Videregående uddannelsesinstitutioner revser yderligere uddannelsesbesparelser
© Københavns Professionshøjskole
Selv om de videregående uddannelsesinstitutioner godt vidste, at de skulle spare de kommende år, så er der med regeringens udspil til en finanslov ikke udsigt til en egentlig udløbsdato på besparelserne.
”Det er dybt skuffende, at en regering, som anerkender betydningen af gode uddannelser og vil styrke fagligheden i folkeskolen, fremme indsatsen for udsatte i dagtilbud og styrken sundheden, ikke indser, at det ikke kan lade sig gøre, hvis man samtidig systematisk svækker uddannelserne”.
Sådan lyder reaktionen fra Stefan Hermann, rektor på Københavns Professionshøjskole og formand for Danske Professionshøjskoler. Han peger på, at landets professionshøjskoler i forvejen stirrede ind i besparelser i omegnen af 1,7 mia. kr. fra 2016-2021, men med forlængelsen af det såkaldte omprioriteringsbidrag på uddannelsesområdet, vurderer professionshøjskolernes interesseorganisation, at den endelige regning ender på omkring 2 mia. kr.
Han får opbakning fra sin kollega Anders Bjarklev, der er rektor på DTU og formand for Danske Universiteters rektorkollegium:
"Det er både ærgerligt og kortsigtet, at regeringen fastholder og udbygger de massive besparelser på uddannelsesområdet. Uanset hvordan man forsøger at sælge det her forslag, er resultatet syv mere og mere magre år efterfulgt af fortsat økonomisk usikkerhed og strammere politisk styring", siger DTU-rektoren.
LÆS OGSÅ: Finanslov: Ingen udsigt til en udløbsdato for 2 pct.-besparelserne
DTU-rektor tager sig til hovedet
Faktisk har Anders Bjarklev svært ved at forstå ræsonnementet bag de fortsatte besparelser på uddannelsesområdet. Han peger på, at det ligesom på professionshøjskolerne er et mia.-beløb, der vil være trukket ud af de danske universiteter i 2022.
"Når bevillingen pr. studerende falder med 20 procent over ti år, og Finansministeriets grønthøster fortsætter, er det altså svært at høre på politiske skåltaler om uddannelse som Danmarks råstof uden at tage sig til hovedet. Uddannelse er selve grundlaget for Danmarks vækst og velstand i de næste mange år, og jeg forstår ikke, regeringen fortsætter nedskæringen af hele området langt ud i fremtiden", understreger rektortalsmanden.
Stefan Hermann advarer fra sin stol også om, at det uvægerligt vil gå ud over kvaliteten af de udbudte uddannelser, når Folketinget nu lægger op til yderligere besparelser. Og det vil gå ud over alle hjørner af landet, som har behov for kvalificerede ingeniører, lærere, sygeplejersker og pædagoger, som uddannes på de professionshøjskoler, som han repræsenterer.
Derfor håber han, at et flertal udenom regeringen vil gøre alvor af deres ord om, at de vil gøre op med omprioriteringsbidraget.
”Et flertal i Folketinget har åbent erklæret, at de vil af med omprioriteringsbidraget. Nu må handlingen komme fra dem, så vi kan afværge yderligere skader på uddannelserne og centralnerven i det danske velfærdssamfund”, lyder opfordringen fra Stefan Hermann.
DM: Konsekvenserne er uoverskuelige
Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, forklarer, at hun på lige fod med rektorerne på de videregående uddannelser desværre har kunnet notere sig, at besparelserne på både uddannelse og kultur fortsætter i årene fremover.
"Det er ubegribeligt, at budskabet ikke er trængt igennem til regeringen. Vi kan ikke spare mere på hverken uddannelser eller kultur, og konsekvenserne vil være uoverskueligefor rigtig mange af de berørte arbejdspladser – både set med borgernes og medarbejdernes øjne", siger hun.
Sådan lyder reaktionen fra Stefan Hermann, rektor på Københavns Professionshøjskole og formand for Danske Professionshøjskoler. Han peger på, at landets professionshøjskoler i forvejen stirrede ind i besparelser i omegnen af 1,7 mia. kr. fra 2016-2021, men med forlængelsen af det såkaldte omprioriteringsbidrag på uddannelsesområdet, vurderer professionshøjskolernes interesseorganisation, at den endelige regning ender på omkring 2 mia. kr.
Han får opbakning fra sin kollega Anders Bjarklev, der er rektor på DTU og formand for Danske Universiteters rektorkollegium:
"Det er både ærgerligt og kortsigtet, at regeringen fastholder og udbygger de massive besparelser på uddannelsesområdet. Uanset hvordan man forsøger at sælge det her forslag, er resultatet syv mere og mere magre år efterfulgt af fortsat økonomisk usikkerhed og strammere politisk styring", siger DTU-rektoren.
LÆS OGSÅ: Finanslov: Ingen udsigt til en udløbsdato for 2 pct.-besparelserne
DTU-rektor tager sig til hovedet
Faktisk har Anders Bjarklev svært ved at forstå ræsonnementet bag de fortsatte besparelser på uddannelsesområdet. Han peger på, at det ligesom på professionshøjskolerne er et mia.-beløb, der vil være trukket ud af de danske universiteter i 2022.
"Når bevillingen pr. studerende falder med 20 procent over ti år, og Finansministeriets grønthøster fortsætter, er det altså svært at høre på politiske skåltaler om uddannelse som Danmarks råstof uden at tage sig til hovedet. Uddannelse er selve grundlaget for Danmarks vækst og velstand i de næste mange år, og jeg forstår ikke, regeringen fortsætter nedskæringen af hele området langt ud i fremtiden", understreger rektortalsmanden.
Stefan Hermann advarer fra sin stol også om, at det uvægerligt vil gå ud over kvaliteten af de udbudte uddannelser, når Folketinget nu lægger op til yderligere besparelser. Og det vil gå ud over alle hjørner af landet, som har behov for kvalificerede ingeniører, lærere, sygeplejersker og pædagoger, som uddannes på de professionshøjskoler, som han repræsenterer.
Derfor håber han, at et flertal udenom regeringen vil gøre alvor af deres ord om, at de vil gøre op med omprioriteringsbidraget.
”Et flertal i Folketinget har åbent erklæret, at de vil af med omprioriteringsbidraget. Nu må handlingen komme fra dem, så vi kan afværge yderligere skader på uddannelserne og centralnerven i det danske velfærdssamfund”, lyder opfordringen fra Stefan Hermann.
DM: Konsekvenserne er uoverskuelige
Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, forklarer, at hun på lige fod med rektorerne på de videregående uddannelser desværre har kunnet notere sig, at besparelserne på både uddannelse og kultur fortsætter i årene fremover.
"Det er ubegribeligt, at budskabet ikke er trængt igennem til regeringen. Vi kan ikke spare mere på hverken uddannelser eller kultur, og konsekvenserne vil være uoverskueligefor rigtig mange af de berørte arbejdspladser – både set med borgernes og medarbejdernes øjne", siger hun.
