Finanslov: Ingen udsigt til en udløbsdato for 2 pct.-besparelserne
© Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Selv om regeringen fra 2022 og årene frem lægger op til, at det såkaldte omprioriteringsbidrag på 2 procent skal føres tilbage til områderne, så er det ikke en garanti for, at den enkelte institution får pengene tilbage.
”Regeringen vil droppe de udskældte besparelser på undervisning, uddannelse og kultur fra 2022”.
Sådan lød det onsdag aften fra blandt andet DR, og straks begyndte de studerende, fagbevægelsen og de berørte institutioner at række hånden i vejret og undsige den udlægning af den del af regeringens finanslovsudspil, som finansminister Kristian Jensen onsdag gik ud med til Danmarks Radio.
”Regeringen dropper IKKE sparekravet! De FORLÆNGER det! Hvem har dog spundet jer?”, spørger Camilla Wang, rektor på professionshøjskolen Absalon, på Twitter med henvisning til en artikel fra Berlingske, som dog siden er blevet slettet.
Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, bruger samme sociale medie til at forklare, at både uddannelses- og kulturområdet i forvejen er udsultet, og derfor bør regeringen, i hendes optik, stoppe besparelserne nu.
”Fra 2022 omfordeles penge fra år til år på områderne, stramt politisk styret. Langsigtet opbygning og drift umuliggøres”, skriver hun bl.a.
Samme toner lyder fra den nyvalgte formand for DM Studerende, Ronja Rose Ravnskov, der ikke giver meget for regeringens oplæg til en finanslov for uddannelsesområdet:
”Vores uddannelser er udsultede og alligevel svinger regeringen sparekniven yderligere tre år. Dybt skuffende at @Regeringen udvider omprioriteringsbidraget”, lyder hendes kommentar.
Hvad vil regeringen egentlig?
Kigger man på det, som regeringen lægger op til, står det hurtigt klart, at omprioriteringsbidraget fortsætter uændret de kommende tre år – 2019, 2020 og 2021.
Derfra lægger regeringen op til at føre de 842 mio. kr., der spares på landets ungdomsuddannelser og folkeskoler, de videregående uddannelser samt kulturområdet, tilbage til områderne.
De enkelte institutioner skal stadig spare 2 procent årligt ligesom nu og de kommende tre år, men i stedet for at flytte pengene væk fra området og bruge dem på andre ting, vil regeringen bruge dem på målrettede indsatser på uddannelses- og kulturområderne.
I praksis betyder det, at den enkelte institution ikke kan vide sig sikker på, at de penge, der spares, også finder vej tilbage til den enkelte institutions pengekasse. Det vil nemlig være en vurdering fra år til år, hvad der skal satses på, forklarer finansminister Kristian Jensen.
”Det vil være sådan, at regeringen hvert år tager stilling til, hvordan pengene skal bruges. Er det gymnasierne, folkeskolen eller et andet område, der har brug for at få et løft? Det vælger man år for år”, siger han til DR.
DF: Vi vil have en udløbsdato på omprioriteringsbidraget
Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, som skal være med til at bære regeringens finanslov i mål, vil dog gå længere end regeringspartierne Venstre, Liberal Alliance og Konservative, fortæller finansordfører René Christensen til DR.
Partiet mener, at regeringens besparelser går for langt i det oplæg, som Kristian Jensen er kommet med. Det vil nemlig betyde, at man har kørt med ”ren omprioritering” i seks år, og at man derefter vil fortsætte med at lade institutionerne spare to procent, men uden at vide, om pengene kommer tilbage til den enkelte institutioner, forklarer han.
”Der ser vi nogle faresignaler, så det glæder vi os til at diskutere med regeringen. Vi ser gerne, at der kommer en udløbsdato – altså, hvor man slet ikke omprioriterer længere”, siger finansordføreren til DR.
Faktisk ser partiet gerne, at man allerede fra næste år helt dropper sparekravet på erhvervsuddannelserne, ligesom det ifølge René Christensen også er vigtigt at finde en løsning på gymnasieområdet, da DF frygter at de fortsatte besparelser vil ramme små, velfungerende gymnasier i provinsen ekstra hårdt og potentielt tvinge dem til at lukke.
S: Det er en fortsat udhuling af velfærden
Ikke overraskende er det største oppositionsparti, Socialdemokratiet, langt fra imponeret af regeringens oplæg til at fortsætte omprioriteringsbidraget, også selv om den fra 2022 vil føre pengene tilbage til området.
Det siger finansordfører Benny Engelbrecht (S) til DR og kalder det ”let købt” og en fortsættelse af det, som han kalder ”regeringens udhuling af velfærden”.
For nylig har Socialdemokratiet fortalt, at partiet vil sløjfe omprioriteringsbidraget på fx uddannelsesområdet, men faktisk lægger Socialdemokratiet op til en model, der minder om det, som regeringen lægger op til fra 2022. Forskellen er blot, at Socialdemokratiet vil indføre det fra 2019 allerede.
DR: Hvorfor ikke droppe omprioriteringsbidraget helt?
”Jeg tror, der er meget stor forskel på, om man sparer to procent hvert eneste år, eller om man inden for sit eget område kan være med til at forbedre aktiviteterne. Det er to helt forskellige tilgange til tingene”, siger Benne Engelbrecht.
Regeringens finanslovsudspil offentliggøres i sin helhed torsdag kl. 11. Akademikerbladet.dk vil dække udspillet tæt.
Sådan lød det onsdag aften fra blandt andet DR, og straks begyndte de studerende, fagbevægelsen og de berørte institutioner at række hånden i vejret og undsige den udlægning af den del af regeringens finanslovsudspil, som finansminister Kristian Jensen onsdag gik ud med til Danmarks Radio.
”Regeringen dropper IKKE sparekravet! De FORLÆNGER det! Hvem har dog spundet jer?”, spørger Camilla Wang, rektor på professionshøjskolen Absalon, på Twitter med henvisning til en artikel fra Berlingske, som dog siden er blevet slettet.
Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, bruger samme sociale medie til at forklare, at både uddannelses- og kulturområdet i forvejen er udsultet, og derfor bør regeringen, i hendes optik, stoppe besparelserne nu.
”Fra 2022 omfordeles penge fra år til år på områderne, stramt politisk styret. Langsigtet opbygning og drift umuliggøres”, skriver hun bl.a.
Samme toner lyder fra den nyvalgte formand for DM Studerende, Ronja Rose Ravnskov, der ikke giver meget for regeringens oplæg til en finanslov for uddannelsesområdet:
”Vores uddannelser er udsultede og alligevel svinger regeringen sparekniven yderligere tre år. Dybt skuffende at @Regeringen udvider omprioriteringsbidraget”, lyder hendes kommentar.
Hvad vil regeringen egentlig?
Kigger man på det, som regeringen lægger op til, står det hurtigt klart, at omprioriteringsbidraget fortsætter uændret de kommende tre år – 2019, 2020 og 2021.
Derfra lægger regeringen op til at føre de 842 mio. kr., der spares på landets ungdomsuddannelser og folkeskoler, de videregående uddannelser samt kulturområdet, tilbage til områderne.
De enkelte institutioner skal stadig spare 2 procent årligt ligesom nu og de kommende tre år, men i stedet for at flytte pengene væk fra området og bruge dem på andre ting, vil regeringen bruge dem på målrettede indsatser på uddannelses- og kulturområderne.
I praksis betyder det, at den enkelte institution ikke kan vide sig sikker på, at de penge, der spares, også finder vej tilbage til den enkelte institutions pengekasse. Det vil nemlig være en vurdering fra år til år, hvad der skal satses på, forklarer finansminister Kristian Jensen.
”Det vil være sådan, at regeringen hvert år tager stilling til, hvordan pengene skal bruges. Er det gymnasierne, folkeskolen eller et andet område, der har brug for at få et løft? Det vælger man år for år”, siger han til DR.
DF: Vi vil have en udløbsdato på omprioriteringsbidraget
Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, som skal være med til at bære regeringens finanslov i mål, vil dog gå længere end regeringspartierne Venstre, Liberal Alliance og Konservative, fortæller finansordfører René Christensen til DR.
Partiet mener, at regeringens besparelser går for langt i det oplæg, som Kristian Jensen er kommet med. Det vil nemlig betyde, at man har kørt med ”ren omprioritering” i seks år, og at man derefter vil fortsætte med at lade institutionerne spare to procent, men uden at vide, om pengene kommer tilbage til den enkelte institutioner, forklarer han.
”Der ser vi nogle faresignaler, så det glæder vi os til at diskutere med regeringen. Vi ser gerne, at der kommer en udløbsdato – altså, hvor man slet ikke omprioriterer længere”, siger finansordføreren til DR.
Faktisk ser partiet gerne, at man allerede fra næste år helt dropper sparekravet på erhvervsuddannelserne, ligesom det ifølge René Christensen også er vigtigt at finde en løsning på gymnasieområdet, da DF frygter at de fortsatte besparelser vil ramme små, velfungerende gymnasier i provinsen ekstra hårdt og potentielt tvinge dem til at lukke.
S: Det er en fortsat udhuling af velfærden
Ikke overraskende er det største oppositionsparti, Socialdemokratiet, langt fra imponeret af regeringens oplæg til at fortsætte omprioriteringsbidraget, også selv om den fra 2022 vil føre pengene tilbage til området.
Det siger finansordfører Benny Engelbrecht (S) til DR og kalder det ”let købt” og en fortsættelse af det, som han kalder ”regeringens udhuling af velfærden”.
For nylig har Socialdemokratiet fortalt, at partiet vil sløjfe omprioriteringsbidraget på fx uddannelsesområdet, men faktisk lægger Socialdemokratiet op til en model, der minder om det, som regeringen lægger op til fra 2022. Forskellen er blot, at Socialdemokratiet vil indføre det fra 2019 allerede.
DR: Hvorfor ikke droppe omprioriteringsbidraget helt?
”Jeg tror, der er meget stor forskel på, om man sparer to procent hvert eneste år, eller om man inden for sit eget område kan være med til at forbedre aktiviteterne. Det er to helt forskellige tilgange til tingene”, siger Benne Engelbrecht.
Regeringens finanslovsudspil offentliggøres i sin helhed torsdag kl. 11. Akademikerbladet.dk vil dække udspillet tæt.
