5 eksempler på, at statens ansatte har ret til betalt frokostpause

Striden om den betalte frokostpause har nået et nyt niveau.

Hovedorganisationen Akademikerne (AC) har ledt dybt i arkiverne og fundet fem eksempler på, at Finansministeriet tidligere har anerkendt, at den betalte frokostpause er en integreret del af overenskomsten, selv om det ikke står direkte i aftaleteksten. Det skriver Politiken.

Eksemplerne tager de med til et møde i næste uge med innovationsminister Sofie Løhde (V), der leder arbejdsgiversiden i de kommende overenskomstforhandlinger. Her vil de have klar besked om, hvordan hun ser på sagen.

”Vi er nødt til at vide, om ministeren står bag embedsmændene, når de ikke mener, at den betalte frokostpause er en del af overenskomsten. Hvis vi skal have ordentlige statslige arbejdspladser, så skal vi også have anerkendelse for indsats. I stedet oplever vi, at vores arbejdsvilkår er under angreb på alle mulige lumske måder”, forklarer formand for Akademikerne, Lars Qvistgaard, til Politiken.

Her er Akademikernes fem eksempler på, at Finansministeriet har anerkendt den betalte frokostpause:

• 1987: Finansminister accepterer betalt frokostpause
  Arbejdstiden skulle i ’87 sættes ned fra 39 til 37 timer. Daværende finansminister Palle Simonsen ville i den forbindelse have afskaffet den betalte frokostpause for tjenestemænd. Det krav blev afvist, men det blev til gengæld præciseret i den endelige aftale, at medarbejderne skulle stå til rådighed i pausen. I et internt referat har de faglige organisationer noteret, at finansministeren accepterede den betalte frokostpause.
  
  
• 1989: Notat fra Finansministeriet
  I et notat, der bliver sendt til fagforeningerne, redegør Finansministeriet for de generelle forskelle imellem ”arbejderområdet” – altså de timelønnede LO-grupper – og ”funktionærområdet”. Her står det, at pauser på ”arbejderområdet” ikke bliver betalt, mens pauser på ”funktionærområdet” er med fuld løn.
  
  
• 1994: Udgivelsen ”Finansministeriets Lønpolitik”
  I en pjece fra ministeriet fremgår det, at man ønsker at ensrette arbejdstidsreglerne for alle ansatte i staten. I et skema står det, at HK’ere, akademikere og tjenesteænd har en spisepause på op til en halv time inkluderet i arbejdstiden, mens håndværkere, rengøringsassistenter og arbejdere ikke har det.
  
  
• 2005: Håndværkere får betalt frokostpause
  Håndværkergrupperne aftaler med Finansministeriet, at de overgår til de samme arbejdstidsregler som tjenestemænd og dermed skal have betalt frokostpause. Finansministeriet beregner værdien i lønkroner af den betalte frokostpause, og lønmodtagerne betaler for pausen i form af lavere lønstigninger.
  
  
• 2010: Lønkommissionens analyse
  Lønkommissionen under Finansministeriet ser på lønforskellen mellem forskellige medarbejdergrupper i den offentlige og private sektor. De skriver, at retten til betalt frokostpause gælder for de store grupper som akademikerne og HK’erne.

De fem eksempler er netop bevis på, at lønmodtagerorganisationerne har en klar vindersag, mener topforhandler for de 180.000 statsansatte, Flemming Vinther.

”De viser, at vi har ret, når vi siger, at den betalte frokostpause er en del af overenskomsten, og at det er noget sludder, at der er tale om en kutyme, som har udviklet sig”, siger han til Politiken. Han tidligere i meget klare vendinger afvist at indgå i nye overenskomstforhandlinger, hvor frokostpausen ikke er sikret.

"Jeg kan slet ikke se vores medlemmer stemme ja til en ny OK, hvor frokostpausen ikke skulle være en del af OK og dermed altså takke ja til 2,5 timers merarbejde om ugen uden løn", siger Flemming Vinther til Magisterbladet.

LÆS OGSÅ: Offentligt ansatte: Ingen ny overenskomst uden betalt frokostpause

De fem dokumenter gør ikke indtryk på Moderniseringsstyrelsen. Det skriver vicedirektør Linda Nordstrøm Nissen i en mail til Politiken.

”Vi mener ikke, at der er noget nyt i de dokumenter, Akademikerne har sendt til Politiken. Jeg vil gerne understrege, at det fortsat ikke er vores ærinde at fjerne de statsansattes spisepause”, skriver hun og pointerer samtidig, at Moderniseringsstyrelsen fortsat opfatter frokostpausen som en lokal kutyme, der ikke er sikret af overenskomsten.

LÆS OGSÅ: Jobopslag fra arbejdsgiverne: Frokostpausen er et frynsegode på linje med frugt og massage

Det er usædvanligt med en så markant strid om grundlæggende så kort tid før, der skal forhandles nye overenskomster.

Arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen forklarer til Magisterbladet, at striden om den betalte frokostpause gør de kommende overenskomstforhandlinger svære. Samtidig tegner det et billede af forhandlinger, som vil handle mindre om få mere i lønposen og mere om at beskytte de aftaler, man allerede har indgået.

”Denne overenskomstrunde handler dog egentlig ikke så meget om løn og lønstigninger, men snarere om selve aftalemodellen. Hvad er ordentlige forhandlingsmetoder, og hvordan opfører vi os over for hinanden”, siger Nana Wesley Hansen til Magisterbladet.