FOA-boss: Forligsmanden kræver aftale i dag, ellers kommer der konflikt
© FOA
Formand for FOA, Dennis Kristensen, udtaler fra de ellers hemmelige forhandlinger, at forligsmand Mette Christensen kræver en aftale mellem forhandlingsparterne i dag – ellers bryder konflikten ud. ”Det lægger sådan et afgørende pres”, siger han.
Tirsdag sidder forhandlingsparterne fra det kommunale, regionale og statslige område hos forligsmand Mette Christensen, til hvad der kan blive det sidste forsøg på at få enderne til at mødes inden en eventuel konflikt.
Nu udtaler Dennis Kristensen, der er formand for FOA, at forligsmand Mette Christensen kræver en aftale mellem overenskomsternes forhandlingsparter i dag – ellers bryder storkonflikten ud.
Dennis Kristensen fortæller, at forligsmanden har gjort alle forhandlingsparter klart, at hvis ikke de indgår en aftale i dag, så udskyder hun ikke forhandlingerne i 14 dage, som hun ellers har beføjelser til. I stedet ryger landet ud i storkonflikt, som træder i kraft i løbet af fem dage.
Det siger FOA-formanden i et live-interview, han har lavet i en pause ude foran forligsinstitutionen, og som blandt andet var henvendt til 2000 tillidsrepræsentanter, der i skrivende stund er samlet i Odense til stormøde.
I videoen siger han også, at han tror, at det er muligt at lande en aftale om både lønnen og spisepausen, mens det ser sværere ud med lærernes arbejdstid.
”Bliver vi ikke enige i dag – og det har forligsmanden også mindet os om fra starten.. man må ikke referere, hvad hun siger. Jeg håber ikke, hun hører det her.. at hvis ikke man bliver enige i den her forhandlingsrunde, så er det slut, så kommer vi ikke til at møde hende mere. Så det er sidste frist. Det lægger sådan et afgørende pres,” siger Dennis Kristensen i videoen, der ligger på hans Facebookside.