#MeToo: Fra hashtag til handling på arbejdspladsen

Fra hashtag til handling. Det er sloganet for dialogmøder rundt i landet, som Kvinderådet, Dansk Kvindesamfund og Danner holder, og som bruger #metoo-kampagnen som en katalysator for at sætte fokus på tryghed på arbejdspladserne.

”I efteråret 2017 blev jeg klar over, at #metoo-relaterede handlinger havde dybe rødder ind i det danske arbejdsmarked”, siger Nanna Højlund, forkvinde for Kvinderådet og næstformand i LO. 

Hun mener, at #metoo–fortællingerne, som lynhurtigt spredte sig og bare blev flere og flere, satte fokus på, hvor omfattende problemet er på arbejdspladserne.

”Derfor er det nødvendigt med en kulturforandring, og den vil vi gerne være med til at skabe”, siger Nanna Højlund og nævner et par eksempler. 

”Når den nye praktikant kommer, skal der ikke være tvivl om, at der er begrænsninger for, hvordan man kan opføre sig, uanset hvor sød hun ser ud. Og det er heller ikke ok at tale om sit sexliv med især unge nye medarbejdere. Man skal generelt vise ansvarlighed og pli”, mener Nanna Højlund og understreger, at det faktisk handler om at tage ligestillingsloven alvorligt.

”Der står, at man ikke må krænke folk. Det er ulovligt, og det skal respekteres, for det har kæmpestore konsekvenser for dem, det går ud over. De kan miste arbejdet eller droppe ud af uddannelsen”, fortæller hun.

Pres sikrer løsninger
Dialogmøderne startede i Dannerhuset i København i november 2017, og når møderækken er slut, samler Kvinderådet forslag og råd sammen, som er kommet op på møderne, hvor både retsordførere fra de politiske partier, Kvinderådets medlemsorganisationer og et bredt udsnit af danskere indtil nu har deltaget.

Nanna Højlund siger, at Kvinderådet som paraplyorganisation kan samle og være talerør for organisationer, som normalt ikke mødes. 

”Den position vil vi gerne udnytte. Der skal et vist pres til for at sikre løsninger, og vores strategi er at holde det momentum, som #metoo-kampagnen skabte”, siger hun og nævner, at flere fagforbund i LO og AC har stillet forslag om et objektivt arbejdsgiveransvar. 

Det betyder, at man som arbejdsgiver skal tage ansvar ved at gøre medarbejderne det klart, at man ikke accepterer en grænseoverskridende adfærd. Det kan man fx gøre ved at lave en personalepolitik for området.

Aarhus Byråd har lavet kodeks
Det seneste dialogmøde blev holdt i Aarhus i midten af april, og her fortalte Camilla Fabricius (S), viceborgmester i Aarhus, hvordan byrådet i Aarhus har taget ansvar for chikane og grænseoverskridende handlinger overfor byrådsmedlemmerne.

”Vi tog det op, fordi vi jævnligt i gruppeformandskredsen taler om trivsel og drift i byrådet. Da vi drøftede, hvordan vores tilgang er til hinanden, kom det frem, at nogle kolleger havde oplevet chikane”, siger Camilla Fabricius og fortæller, at den første reaktion var: ”kan det nu passe?”

”Herefter blev det taget ret alvorligt, og vi er enige om, at det ikke er sådan, vi ønsker, det skal være hos os. Vi er kun 31 i byrådet, og vi skal have en tryg måde at gå til hinanden på”, siger hun og mener, at de også har et ansvar som rollemodeller for medarbejderne i kommunen. 

Efterfølgende har byrådet lavet et kodeks for, hvordan man taler sammen og i det hele taget opfører sig.

”Vi skal møde hinanden med respekt. Hvis der sker noget upassende fremover, taget vi det op i gruppeformandskredsen eller via en whistleblower-ordning, som vi er ved at lave”, siger hun og understreger, at det ikke kun handler om seksuel chikane, men også om nedladende tale og såkaldt mansplaining, hvor mænd fx nedgør kvinder for at hævde sig selv i samtaler og diskussioner. 

Italesættelse er bedre end regler og forbud
Camilla Skovbjerg Paldam leder forskningsgruppen Seksualitetsstudier på Aarhus Universitet. Hun forsker i køn, kærlighed, feminisme og seksualitet i det 20. og 21. århundrede og holdt også oplæg på dialogmødet i Aarhus. Hun fortæller, at hun i sit oplæg ønskede at nuancere debatten.

”Jeg vil gerne væk fra den sort/hvide tilgang, hvor alle mænd er svin og potentielle overgrebsmænd,”, siger Camilla Skovbjerg Paldam, lektor og ph.d. ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet.

”Der findes både kvinder og mænd, som vil bruge deres magt til at krænke andre. Men de er få”, siger hun og mener, at vi for ofte ender med at tale om regler og forbud. 

Hun er bekymret for, at det kommer til at virke begrænsende for vores sociale omgang med hinanden. At det tager en bid af livsglæden. 

Selv om hun er klar over, at det kan være svært at sige fra overfor en overordnet, som kan afgøre ens karriere, hvis man siger fra, er hun bekymret for en forbudskultur.

”Det er svært at lave specifikke adfærdsregler på arbejdspladser, for der er forskel på kulturen på den enkelte arbejdsplads og endda i enkelte afdelinger. Og der er også forskel på, hvad den enkelte medarbejder oplever som grænseoverskridende”, mener hun og understreger, at hun bestemt ikke mener, man skal have lov til at overskride hinandens grænser.

”Derfor er det også enormt vigtigt, at folk ved, hvor de skal henvende sig, hvis de kommer ud for noget, og at der er klare regler for, hvordan man tager hånd om det”.

Hun mener, at man i stedet skal italesætte problemet på arbejdspladserne, og hun nævner, at lighedskulturen på danske arbejdspladser nogle gange kan være et benspænd for at gennemskue magtrelationerne. 

”På universiteter er det fx sådan, at ph.d.-studerende kan tale lige så meget på et kollegamøde, som en professor kan. Sådan skal det også være, men det kan give en falsk forestilling om, at vi alle er lige, og vi kan glemme, at der er et asymmetrisk forhold mellem ledere og medarbejdere og studerende”, siger hun og mener, at overordnede har et ansvar og bør tænke sig grundigt om, inden de indleder sig seksuelt med eksempelvis studerende.

”Egentlig handler det om at tage ansvar for sin opførsel og om at aflæse andres reaktioner”, siger hun og mener at det ikke fritager arbejdspladsen for at have fokus på problemet.

Hun mener fx, at man i den lovpligtige arbejdspladsvurdering skal stille spørgsmål på en sådan måde, at man fanger eventuelle problemer med seksuelt chikane og grænseoverskridende adfærd. 

”Som det er nu, bliver der blot spurgt, om man har været udsat for seksuel chikane. Men det er vigtigt at uddybe det og fx også spørge, om man har oplevet uønsket berøring, nedsættende tale osv.”, siger Camilla Skovbjerg Paldam, som også er fællestillidsrepræsentant for de 400 AC’ere på instituttet.

Hun glæder sig over, at #metoo-kampagnen allerede har rykket noget på universitetet.

”Der er opstået en helt anden åbenhed, både mellem de ph.d.-studerende og medarbejderne og over for mig. Nu taler man om det, og det har i sig selv en præventiv effekt”, siger hun. 

Kvinderådets formand er ikke bekymret for, at regler og forbud kan gå ud over det sociale liv på arbejdspladsen.

”Jeg tror tværtimod, at man kan få et bedre socialt samvær, hvor der bliver plads til alle og ikke kun dem, der råber højest og som forveksler krænkelser med frisind”, siger Nanna Højlund, som glæder sig til at få de mange forslag og råd fra dialogmøderne videre ud, hvor de kan skabe nytte og ændringer.