Københavns Professionshøjskole har mistet flest årsværk

På blot to år har landets professionshøjskoler mistet tilsammen 209 årsværk. 

I 2016 beskæftigede skolerne 7.579 fuldtidsansatte, i 2017 i alt 7.370.

Professionshøjskolesektoren i København har mistet flest årsværk i årene med toprocentsbesparelser. Tilsammen har UCC og Metropol – der i dag er fusioneret til Københavns Professionshøjskole (KP) – mistet 164 årsværk i perioden.

Det er uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, der oplyser tallene i et svar til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Årsværkene er ikke opgjort i VIP- og TAP-stillinger, hhv. videnskabeligt og teknisk-administrativt personale.

S-ordfører Mette Reissmann kalder reduktionen for bekymrende.

Uanset om det er underviserjob eller administrative stillinger, der er forsvundet, så er 200 færre årsværk lig med et kraftigt kvalitetsfald på kernevelfærdsuddannelsesområdet, siger hun.

“Vi ved, at dimittender fra professionsuddannelserne ikke flytter langt væk fra det sted, hvor de uddanner sig. I de store byer er efterspørgslen efter skolelærere, pædagoger og sygeplejersker stor, da der bor mange ældre, omsorgs- og pleje­krævende borgere samt familier med børn. Derfor er det en skidt udvikling”, forklarer Mette Reissmann.

Betydelige afskedigelser på trapperne
Ifølge rektor for KP Stefan Hermann er der reelt forsvundet endnu flere stillinger, end ministeriets opgørelse afdækker.

“Forud for fusionen mellem UCC og Metropol blev der nedlagt omtrent 200 underviserstillinger på de to institutioner. Det pynter lidt på antallet af årsværk, at det i 2016-2017 lykkedes os at skaffe eksterne midler til forskning og udvikling på godt og vel 70 millioner kroner. Men de job, det har givet, er ikke direkte undervisningsrelaterede”, forklarer Stefan Hermann.

Når København er særligt hårdt ramt, skyldes det blandt andet, at konkurrencen på efter- og videreuddannelsesmarkedet er benhård. Derfor bliver Københavns Professionshøjskoles kursusvirksomhed ikke en “cashcow”, der kan være medfinansierende på kerneuddannelserne, påpeger rektor.

“Det er indiskutabelt, at vi vil komme til at gennemføre betydelige afskedigelser, i takt med at vi skal finde vores del af sektorens samlede besparelser for 2,6 milliarder frem mod 2022. Vi kommer også til at overveje, hvor mange af de små udbud vi kan holde kørende”, siger Stefan Hermann.

Hovedstaden holdt hårdest for
Som den eneste kan Professionshøjskolen Absalon tælle flere hoveder i 2017 end i 2016. Antallet af årsværk steg fra 741 til 785.

Sekretariatschefen oplyser, at 38 af de 43 stillinger er nye underviserjob på fx diplomingeniøruddannelsen i bioteknologi i Kalundborg og et nyt udbud af socialrådgiveruddannelsen i Slagelse. Når Absalon er ekspanderet trods toprocentsbesparelserne, er det for lånte penge, oplyser rektor ­Camilla Wang.

“Vi tog penge fra egenkapitalen for at oprette nye studiepladser. Det betyder, at vi har budgetteret med underskud i tre år. Der bliver ikke vækstet mere på Absalon i de kommende år, måske tværtimod”, understreger Camilla Wang.

Selv om socialdemokraterne støtter ideen om at skabe et uddannelsesdanmark i bedre balance, så må det ikke ske på bekostning af uddannelseskvaliteten i byerne. Det fastslår socialdemokraternes ordfører, Mette Reissmann.

“Velfærdsuddannelserne er ved at blive tømt for den sidste rest af kvalitet, og hovedstaden har holdt hårdest for. Derfor vil S stoppe de årlige besparelser i sektoren, hvis vi får muligheden efter et valg”, siger Mette Reissmann.

Magisterbladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Venstres uddannelsesordfører, Marcus Knuth.

Så mange årsværk har de mistet fra 2016 til 2017