Midlertidigt ansat og enlig mor: “Det kan føles som en lang audition”

Det var med en god mavefornemmelse, at Maja Klausen forsvarede sin ph.d. i 2016. Hun vidste nemlig, at den midlertidige forskerstilling “postdoc” i 8 måneder på Københavns Universitet ventede på den anden side af forsvaret.

Maja Klausen er i dag ansat i en tredje postdocstilling. Denne gang på Syddansk Universitet. Hun holder løbende øje med adjunkturer – det næste trin i universitetshierarkiet.

At ansøge og blive bedømt til opslåede adjunktstillinger er en længere proces. En ansøgning til et adjunktur er på omkring 20-25 sider, og der kan gå et halvt år eller længere, før man kan være heldig at blive kaldt til samtale, fordi ansøgningen skal bedømmes grundigt først.

“Hvis du er kvalificeret og kommer til samtale, kan du for eksempel blive valgt fra, fordi det er for lang tid siden, du har undervist. Jeg har selv undervist flere semestre under min ph.d., men jeg har ikke haft muligheden for at undervise i mine postdocstillinger”, fortæller Maja Klausen.

Et afslag på en ansøgning til et adjunktur består ofte blot af få linjer på en mail.

En hverdag, der ikke hænger sammen
De hyppige skift fra postdoc til postdoc er krævende for Maja Klausen.

“Det kan føles som en lang audition. Du skal hele tiden gøre dine hoser grønne. Alle steder er potentielt din nye arbejdsplads. Du ved ikke, om du er købt eller solgt. Er du god nok til at lande næste postdoc eller endda få et adjunktur? Eller bliver du sparket ud?” siger Maja Klausen.

Hverdagen bliver ikke nemmere af, at Maja Klausen er enlig mor med to børn. To børn, der er nødt til at bo i København, så de kan se deres far. Maja Klausen pendler derfor mellem Odense og København.

“Nogle dage hænger det ikke sammen for at sige det, som det er. På magisk vis går det jo altid, men det kan være et stort pres at være aleneforælder 11 ud af 14 dage og samtidig prøve at udvise fleksibilitet over for sin arbejdsgiver”, siger hun.

Maja Klausen har også et andet problem: Man kan højst være postdoc på ét universitet i sammenlagt fire år.

“Hvis jeg er heldig, så får jeg brugt mine fire år på de tre universiteter, der ligger i pendlerafstand”, siger Maja Klausen.

Hun kan ikke udelukke, at hun ville sige ja til en endnu løsere ansættelsesform som eksempelvis undervisningsassistent eller ekstern lektor, hvis hun ikke har mulighed for at få flere postdocstillinger:

“Lur mig, om jeg ikke ville sige: “Så tager jeg det lige det her semester. Så får jeg også noget til undervisnings-cv’et og smør på brødet”, selvom vilkårene er elendige”.

Selv med et adjunktur slutter kampen for en fastansættelse ikke. Adjunkturer er nemlig oftest også midlertidige.

“Jeg har en dag til dag-strategi, som fungerer, fordi jeg er så glad for indholdet af det arbejde, jeg laver som forsker. Får jeg et adjunktur, så er jeg da i hvert fald igennem næste nøglehul. Der vil jeg da gerne nå hen, vel vidende at det også bare er en midlertidig stilling, og at cuttet fra adjunkt til lektor om muligt er endnu mere umuligt”, siger hun.