Universitetsansat og på røven

Opdateret: Jon Boiesen døde i 2019 mellem jul og nytår. Læs et mindeord om ham her.

Sæsonen for julefrokoster er skudt i gang, og hvis 41-årige Jon Boiesen til sådan en bliver spurgt, hvad han laver, vil han sige, at han er universitetsansat. Det er han også – endda som underviser i fag med titler, der vil imponere selv en skeptisk onkel ved det kolde bord. Han er ekstern lektor i faget retssystemers funktion og virke og undervisningsassistent i ret, moral og politik på Københavns Universitet. På Aarhus Universitet underviser han i retssociologi.

Men der er også en anden udgave af hans jobsituation, som han ikke nødvendigvis fortæller om.

For eksempel tjener han månedligt mindre end en kasseassistent i Netto, på trods af at han er ansat i fem forskellige job, hvoraf tre er, hvad mange ville betegne som eftertragtede og prestigefyldte.

Han er røget ind og ud af supplerende dagpenge og er nu endt på supplerende kontanthjælp.

Han har, siden han blev færdiguddannet kandidat i filosofi for otte år siden, haft 12 forskellige kontrakter, men aldrig én fastansættelse – kun midlertidige stillinger.

Kun i en periode på tre måneder har han haft en kontrakt, han kunne leve af. Ellers har han altid været nødt til at supplere med andre stillinger, dagpenge eller kontanthjælp.

P.t. tjener Jon Boiesen 11.282 kroner før skat. Hvis det fortsætter, ligger han altså under fattigdomsgrænsen på 117.000 kroner årligt efter skat – beløbet, som Danmarks Statistik bruger i sine beregninger.

“Jeg tænker nogle gange på, om jeg valgte den forkerte uddannelse. Måske skulle jeg have valgt noget mindre flyvsk, hvor jobsikkerheden var bedre, og hvor man ikke skulle hutle sig igennem hverdagen”, siger han.

Det er dog kun i perioder, at Jon Boiesen har det sådan.

“Det er ikke alle forundt at arbejde med deres fag, som jeg gør, så den del er jeg glad for. Hvis det ikke var for de vilkår, jeg arbejder under, ville jeg være tilfreds med mit job”, fortæller han.

Bor som sine studerende
Det er usikkerheden og manglen på timer og løn, der især gør, at Jon ­Boiesen ikke altid er tilfreds med sine vilkår.

Ideen bag eksterne lektorater er, at man med et godt, fast job, eksempelvis som advokat, kan supplere sin indkomst med lidt undervisning, samtidig med at man beriger de studerende og universitetet med viden og erfaring fra “det virkelige liv”.

Sådan går det dog langtfra altid. Ifølge et skøn fra forskeren Janne Gleerup er 500-1.000 universitetsansatte i en situation lig Jon Boiesens, hvor man har prekære universitetsjob som sin primære indtægtskilde.

Jon Boiesen er mentor for en studerende, og cirka hver 14. dag er han guide på byvandring. Med disse job som supplement til undervisningen er der ikke mange penge i lønposen.

Derfor bor Jon Boiesen også omtrent som de studerende, han underviser. Han lejer et værelse i Aarhus og har delt køkken og bad. Det delte køkken bruger han ofte sidst på måneden til at lave pasta med ketchup. Og fornøjelser er det også sparsomt med.

“Jeg har ikke råd til at tage på ferie. Sidste år lånte jeg penge af en ven til at tage med på en tur, men det er også en undtagelse”, fortæller han.

Engang ville Jon Boiesen gerne have en ph.d., men det har han opgivet nu, efter at han dog har været tæt på et par gange. Undervisningen har han gjort til sin levevej, men han ser ikke en fremtid på universitetet. Han håber på en dag at få et fast job på en anden type uddannelsesinstitution, hvor en ph.d. ikke er et krav.

Hans følelser omkring løse ansættelser på universitetet er blandede.

“Principielt er det nok ikke en god ting. Men på den anden side tror jeg heller ikke, at jeg havde fået muligheden for at få de job, jeg har, hvis universiteterne i højere grad havde hyret fastansatte. Til de stillinger skal man jo altid have en ph.d., så der kan jeg ikke komme i betragtning”, forklarer han.