OK18: Forhandlingerne er brudt sammen
© Jacob Nielsen
Dansk Magisterforening bekræfter i en pressemeddelelse, at overenskomstforhandlingerne på det statslige område er brudt sammen.
Storkonflikten er rykket et skridt nærmere fredag eftermiddag.
Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), der repræsenterer de statsansatte i forhandlingerne med Moderniseringsstyrelsen, har ikke kunnet nå til enighed om den økonomiske ramme for den kommende overenskomstperiode.
Netop de statsansattes løn har sammen med et krav om, at de statslige arbejdsgivere skal anerkende de ansattes ret til betalt frokostpause, været centrale for lønmodtagerne.
"Nu er vi lykkeligvis ude af krisen, og det skal også kunne ses på de statsansattes lønseddel", siger Flemming Vinther, formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg, til radioavisen om sammenbruddet.
DM: Vi er ikke blevet præsenteret for en spiselig økonomisk ramme
Men parterne har hele tiden været meget uenige om netop lønnen, da Sophie Løhde, der i sin egenskab af innovationsminister har forhandlet på statens vegne, har peget på, at de statsansatte, ifølge hende, har fået seks milliarder kroner for meget i lønstigninger siden 2008, når man sammenligner med de privatansattes lønstigninger i samme periode. Et regnestykke, som fagbevægelsen har afvist som en "forkert påstand".
Og den knast har parterne ikke kunnet blive enige om, fortæller Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, der giver Moderniseringsstyrelsen og Sophie Løhde skylden for sammenbruddet.
"Jeg er utroligt ærgerlig over, at vi har måttet konstatere sammenbrud på nuværende tidspunkt. Men vi må også konstatere, at vi ikke på noget tidspunkt er blevet præsenteret for en økonomisk ramme, der har været spiselig, ligesom de ikke har ønsket at gå i dialog om vores andre centrale forslag. Det er ikke mit indtryk, at arbejdsgiverne har haft et reelt ønske om at nå til en aftale", siger hun i en pressemeddelelse.
Strejke kan være næste skridt
Sammenbruddet i forhandlingerne betyder, at næste naturlige skridt er, at Forligsinstitution, der med egne ord har til opgave at bistå ved interessekonflikter på arbejdsmarkedet, vil skulle mægle i forhandlingerne.
Samtidig overvejer fagbevægelsen, ifølge Dansk Magisterforening, hvad det næste skridt bliver. Og her er et scenarierne, at der varsles en konflikt, som kan træde i kraft 1. april.
"Vi ønsker at opnå en aftale ad forhandlingens vej. Men vi må også være ærlige og sige, at alt tyder på, at de offentlige arbejdsgivere er på vej til at aflive den danske forhandlingsmodel med deres ageren i disse forhandlinger. Derfor er det også ekstra vigtigt, at alle offentligt ansatte står sammen om de meget principielle spørgsmål, som er på spil", mener Camilla Gregersen.
Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), der repræsenterer de statsansatte i forhandlingerne med Moderniseringsstyrelsen, har ikke kunnet nå til enighed om den økonomiske ramme for den kommende overenskomstperiode.
Netop de statsansattes løn har sammen med et krav om, at de statslige arbejdsgivere skal anerkende de ansattes ret til betalt frokostpause, været centrale for lønmodtagerne.
"Nu er vi lykkeligvis ude af krisen, og det skal også kunne ses på de statsansattes lønseddel", siger Flemming Vinther, formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg, til radioavisen om sammenbruddet.
DM: Vi er ikke blevet præsenteret for en spiselig økonomisk ramme
Men parterne har hele tiden været meget uenige om netop lønnen, da Sophie Løhde, der i sin egenskab af innovationsminister har forhandlet på statens vegne, har peget på, at de statsansatte, ifølge hende, har fået seks milliarder kroner for meget i lønstigninger siden 2008, når man sammenligner med de privatansattes lønstigninger i samme periode. Et regnestykke, som fagbevægelsen har afvist som en "forkert påstand".
Og den knast har parterne ikke kunnet blive enige om, fortæller Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, der giver Moderniseringsstyrelsen og Sophie Løhde skylden for sammenbruddet.
"Jeg er utroligt ærgerlig over, at vi har måttet konstatere sammenbrud på nuværende tidspunkt. Men vi må også konstatere, at vi ikke på noget tidspunkt er blevet præsenteret for en økonomisk ramme, der har været spiselig, ligesom de ikke har ønsket at gå i dialog om vores andre centrale forslag. Det er ikke mit indtryk, at arbejdsgiverne har haft et reelt ønske om at nå til en aftale", siger hun i en pressemeddelelse.
Strejke kan være næste skridt
Sammenbruddet i forhandlingerne betyder, at næste naturlige skridt er, at Forligsinstitution, der med egne ord har til opgave at bistå ved interessekonflikter på arbejdsmarkedet, vil skulle mægle i forhandlingerne.
Samtidig overvejer fagbevægelsen, ifølge Dansk Magisterforening, hvad det næste skridt bliver. Og her er et scenarierne, at der varsles en konflikt, som kan træde i kraft 1. april.
"Vi ønsker at opnå en aftale ad forhandlingens vej. Men vi må også være ærlige og sige, at alt tyder på, at de offentlige arbejdsgivere er på vej til at aflive den danske forhandlingsmodel med deres ageren i disse forhandlinger. Derfor er det også ekstra vigtigt, at alle offentligt ansatte står sammen om de meget principielle spørgsmål, som er på spil", mener Camilla Gregersen.
Relateret indhold
19. september
