universiteter de fingerpeg, som rundspørgen giver, alvorligt, understreger direktøren.

“Det er uacceptabelt, hvis der er chikane. Derfor vil jeg gå videre med sagen og få afdækket, om vi har viden nok, eller om der er behov for mere viden på det her område”, siger Jesper Langergaard.

Allerede i februar viI direktøren tage det op på et møde med universiteternes HR-chefer. Kun en tredjedel af de adspurgte mener, at universitetet gør, hvad det skal, for at ph.d.-stipendiater ikke bliver udsat for chikane under arbejdet.

“Jeres tal viser, at mange ikke kender det enkelte universitets politik på området. Hvis det er tilfældet, vil vi gerne se på, om der er noget, vi kan gøre bedre i den sammenhæng”, siger han.

For Anne Nicolaisen har erfaringer fra forskermiljøet haft betydning for hendes adfærd karrieremæssigt. Det er også derfor, hun vælger at stå frem med sine oplevelser:

“Jeg er blevet mere forsigtig med at dele de ting, jeg opnår fagligt. Jeg tænker altid over, hvordan jeg går klædt – og så tænker jeg hver dag på arbejde over min adfærd. Min faglige interesse må aldrig kunne misfortolkes som en personlig eller seksuel interesse”, siger hun.

Læs også 10 udvalgte fritekstsvar fra vores undersøgelse, hvor der bliver fortalt om nogle af situationer, de studerende har oplevet, at deres grænser er blevet overskredet i forbindelse med deres studie, studiejob eller som ph.d.-stipendiat.