Uligeløn: Deltidsansatte tjener 27 kr. mindre i timen
© Foto: Nik MacMillan/Unsplash.com
Akademikere på deltid tjener mindre end fastansatte. Men selv for hver præsteret time er lønnen væsentlig mindre, viser ny undersøgelse fra Dansk Magisterforening. Eksperter undrer sig.
En arbejdsuge på 30 timer kan betyde en fridag om fredagen eller seks timers arbejdsdage. Uanset hvad er der en pris at betale, når arbejdstiden er mindre.
En ny undersøgelse fra Dansk Magisterforening viser imidlertid, er der er endnu en negativ økonomisk effekt af kortere arbejdstid. For selv timelønnen er mindre for deltidsansatte end for fastansatte.
Langt størst er forskellen på det private arbejdsmarked, hvor deltidsansatte akademikere i gennemsnit får 27 kr. mindre for hver præsenteret time end ansatte, der har en såkaldt normal arbejdsuge på 37 timer. For akademikere ansat i en kommune er forskellen fem kr.
De 27 kr. svarer i en 30 timeres stilling til et tab på ca. 42.000 kr. årligt før skat. Tallene, der er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik, omfatter 44.000 privatansatte og 43.000 offentligt ansatte akademikere.
Ekspert: Lønforskellen bør tjene som en advarsel for dem, der vælger at gå på deltid
Ifølge Jørgen Stamhus, lektor og lønforsker ved Aalborg Universitet, er der ikke nogen ”god objektiv forklaring” på lønforskellen mellem deltidsansatte og fuldtidsansatte.
”Når vi tager det offentlige sektor, er der jo tale om, at lønnen er reguleret via overenskomsterne. Men der er også en tillægsdannelse, og en mulighed er, at deltidsansatte er mindre synlige i ledelsens øjne og derfor også har en mindre prominent rolle end de fastansatte. Den problemstilling er nok endnu større på det private arbejdsmarked, der er mindre reguleret”, siger han.
Forskellen på henholdsvis 27 kr. og 5 kr. i timen karakteriserer han som ”pæn”.
En anden forklaring kan ifølge Stamhus være, at deltidsansatte, hvis de selv har taget initiativ til arbejdstidsnedsættelsen, måske - i ledelsens øjne - sender et signal om, at de ikke prioriterer deres arbejde så højt som fuldtidsansatte.
”Men faktisk kan deltidsansatte sagtens være ligeså produktive som fuldtidsansatte. De har måske ikke brug for så mange pauser og kan arbejde mere intensivt. Under alle omstændigheder bør de her forskelle tjene som en advarsel til dem, der vælger nedsat arbejdstid”, siger Jørgen Stamhus.
Deltidsansatte og midlertidigt ansatte har mindre adgang til efteruddannelse og andre privilegier
Ifølge arbejdslivsforsker og lektor ved Roskilde Universitet, Niels Warring, er lønforskellene i DM’s undersøgelse overensstemmende med resultaterne i forskning om prekarisering og akademisk arbejde, han offentliggjorde tidligere i år.
Undersøgelsen viste, at deltidsansatte og ansatte i midlertidige stillinger generelt har mindre adgang til en række privilegier sammenlignet med fuldtidsansatte og fastansatte.
”Det gælder efteruddannelse, deltagelse i spændende projekter, de faglige fællesskaber på arbejdspladsen, men også mere håndfaste ting som fx muligheden for at få tillæg og deltage i lønsamtaler. Så det er sådan set ikke overraskende, at vi ser de her tal”, siger han.
Ifølge Niels Warring peger de deltidsansatte selv på, at de føler sig overset af ledelsen.
”Det ser ud til at ledelsen betragter kernearbejdskraften som de fultids- og fastansatte. Det er dem man først og fremmest plejer”, siger han.
DM: Inddrag din fagforening, før du går på deltid
I DM peger forhandlingschef Louise Kanstrup Petersen ligeledes på, at deltidsansatte kan blive forbigået af deres chefer.
”Hvis du f.eks. arbejder 30 timer, er du måske ikke med til alle personalemøderne og øvrige møder, hvor der bliver truffet vigtige beslutninger. Derfor vil du som deltidsansat måske heller ikke altid være den første, chefen tænker på, når lønsummen skal fordeles”, siger hun.
Louise Kanstrup Petersen opfordrer til, at man inddrager DM også i forbindelse med en eventuel arbejdstidsnedsættelse.
”En deltidsansættelse kræver en skriftlig aftale, og her skal man selvfølgelig inddrage sin fagforening i udformningen. Man har som udgangspunkt ikke ret til at komme på fuld tid igen efter en periode med deltid, så det er et rigtig godt råd, at det af aftalen klart fremgår, hvornår man igen skal snakke om arbejdstid, herunder muligheden for at komme på fuld tid igen”, lyder hendes opfordring.
Samtidig skal man sørge for at opgavemængden stemmer overens med arbejdstiden. Mindre tid til at løse de samme opgaver til en mindre løn dur ikke.
Og så er der problemstillingen omkring pensionsopsparingen. For den udgør en procentdel af lønniveauet.
”Hvis man vil have den samme pensionsindbetaling som på fuld tid, skal det aftales med arbejdspladsen”, siger Louise Kanstrup Petersen.
En ny undersøgelse fra Dansk Magisterforening viser imidlertid, er der er endnu en negativ økonomisk effekt af kortere arbejdstid. For selv timelønnen er mindre for deltidsansatte end for fastansatte.
Langt størst er forskellen på det private arbejdsmarked, hvor deltidsansatte akademikere i gennemsnit får 27 kr. mindre for hver præsenteret time end ansatte, der har en såkaldt normal arbejdsuge på 37 timer. For akademikere ansat i en kommune er forskellen fem kr.
De 27 kr. svarer i en 30 timeres stilling til et tab på ca. 42.000 kr. årligt før skat. Tallene, der er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik, omfatter 44.000 privatansatte og 43.000 offentligt ansatte akademikere.
Ekspert: Lønforskellen bør tjene som en advarsel for dem, der vælger at gå på deltid
Ifølge Jørgen Stamhus, lektor og lønforsker ved Aalborg Universitet, er der ikke nogen ”god objektiv forklaring” på lønforskellen mellem deltidsansatte og fuldtidsansatte.
”Når vi tager det offentlige sektor, er der jo tale om, at lønnen er reguleret via overenskomsterne. Men der er også en tillægsdannelse, og en mulighed er, at deltidsansatte er mindre synlige i ledelsens øjne og derfor også har en mindre prominent rolle end de fastansatte. Den problemstilling er nok endnu større på det private arbejdsmarked, der er mindre reguleret”, siger han.
Forskellen på henholdsvis 27 kr. og 5 kr. i timen karakteriserer han som ”pæn”.
En anden forklaring kan ifølge Stamhus være, at deltidsansatte, hvis de selv har taget initiativ til arbejdstidsnedsættelsen, måske - i ledelsens øjne - sender et signal om, at de ikke prioriterer deres arbejde så højt som fuldtidsansatte.
”Men faktisk kan deltidsansatte sagtens være ligeså produktive som fuldtidsansatte. De har måske ikke brug for så mange pauser og kan arbejde mere intensivt. Under alle omstændigheder bør de her forskelle tjene som en advarsel til dem, der vælger nedsat arbejdstid”, siger Jørgen Stamhus.
Deltidsansatte og midlertidigt ansatte har mindre adgang til efteruddannelse og andre privilegier
Ifølge arbejdslivsforsker og lektor ved Roskilde Universitet, Niels Warring, er lønforskellene i DM’s undersøgelse overensstemmende med resultaterne i forskning om prekarisering og akademisk arbejde, han offentliggjorde tidligere i år.
Undersøgelsen viste, at deltidsansatte og ansatte i midlertidige stillinger generelt har mindre adgang til en række privilegier sammenlignet med fuldtidsansatte og fastansatte.
”Det gælder efteruddannelse, deltagelse i spændende projekter, de faglige fællesskaber på arbejdspladsen, men også mere håndfaste ting som fx muligheden for at få tillæg og deltage i lønsamtaler. Så det er sådan set ikke overraskende, at vi ser de her tal”, siger han.
Ifølge Niels Warring peger de deltidsansatte selv på, at de føler sig overset af ledelsen.
”Det ser ud til at ledelsen betragter kernearbejdskraften som de fultids- og fastansatte. Det er dem man først og fremmest plejer”, siger han.
DM: Inddrag din fagforening, før du går på deltid
I DM peger forhandlingschef Louise Kanstrup Petersen ligeledes på, at deltidsansatte kan blive forbigået af deres chefer.
”Hvis du f.eks. arbejder 30 timer, er du måske ikke med til alle personalemøderne og øvrige møder, hvor der bliver truffet vigtige beslutninger. Derfor vil du som deltidsansat måske heller ikke altid være den første, chefen tænker på, når lønsummen skal fordeles”, siger hun.
Louise Kanstrup Petersen opfordrer til, at man inddrager DM også i forbindelse med en eventuel arbejdstidsnedsættelse.
”En deltidsansættelse kræver en skriftlig aftale, og her skal man selvfølgelig inddrage sin fagforening i udformningen. Man har som udgangspunkt ikke ret til at komme på fuld tid igen efter en periode med deltid, så det er et rigtig godt råd, at det af aftalen klart fremgår, hvornår man igen skal snakke om arbejdstid, herunder muligheden for at komme på fuld tid igen”, lyder hendes opfordring.
Samtidig skal man sørge for at opgavemængden stemmer overens med arbejdstiden. Mindre tid til at løse de samme opgaver til en mindre løn dur ikke.
Og så er der problemstillingen omkring pensionsopsparingen. For den udgør en procentdel af lønniveauet.
”Hvis man vil have den samme pensionsindbetaling som på fuld tid, skal det aftales med arbejdspladsen”, siger Louise Kanstrup Petersen.
