Sådan vil Rigsarkivet sikre fremtidens historieforskning
Af
Troels Kølln
EU’s nye datalov kan få mindre organisationer til at slette data, som ville være vigtig for fremtidens historikere. Rigsarkivet arbejder derfor aktivt for at sikre den vigtigste viden til eftertiden, forklarer vicedirektøren.
Fremtidens historikere kan løbe ind i et stort problem, når de skal undersøge vores tid: manglende kilder. Den nye europæiske persondataforordning, GDPR, kan nemlig få særligt mindre organisationer og virksomheder til at slette vigtig viden. Det vurderede to historikere i seneste nummer af Magisterbladet.
”Det er uransageligt, hvad der kan blive en interessant historisk kilde om 20, 50 eller 100 år, og derfor skal vi gemme så meget som muligt”, sagde professor Niels Brügger, der efterspurgte en ordning, hvor for eksempel Rigsarkivet gør det muligt for virksomheder og foreninger at aflevere deres data i stedet for at slette dem.
Men det gør Rigsarkivet faktisk allerede, påpeger vicedirektør Kirsten Villadsen Kristmar til Magisterbladet.
”Rigsarkivet spiller en meget aktiv rolle på det her område og har egentlig altid gjort det – ja, vi har faktisk taget imod digitale oplysninger lige siden starten af 70’erne. Det offentlige skal ifølge loven indlevere deres materiale til os, og vi kontakter selv de mest væsentlige private organisationer – for eksempel store virksomheder, politiske partier eller interesseorganisationer, der har særlig samfundsmæssig interesse – og de kan så overføre hele deres arkiv til os, hvad end det er fysisk eller digitalt. Virksomhederne kan også selv henvende sig”, siger Kirsten Villadsen Kristmar.
”Men det er da rigtigt, at der er udfordringer, når det handler om at arkivere oplysninger i de mindre private virksomheder. Vi har set eksempler på virksomheder, der er i gang med at makulere hele deres arkiv, og dermed kan vigtige kilder forsvinde. Det er klart et problem”.
Hvordan har Rigsarkivet gjort opmærksom på muligheden for, at de mindre private virksomheder kan deponere data hos jer?
”Vi har foreløbigt skrevet på vores hjemmeside, at man skal være opmærksom på de udfordringer og muligheder, der er som privat virksomhed eller organisation, og så gør vi også myndighederne opmærksomme på det. Vi har forsøgt at komme igennem i pressen med budskabet, men det har været svært”.
Har I kapacitet til at tage imod data fra alle de virksomheder, der kunne være interesserede i at deponere data?
”Det er klart, at vi må prioritere, hvad vi gemmer, så det afhænger helt af kvaliteten af de data. Vores opgave er at bevare det bedst mulige materiale inden for de økonomiske rammer, der er.”
”Der har de lokale arkiver og kommunernes arkiver været vigtige supplementer til Rigsarkivet. Det er desværre også dem, der kan komme i problemer med de nye regler. Som lovgivningen er nu, må de lokale arkiver faktisk ikke længere modtage personlysninger, og det kan blive et problem”.
Og hvad betyder GDPR for Rigsarkivets arbejde?
”Vores muligheder er ikke blevet mindre, blandt andet fordi vores opgave er beskrevet i arkivloven, men vores udfordringer er blevet større. Fordi vi netop skal ud og være langt mere opsøgende og have sat fokus på, at hvis ikke vi får personoplysninger bevaret hos os eller de offentlige arkiver, som især de store kommuner har oprettet, så forsvinder de fra historien. Og de forsvinder for altid”.
”Det er uransageligt, hvad der kan blive en interessant historisk kilde om 20, 50 eller 100 år, og derfor skal vi gemme så meget som muligt”, sagde professor Niels Brügger, der efterspurgte en ordning, hvor for eksempel Rigsarkivet gør det muligt for virksomheder og foreninger at aflevere deres data i stedet for at slette dem.
Men det gør Rigsarkivet faktisk allerede, påpeger vicedirektør Kirsten Villadsen Kristmar til Magisterbladet.
”Rigsarkivet spiller en meget aktiv rolle på det her område og har egentlig altid gjort det – ja, vi har faktisk taget imod digitale oplysninger lige siden starten af 70’erne. Det offentlige skal ifølge loven indlevere deres materiale til os, og vi kontakter selv de mest væsentlige private organisationer – for eksempel store virksomheder, politiske partier eller interesseorganisationer, der har særlig samfundsmæssig interesse – og de kan så overføre hele deres arkiv til os, hvad end det er fysisk eller digitalt. Virksomhederne kan også selv henvende sig”, siger Kirsten Villadsen Kristmar.
”Men det er da rigtigt, at der er udfordringer, når det handler om at arkivere oplysninger i de mindre private virksomheder. Vi har set eksempler på virksomheder, der er i gang med at makulere hele deres arkiv, og dermed kan vigtige kilder forsvinde. Det er klart et problem”.
Hvordan har Rigsarkivet gjort opmærksom på muligheden for, at de mindre private virksomheder kan deponere data hos jer?
”Vi har foreløbigt skrevet på vores hjemmeside, at man skal være opmærksom på de udfordringer og muligheder, der er som privat virksomhed eller organisation, og så gør vi også myndighederne opmærksomme på det. Vi har forsøgt at komme igennem i pressen med budskabet, men det har været svært”.
Har I kapacitet til at tage imod data fra alle de virksomheder, der kunne være interesserede i at deponere data?
”Det er klart, at vi må prioritere, hvad vi gemmer, så det afhænger helt af kvaliteten af de data. Vores opgave er at bevare det bedst mulige materiale inden for de økonomiske rammer, der er.”
”Der har de lokale arkiver og kommunernes arkiver været vigtige supplementer til Rigsarkivet. Det er desværre også dem, der kan komme i problemer med de nye regler. Som lovgivningen er nu, må de lokale arkiver faktisk ikke længere modtage personlysninger, og det kan blive et problem”.
Og hvad betyder GDPR for Rigsarkivets arbejde?
”Vores muligheder er ikke blevet mindre, blandt andet fordi vores opgave er beskrevet i arkivloven, men vores udfordringer er blevet større. Fordi vi netop skal ud og være langt mere opsøgende og have sat fokus på, at hvis ikke vi får personoplysninger bevaret hos os eller de offentlige arkiver, som især de store kommuner har oprettet, så forsvinder de fra historien. Og de forsvinder for altid”.
