Halvdelen får ikke efteruddannelse

Det er de seneste år blevet sværere og sværere for højtuddannede at få efteruddannelse på arbejdspladsen. Hver anden magister har ikke været på efteruddannelse de seneste tre år. Og langt de fleste svarer, at det skyldes, at der ikke er midler til efteruddannelse på deres arbejdsplads. 

Det viser en ny undersøgelse om efteruddannelse, som 1.177 medlemmer af Dansk Magisterforening har svaret på.

52 procent af de medvirkende angiver, at de ikke har været på efteruddannelse de seneste tre år. Og antallet er stigende. For i en tilsvarende undersøgelse fra 2012 svarede kun 43 procent, at de ikke havde fået efteruddannelse de seneste tre år.

I den nye undersøgelse angiver 40 procent som årsag til manglende efteruddannelse, at der ingen eller meget få midler er til det på arbejdspladsen. I 2012 svarede 34 procent det samme.

En af dem, som medvirker i undersøgelsen, og som ikke har fået efteruddannelse de seneste år, er 35-årige Anders Greis, som er cand.mag. i retorik fra 2010 fra Københavns Universitet. 

Indtil 2015 arbejdede han som underviser på en højskole, og her var der med et samlet årligt budget på 30.000 til efteruddannelse for samtlige 20 ansatte stort set ingen muligheder for at få efteruddannelse. Derfor har han ikke fået kompetencegivende efteruddannelse, siden han færdiggjorde sin uddannelse.

“Jeg synes, det er meget vigtigt løbende at få udbygget sine kompetencer, men det er på grund af en presset økonomi meget svært at få i højskoleverdenen. Selv om man arbejder med en bestemt pædagogik, er der som ansat stadig et stort behov for løbende at få udbygget sin faglighed. Og når man ansætter flere og flere akademikere i højskoleverdenen, skal der også lægges en bedre plan for kompetenceudvikling af de ansatte, og det blev der ikke”, siger Anders Greis. 

Han har gennem en årrække ønsket at få kompetencer som projektleder, men det var der ikke mulighed for på højskolen, som især havde fokus på musik. Han udførte ellers allerede projektledelse uden at have en formel uddannelse i det. 

“Højskolen er en speciel arbejdsplads, som kører i en cyklus, der starter forfra hvert halve år. Med en presset økonomi er der meget fokus på at sikre en stabil drift, og så er det svært at tale en brændende platform for mit uddannelsesønske frem”, siger han. 

Forsinket effekt fra finanskrisen
Når over halvdelen i undersøgelsen svarer, at de ikke har været på efteruddannelse de seneste tre år, så er det isoleret set et højt procenttal, som formentlig er affødt af den økonomiske krise. Det forklarer Kristina Risom Jespersen, ph.d. og lektor på Aarhus Universitets Institut for Økonomi, som bl.a. forsker i, hvilken betydning efteruddannelse har for vores arbejdsstyrkes innovative evner. 

“Typisk betaler man forud for efteruddannelse, og denne periode rækker tilbage lige fra 2013. Det var her, mange virksomheder var på vej ud af krisen, hvorfor der ikke blev investeret i efteruddannelse”, siger Kristina Risom Jespersen. 

Kristina Risom Jespersen forklarer, at en tommelfingerregel typisk er, at man skal have udviklet sine kompetencer på fx efteruddannelse mindst hvert femte år. Ellers får man en væsentligt reduceret effekt af at komme af sted, fordi man bliver for låst i sine eksisterende arbejdsmønstre. 

“Vore analyser viser, at ens evner til at ændre den måde, man arbejder på eller kommer med nye ideer på, bliver 33 procent mindre, hvis der går seks år eller mere, mellem man er på efteruddannelse, end hvis man er oftere af sted”, siger Kristina Risom ­Jespersen. 

Det er problematisk, at så mange af Dansk Magisterforenings medlemmer ikke har fået efteruddannelse, påpeger formand for magistrene Camilla Gregersen. 

“Det er helt afgørende, at akademikeres viden bliver vedligeholdt og holdt opdateret. Efteruddannelse er til stor gavn for virksomheder og offentlige institutioner, så de fortsat har adgang til den nyeste viden. Og det er vigtigt for, at medlemmerne kan levere det bedste i deres nuværende stilling, og for deres fremtidige karrieremuligheder”, siger Camilla Gregersen. 

Stadig ondt i økonomien
Selvom mere end hver anden angiver, at de ikke har været på betalt efteruddannelse de sidste tre år, så kan de have været på andre kompetenceforløb, fx internt i virksomheden. Så man skal passe på ikke at se for negativt på resultatet, forklarer lektor på Institut for Organisation på CBS Mette Mogensen. Alligevel mener hun, at resultatet kan ses som et udtryk for, at krisen ikke har sluppet taget helt i mange virksomheder. 

“Mange svarer jo, at de har haft for travlt til efteruddannelse, eller at der ikke er midler til det. Er krisen overstået? Det tror jeg ikke, mange virksomheder og ansatte oplever. Der er færre hænder, og så er det ikke uddannelse og kompetenceudvikling, der står øverst på listen”, siger Mette Mogensen. 

I undersøgelsen angiver 40 procent, at der er ingen eller få midler til efteruddannelse, som årsag til, at de ikke har fået efteruddannelse. Knap hver tredje mener, det er blevet vanskeligere at få efteruddannelse på deres arbejdsplads, mens kun seks procent siger, det er blevet lettere. 

DM’s formand, Camilla Gregersen, mener, at det første resultat tyder på, at arbejdsgiverne prioriterer forkert, og det andet er måske endnu værre, nemlig at udviklingen går i den gale retning. 

“Det er særligt ærgerligt i en tid, hvor digitalisering og automatisering buldrer af sted, og der er ekstra brug for efteruddannelse. Hvis Danmark skal blive en digital vindernation, kræver det efteruddannelse og omstilling, og den dialog tager vi gerne med arbejdsgiverne”, siger Camilla Gregersen. 

Næstflest, nemlig 37 procent, angiver, at de ikke har tid til efteruddannelse, som primær årsag. 

Mette Mogensen fra Institut for Organisation på CBS mener, at det skal tages bogstaveligt. Det er samtidig en indikator på, at hvis de nu kom af sted, så ville der formentlig ikke være tid til at få samlet op på det bagefter. 

“Hvis der ikke er sat ordentlig tid af til at bearbejde og integrere det, man har lært på efteruddannelsen, i sit arbejde efterfølgende, så får hverken den enkelte person eller organisationen det optimale ud af det. Derfor tænker et stigende antal virksomheder også på at sende team af sted i stedet for”, siger Mette Mogensen. 

Lektoren fra CBS mener også, at der er en klar politisk dimension knyttet til spørgsmålet om efteruddannelse. Når en virksomhed giver de ansatte mere efteruddannelse, gør man dem også mere attraktive for konkurrenter. Omvendt har den enkelte medarbejder en interesse i ikke at blive bundet for tæt til virksomheden. 

“Den konflikt kommer vi ikke ud over. Men i en situation, hvor mange virksomheder stadig har det lidt svært med budgetterne og ikke har råd til at miste folk, som man har investeret i at oplære, så vil man holde på dem, og så bliver det for risikabelt at investere for mange ekstra kroner i dem med fx efteruddannelse”, siger Mette Mogensen. 

System i efteruddannelse
Cand.mag. Anders Greis har haft en række job, efter at han færdiggjorde sin uddannelse. Uden at få formel efteruddannelse. I dag arbejder han i en deltidsstilling på Kalundborg Biblioteker, og her er tilbuddet om efteruddannelse sat i system, og dermed er mulighederne for at komme på skolebænken langt større. Det er bl.a. vedtaget, at der gennemføres tre-fire projektlederuddannelser. Nu forsøger Anders Greis at gøre opmærksom på, at det er ham blandt de omkring 25 ansatte i afdelingen, der skal have den ene. 

“Jeg arbejder meget med projektledelse nu. Vi kalder det bare “tovholder” og undgår at tale om den uddannelse. Men jeg vil kunne bruge en sådan efteruddannelse til at blive langt mere effektiv og skabe større værdi for min arbejdsplads. Men at tage efteruddannelse i projektledelse har naturligvis også et karrieresigte”, siger han. 

Anders Greis arbejder 30 timer om ugen på biblioteket og som forfatter og sangskriver ved siden af. Så der er vide perspektiver for ham i at tage en sådan uddannelse. Desuden er det for ham altafgørende at være på en arbejdsplads, hvor der er mulighed for at komme på efteruddannelse, og hvor arbejdspladsen også prioriterer det. 

“For mig handler det rigtig meget om at være på en arbejdsplads, der er sulten efter at udvikle sine produkter og bringe dem ind i fremtiden. Det kan man kun, hvis man er indstillet på at uddanne sin arbejdsstyrke. Alt andet finder jeg for uambitiøst. Derfor vil jeg altid høre en arbejdsgiver om strategierne for efter- og videreuddannelse, og hvad man vil bruge den til fremadrettet”, siger Anders Greis. 

Modsat hans tidligere arbejdspladser taler man meget om efteruddannelse på Kalundborg Biblioteker, hvor efteruddannelse koordineres på et højere politisk niveau. Der lægges strategiplaner for, hvordan man skal bruge det, og de planer sluses ned gennem hele organisationen. 

“Jeg synes, det er meget positivt, at der er konkrete tanker og planer bag ved, hvordan man her vil bruge efteruddannelse af arbejdsstyrken fremadrettet. Det vidner om en professionalisering af det kommunale arbejde, som jeg hilser meget velkommen”, siger Anders Greis. 

Hovedkonklusionerne fra undersøgelsen









Top-5 over årsager til ikke at få opfyldt ønsket om ­efteruddannelse (her måtte man sætte flere krydser):