Topcheferne løber med lønnen
Lønpakkerne til danske topchefer er steget med 60 procent fra 2013 til 2016. Det er langt mere end i resten af Norden, viser ny analyse. Lønfesten er gået for vidt, siger MP Pension, der som aktionær har stemt imod flere forslag om store lønpakker.
Da Lars Rebien Sørensen sidste år gik af som øverste chef i Novo Nordisk, fik han en god nytårsgave med sig: 65,7 mio. kroner for at stoppe i virksomheden. Dertil kommer, at han har oparbejdet en aktiebeholdning, der er godt 100 mio. værd.
Det bliver stadig mindre opsigtsvækkende, at danske topchefer er usædvanligt godt betalt. En ny analyse fra konsulentfirmaet EY viser nemlig, at deres lønpakker er steget med hele 60 procent fra 2013 til 2016, skriver Jyllands-Posten. Det er en højere stigning end i Finland, Norge og Sverige, om end sidstnævnte stadig har de højeste lønninger samlet set.
Medianen for en direktørlønning i Danmarks 20 største virksomheder er nu på over 18 millioner kroner om året, skriver avisen. Topcheferne får i stigende grad betaling i form af såkaldt variabel løn – for eksempel kontante bonusser og aktiebaserede incitamentsordninger.
Det er en udvikling, der glæder bestyrelsesformanden i det tidligere Dong, der nu har skiftet navn til Ørsted.
”De danske virksomheder er blevet mere internationale, flere har udlændinge som CEO, og der er danske direktører, der er blevet topchefer i udenlandske virksomheder. Det skal lønningerne afspejle”, siger Thomas Thune Andersen til Jyllands-Posten.
MP Pension: Vi må tage afstand mod unødig høj løn
MP Pension, der forvalter pensionsopsparinger for magistre, psykologer og gymnasielærere, mener, at udviklingen er gået for vidt.
”Vi tager vores investeringer alvorligt, og hvis ikke løn- og incitamentspakkerne i det enkelte selskab står mål med værdiskabelsen, stemmer vi imod”, siger direktør i MP Pension Jens Munch Holst.
”Selvfølgelig skal topchefer og ledende medarbejdere have en ordentlig løn, og selvfølgelig kan løn være et middel til at tiltrække og fastholde de rette kandidater. Men i flere tilfælde er lønfesten blevet for vild og de vilkår, der ligges til grund, har ganske enkelt ikke været klare nok”, siger han.
MP Pension har for eksempel stemt imod en lønpakke, der blev fremlagt på Carlsbergs generalforsamling. Pensionskassen har stemt nej til lønpakker ni gange i år, fire gange i 2016 og ni gange i 2015.