Fake news underminerer vores tillid til viden

Hvis jeg siger, at dette er en talerstol, og du siger, det er en elefant, får vi svært ved at samarbejde”.

Ordene stammer fra en tale, som tidligere præsident Barack Obama holdt i Sydafrika kort efter mødet mellem præsidenterne Trump og Putin i Helsinki.

I sin første politiske optræden længe forsøgte han at få styr på det fænomen, som er ved at trække tæppet væk under politiske og demokratiske processer overalt i verden.

Begrebet fake news er blevet uhyre komplekst, erkender den danske forsker Anja Bechmann. Hun er leder af forskningscenteret DATALAB på Aarhus Universitet.

“Det bruges om alt fra almindelige løgne, postulater, sladder og rygter til de mere omfattende metoder, hvor politiske interessegrupper med strategiske kampagner fremmer en bestemt dagsorden”, forklarer hun.

Anja Bechmann og Rasmus ­Kleis Nielsen, forskningsleder ved Reuters institut for journalistik ved University of Oxford, er udpeget som de to danske medlemmer af EU’s High Level Expert Group (HLEG) om fake news.

“Et væsentligt fokusområde i gruppens arbejde er den geopolitiske intervention, når en fjendtlig nation får adgang til data fra fx profiler på sociale medier for at påvirke et demokratisk valg i et andet land”, siger Anja Bechmann.

Skandalen omkring det engelske konsulenthus Cambridge Analytica har afsløret, at metoden er brugt i forbindelse med både det seneste amerikanske præsidentvalg og den engelske Brexit-afstemning.

Metoden kan ifølge Anja Bechmann være effektiv, fordi man her går ind og håndplukker profiler på sociale medier og serverer dem budskaber, som er designet specielt til deres interesser og psykologiske profil.

“Du går benhårdt efter folk, der fx hader homoseksuelle, kvinder, arbejdsløse eller brugere, som er racister, med budskaber, der er tilpasset dem. Det handler om at finde de specifikke punkter, der knytter disse folk sammen i communities, og påvirke dem til at dele misinformationen”, forklarer Anja Bechmann.

“I starten antog vi, at det var teknologi, der var skurken, når historierne gik viralt. I virkeligheden er de såkaldte bots (applikationer, der genererer automatisk deling på sociale platforme) ikke det store problem.

Der bliver gjort en indsats for at opdage og fjerne dem. Det er langt sværere at få afsløret, hvem der har hyret hvem til at promovere en bestemt dagsorden, så informationerne går viralt i så stor skala og med så stor hast”, siger hun.

Polarisering
Bag opblomstringen af fake news ligger også en større polarisering i de vestlige samfund. Den gør det langt nemmere at trænge ind med styrede dagsordener på de sociale medier.

Endelig har ny forskning afsløret, at den allerstørste risiko hverken ligger i teknologien eller i fjendtlige staters skjulte dagsordener. Den ligger inde i hovedet på os selv.

En undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Science konkluderer, at brugerne på sociale medier gerne deler falske nyheder – selvom de ved, at de er falske.

Folk er simpelthen ligeglade med, om noget er sandt eller falsk. De foretrækker faktisk fake news frem for sande nyheder, hvis de falske vel at mærke bekræfter deres egne fordomme.

Fake news bliver derfor delt oftere end sande historier, viser undersøgelsen, der omfatter 26.000 historier tweetet af 3 millioner brugere over mere end 10 år.

“Det ser ud til at stå ret klart, at falsk information performer bedre end ægte information, og at det ikke har noget at gøre med bots, men måske mere med den menneskelige natur”, siger lederen af projektet, Soroush Vosoughi fra Massachusetts Institute of Technology, MIT, til tidsskriftet The Atlantic.

Skjulte algoritmer
Fake news rammer vidensarbejdere og forskere på tre fronter, siger Anja Bechmann.

“For det første hacker fake news folks tillid til viden. For det andet gør algoritmer, der er designet til at kontrollere dataflowet, det svært at finde ud af, hvad der egentlig sker. Vi kan ikke se, hvad der foregår i hinandens feeds på de sociale medier, på samme måde som vi kan se, hvad der foregår i aviser, radio og på tv”, siger hun.

Endelig er modsvaret fra politikere og embedsfolk øgede privacyhensyn i form af EU’s GDPR-forordning, der paradoksalt nok er med til at lukke forskningen ude fra de digitale stammefællesskaber.

“Vi kan ikke som universiteter oplyse og være kritiske og afdækkende, fordi vi ikke har adgang til de platforme, hvor fake news spredes”.

Derfor ligger hendes anbefalinger i tråd med ekspertgruppens råd til EU-Kommissionen, som man kan læse på dette opslag.

EU skal arbejde for mere transparens og mere åbenhed i forhold til trafikken på de sociale medier og udvikle techløsninger, der hjælper journalister og forskere med at gennemskue falske nyheder.

“Vi skal have udviklet maskinlæringsteknologi, der understøtter en refleksiv holdning hos vidensarbejdere og hjælper dem med at afsløre, hvad der er sandt og falsk”, siger Anja Bechmann.