OK18: Yderligere sammenbrud i forhandlinger

Mandag aften skete det forventelige: Forhandlingerne mellem arbejdsgivere og arbejdstagere på det kommunale område brød sammen. Det var forventeligt efter forhandlingerne mellem innovationsminister Sophie Løhde (V), Moderniseringsstyrelsen og de statsansatte forhandlere var brudt sammen fredag.

Det vurderer professor emeritus Flemming Ibsen, mangeårig arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

"Det er jo ikke så mærkeligt, af den simple grund, at når staten ikke kan, så kan kommunerne selvfølgelig heller ikke. Kommunerne vil ikke gå for en mindre økonomisk ramme, end staten er gået efter. Der er jo stærk koordination på begge sider af forhandlingsbordet", siger Flemming Ibsen til Politiken.

Kampen er rykket ud på Twitter
Chefforhandler for de kommunale arbejdsgivere Michael Ziegler var mandag ganske åben omkring hans holdning til udviklingen i de kommunalt ansatte løn, og hvorfor forhandlingerne er brudt sammen. Han er en af de forhandlere, som på Twitter tydeligt forsøger at påvirke den folkelige opinion ved at både skrive om og vise fotos af selve knasterne i forhandlingerne.

"Ansatte i kommunerne skal have ordentlig løn, men det er ikke ansvarligt at kræve langt større lønstigning end det private forlig".

Til sin udtalelse lagde han et billede op af et papir fra Forhandlingsfællesskabet, der viser, at de offentlige ansatte krav til lønudvikling de næste tre år er 9,5 procent, mens de privat ansattes lønudvikling kun er 6,9 procent.

Danmarks Lærerforenings formand Anders Bondo er ikke imponeret. Han er selv aktiv ved tasterne på Twitter under forhandlingerne.

"Har forhandlet OK siden 05. Rammen har altid taget udgangspunkt i forventede private lønstigninger. Det gør vores udspil. Enig Michael Ziegler. Hvad er jeres udspil? Det kender vi fortsat ikke!!!", skriver Anders Bondo på Twitter til Ziegler.

Også formand for FTF Bente Sorgenfrey giver på Twitter udtryk for, at Michaels Zieglers løn-henvisning går hus forbi.

"Lønmodtagerne er kommet med et udspil som bla lægger sig op ad DØR's februar prognose, som ser på lønudviklingen i bl.a. 18 og 19. Det er vel ikke så mærkeligt", skriver Bente Sorgenfrey på Twitter.

Parterne har indtil i morgen onsdag til at finde en løsning. Lykkedes det ikke, skal de i Forligsinstitutionen, der siden 1910 har haft til opgave at bistå ved interessekonflikter på arbejdsmarkedet. Forligsmanden Mette Christensen har allerede indkaldt partnerne til et møde torsdag den 1. marts.

Storkonflikt bliver voldsomt
Finder parterne ikke en løsning i Forligsinstitutionen så bliver der en storkonflikt i både kommuner, regioner og stat. Det rammer sygehusene i regionerne, og i kommunerne er det både skolerne, daginstitutionerne og ældreomsorgen. Det bliver meget voldsomt. Det bliver faktisk historisk, påpeger Flemming Ibsen.

”Det bliver the big bang, og det er aldrig før sket i historien. Ingen af parterne kan have interesse i, det går så vidt. Specielt ikke på arbejdsgiversiden, for der skal snart være folketingsvalg, og regeringen har andet at lave end at slås med lønmodtagerne hele foråret”,

”Hvis arbejdsgiver svarer igen med lockout, bliver det endnu mere voldsomt. Det bliver noget, vi aldrig har set. Og derfor tror jeg også, begge parter vil mene, det er for voldsomt. De vil ikke risikere det”, siger Flemming Ibsen til Politiken.

Regionerne står for tur
Tirsdag skal der forhandles overenskomster i regionerne, men der er ifølge arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet Bente Greve ikke lysere udsigter til et forlig der.

"Jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, at forhandlingerne i regionerne også vil bryde sammen", siger Bent Greve til Berlingske.

"Nu har vi set sammenbrud på de statslige forhandlinger og på de kommunale forhandlinger. Derfor bryder det også sammen i regionerne, for de kan ikke gå alene", siger arbejdsmarkedsforskeren.